1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Faxe
UDLØBET

Faxe Kommune

Genopslag - Afdelingsleder til Politik og Administration i Center for Beskæftigelse, Faxe Kommune.

Fuldtid

Permanent

Tingvej 1, 4690 Haslev, Danmark

SE PÅ KORT
Faxe kommune
ID: 2744530
|
Indrykket for 43 dage siden

GENOPSLAG - Vi søger en ny afdelingsleder som kan understøtte sammenhængskraften i Center for Beskæftigelse.

Vi ser ind i en tid, hvor beskæftigelsessystemet og jobcentrenes arbejde er under forandring og vi leder derfor efter en ny afdelingsleder, som både har indsigt i kommunal økonomi og den administrative drift på beskæftigelsesområdet. Vi søger en ny afdelingsleder med god organisatorisk forståelse, som sammen med den øvrige ledelse i Center for Beskæftigelse, kan lede de forandringer beskæftigelsesområdet står overfor. Det gælder både implementering af nye IT-løsninger, eventuelle ændringer afledt af Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats anbefalinger og den fortsatte udvikling af betjening af borgerne. 

Center for Beskæftigelse i  Faxe Kommune har ca. 105 medarbejdere fordelt på 2 fysiske adresser. Vi arbejder dagligt målrettet med at servicere virksomheder med den arbejdskraft, de efterspørger, samt at understøtte borgerne i at blive selvforsørgende. Vi arbejder proaktivt med borgerinddragelse og værdighed i beskæftigelsesindsatsen.

Om jobbet
Politik og administration er 1 ud af 3 afdelinger i Center for Beskæftigelse. Du bliver leder for 5 medarbejdere og 1 elev. Du refererer til Centerchefen og bidrager til Center for Beskæftigelses tværgående projekter og opgaver.
Arbejdsopgaverne i politik og administration er alsidige, og omfatter blandt andet:

  • Aktindsigter, journaliserings- og sagsstyringsopgaver, herunder elektronisk postfordeling og receptionsfunktion
  • Fakturabetaling og opkrævning samt refundering af udlæg, administration og sagsbehandling i forhold til procedurer, love, aftale- eller regelgrundlag
  • Udbetaling af tilskud til virksomheder og befordringsudgifter/tilskud for borgere i aktivering
  • Betaling, opgørelse og opkrævning af mellemkommunal refusion
  • Danskuddannelse, huslejebetaling på integrationsområdet samt sikkerhedsstillelser
  • Afstemning af mellemregningskonti på alle ydelsesområder

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Bistå Centerledelsen med løbende budgetopfølgning og regnskabsopfølgning
  • Samarbejde med økonomiafdelingen og økonomikonsulenterne i forhold Centerets økonomi
  • Sammen med Centerledelsen af udvikle og vedligeholde et ledelsesinformationssystem, prognoser og styringsværktøjer for hele beskæftigelsesområdet
  • Samarbejde og dialog med revision, herunder også ansvarlig for Center for Beskæftigelses samlede løbende revision og ledelsestilsyn
  • Fagsystemansvarlig
     

Din profil
Jobbet kræver et indgående kendskab til beskæftigelsesindsatsens regler og vilkår, faglige metoder, og til vilkårene på arbejdsmarkedet og i virksomhederne. Det er et must, at du har kendskab til det faglige fokus vi har i jobcentrene og i denne stilling et særligt kendskab til den autoriserede kontoplan. Kendskab til OPUS vil være en fordel.

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke så vigtig, men det er krav, at du har erfaring med kommunal økonomi og kan understøtte en solid økonomistyring. Vi forventer, at du kommer med erfaring fra administrativ drift fra beskæftigelsesområdet, herunder at du er hjemmevant i de aktuelle lovgivninger på områderne, og er hurtig til at sætte dig ind i ny lovgivning.

Som personaleleder, interesserer du dig for dine medarbejdere og kan motivere og understøtte medarbejderne i dagligdagen. Medarbejderne ønsker en leder, der er opfølgende, troværdig, empatisk og involverende.

Vi ønsker med andre ord en leder der kan styre og deltage i vores drift og økonomi, sikre effektiv opgaveløsning og som har fokus på, at borgere og politikere oplever, at vi bruger deres skattekroner prioriteret og klogt.

