1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Greve
UDLØBET

Center for Job og Socialservice

Genopslag - Konsulent til voksensocialområdet

Fuldtid

Rådhusholmen 10, 2670 Greve, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2337360
|
Indrykket for 23 dage siden
Har du et godt kendskab til voksensocialområdet og solid erfaring med udviklingsopgaver, ledelse af projekter og at skrive politiske sager? Og trives du med at have afvekslende opgaver sammen med kompetente kolleger på en arbejdsplads med en uformel omgangstone, og hvor god balance mellem familie og arbejdsliv er en prioritet? Så har vi den helt rigtige stilling til dig her!

Vi oplever flere og flere har behov for hjælp og støtte grundet handicap, sociale eller psykiske udfordringer. Vi er derfor aktuelt i gang med at gennemføre en politisk handleplan for bæredygtig faglig og økonomisk udvikling. Vi har brug for en dygtig konsulent som kan bidrage til det og mange andre spændende opgaver i en meget alsidig stilling.

Om jobbet

Som konsulent kommer du til at arbejde med både små og større ad hoc-opgaver og projekter, og du skal kunne bidrage i et bredt spænd af opgaver fra faglig ledelsesunderstøttelse til beslutningsoplæg til politiske udvalg.

Vi har brug for en kollega, som kan bidrage aktivt og selvstændigt, og hvor opgaverne aktuelt omfatter:

  • Udarbejdelse af handleplan til Social- og Handicappolitikken
  • Projektledelse på indsatser i handleplanen for bæredygtig faglig og økonomisk udvikling på voksensocialområdet
  • Indgå i tværgående projekter– internt i centret og i samarbejde med andre centre
  • Håndtere og lave svarudkast på spørgsmål fra såvel interne som eksterne på det specialiserede voksenområde
  • Sekretariatsfunktion for Handicaprådet
  • Udarbejde sagsfremstillinger til politisk behandling
  • Udarbejde temaoplæg til ledelse og politikere
  • Arrangere og medvirke i evt. borgersamlinger
Om dig

Vi forventer, at du har en faglig viden om voksensocialområdet og velfærdsområderne generelt. Vi forventer også, at du har et stærkt fagligt blik for, hvordan socialområdet og andre lovgivninger helt naturligt hænger sammen, og at du kan tænke det ind i et helhedssyn.

Du har en god forståelse for det at være i en kompleks kommunal organisation, hvor mange hensyn skal tænkes ind og bringes i spil. Du kan projektplanlægge, styre processer og i den forbindelse indtænke det politiske niveau.

Vi lægger vægt på, at du er god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt, og at du kan indgå i konstruktive dialoger med både ledere og medarbejdere.

Og at du selvfølgelig har lyst til at være med i et engageret team, hvor vi bruger vores forskelligheder som en styrke.

Du har en relevant akademisk uddannelse eller tilsvarende faglig uddannelse eller erfaring.

Om os

Stillingen er i Center for Job & Socialservice. Her varetager vi opgaver inden for beskæftigelse, integration, ungevejledning, handicap, psykiatri, misbrug og indsatser til socialt udsatte. Du skal arbejde i et mindre sekretariat med i alt 5 konsulenter med opgaver inden for analyse, strategi, udviklingsarbejde, politisk betjening, ledelsesunderstøttelse og personaleadministration. Sekretariatet ledes af centerchefen. I hverdagen vil din tætte samarbejdspartner, udover dine kolleger, primært være socialchefen, men også resten af ledelsen i centret.

Vi er gode til at bruge hinandens styrker og lægger vægt på, at du både kan arbejde selvstændigt, og ved hvornår du skal inddrage andres viden og søge råd.

Og så betyder det meget for os, at vi har det godt med hinanden, at vi har en uformel og respektfuld omgangstone, god kaffe i maskinen, og en god balance mellem familie- og arbejdsliv.

Hos os vil du få:

  • Afvekslende opgaver og faglige udfordringer, der løses i samarbejde med engagerede kolleger
  • Indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse og udførelse
  • En arbejdsplads med tværgående indsatser og plads til aktive bidrag i arbejdet
  • Mulighed for hjemmearbejde i op til to dage om ugen, herunder fast om fredagen hvis du ønsker det
Vi sætter pris på socialt sammenhold, og har desuden en aktiv personaleforening på rådhuset, som arrangerer fester og ture.

Hvis du vil vide mere

Vil du høre mere om stillingen, så ring til centerchef Gitte Lind på telefon 2045 9325 eller socialchef Mariann Mikkelsen på telefon 2184 4014. Du kan også læse mere om Greve Kommune og Center for Job & Socialservice på vores hjemmeside www.greve.dk.

Forventet tiltrædelse er den 1. november 2023. Vi holder samtaleforløb i to runder. Første samtale finder sted den 25. september, og kandidater der går videre vil blive inviteret til anden samtale den 27. september. Ansøgningsfristen er onsdag den 20. september 2023.

Der er tale om en fast fuldtidsstilling med flexordning. Løn- og ansættelsesvilkår aftales med den faglige den faglige organisation.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Konsulent
Sjælland
Konsulent
Greve
Kontor og administration
Sjælland
Kontor og administration
Greve

Andre job der minder om dette

    Brand-Tech / JT-Group

    Lager- og kontorhjælp

    Deltid

    Håndværkerbyen 13, 2670 Greve, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Deltid

    Håndværkerbyen 13, 2670 Greve, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Søndre Boulevard 84, 4930 Maribo, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Har du kendskab til det voksne socialområde og gerne erfaring med myndighedsområdet, ledelse af projekter, at skrive sagsfremstillinger til politisk behandling, og har du en pragmatisk indstilling til... Læs mere
    Lolland Kommune Administrationsbygningen Maribo
Søg efter andre job