Udover dette forventes det at du:

  • har sans for tværfaglighed og værdiskabelse på tværs af en organisation
  • forstår af agere i en politisk ledet organisation
  • har gode samarbejdsevner i formelle og uformelle fora
  • kan sætte ramme og retning for afdelingen – og få ting til at ske
  • er resultat- og handlingsorienteret
  • er empatisk og har evnen til at være nærværende i en travl hverdag.
  • Arbejder selvstændigt, systematisk, struktureret og er omhyggelig og kvalitetsbevidst.
     

Derfor skal du vælge os
Vi ved, at det er et krævende job, men du bliver en del af en politisk styret organisation og en forvaltning, som bakker op om beskæftigelsesindsatsen. Vi anerkender den store kompleksitet indenfor beskæftigelsesområdet, og er alle optaget af at udvikle centeret til den bedste version af fremtidens beskæftigelsesindsats for borgere og virksomheder.

Politik og Administration er en sammentømret afdeling, hvor humøret er højt, og hvor der er plads til latter og dårlige jokes. Afdelingen har tradition for at mødes er par gange om året til socialt samvær, hvor afdelingen hygger sig i hinandens selskab. Derudover er der et godt socialt miljø i hele Center for Beskæftigelse.

Du får kontor i Haslev, som har gode transportmuligheder både via offentlig transport og tæt på motorvej. Hvis du kommer fra København kan du nå Haslev på 45 minutter.

Faxe Kommune har i 2021 indført røgfri arbejdstid. Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.

Løn og ansættelsesvilkår: I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. Det er en fuldtidsstilling med ansættelse pr. 1. januar 2025. Der vil i forbindelse med ansættelse i Faxe Kommune indhentes straffeattest.

Hvis du vil vide mere: Se mere på www.faxekommune.dk. Du er også velkommen til at kontakte Konstitueret centerchef Anna Sveistrup Rasmussen på tlf. 29 12 85 30

Arbejdssted: Jobcenter Faxe, Tingvej 7, 4690 Haslev

Ansøgning: Send din ansøgning online med relevante bilag og referencer, så vi har den senest 21. november 2024

Der afholdes 1. og 2. samtale i processen. Går du videre til 2. samtale, vil du blive bedt om, at udfylde en personlighedstest (Human Developer Testsystem). Feedback på testresultat gives op til 2. samtale. Der vil blive indhentet referencer i forbindelse med 2. samtale. Samtalerne forventes afholdt henholdsvis mandag den 25. november 2024 og onsdag den 27. november 2024

 

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Afdelingsleder
Sjælland
Afdelingsleder
Faxe
Ledelse
Sjælland
Ledelse
Faxe

Andre job der minder om dette

    Rema 1000 Danmark A/S

    REMA 1000

    Souschef

    Fuldtid

    Vordingborgvej 532, 4683 Rønnede, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Vil du være en del af ledelsesteamet i et værdibaseret discountkoncept? Så søg stillingen som souschef i REMA 1000 Rønnede I REMA 1000 er vi positive og offensive mennesker med ét fælles mål – nemlig ... Læs mere
    Rema 1000 Danmark A/S
    Faxe kommune

    Fuldtid

    Gl Strandvej 12, 4640 Faxe, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Vil du stå i spidsen for den nyetablerede 5-Kløverskolerne? Skabe sammenhæng og retning for skolens 5 matrikler? Skabe deltagelsesmuligheder for alle børn og have blik for lokalmiljøerne og deres pote... Læs mere
    Faxe kommune
    Faxe kommune

    Fuldtid

    Frederiksgade 9, 4690 Haslev, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Familieområdet i Center for Børn, Unge og Familier i Faxe Kommune søger en DUBU-konsulent på fuld tid, som kan sikre udviklingen af brugen af DUBU i vores sagsbehandling samt varetage administrator- o... Læs mere
    Faxe kommune
    Faxe kommune

    Fuldtid

    Søndergade 12, 4690 Haslev, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Spændende stilling som administrativ medarbejder i Visitationen Handicap & Psykiatri, på det specialiserede voksenområde. Vi søger en engageret administrativ medarbejder, der vil trives i en spændende... Læs mere
    Faxe kommune
    Faxe kommune

    Fuldtid

    Søndergade 12, 4690 Haslev, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Er du en dygtig forhandler med en socialfaglig baggrund? Har du evnerne til at sikre, at Faxe Kommune indgår de mest fordelagtige kontrakter med eksterne leverandører på det specialiserede voksenområd... Læs mere
    Faxe kommune
Søg efter andre job