1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. Roskilde
UDLØBET

Roskilde Kommune - Børnehuset Skrænten

Genopslag: Pædagog søges til Børnehuset Skrænten

Fuldtid

Sankt Hans Gade 4, 4000 Roskilde, Danmark

SE PÅ KORT
Rådhuset - Skole og Børn
ID: 2335074
|
Indrykket for 29 dage siden

Vi fandt ikke den pædagog vi ledte efter, så vi prøver igen.
Er du uddannet pædagog og har et stærkt fagligt ståsted, så kan det være dig vi leder efter.

Fra 1. oktober 2023, eller snarest derefter, søger vi en pædagog til vores skønne daginstitution midt i Roskilde. Stillingen er på mellem 32-34 timer alt efter ønske.

Vi søger en pædagog som i tæt samarbejde med pædagogisk leder og fagligt fyrtårn har lyst til at gå forrest i arbejdet med den pædagogiske retning i huset. Du skal have lyst til at bidrage aktivt med aktiviteter i børnehøjde, ligesom du gerne må være vedholdende når det kommer til daglig struktur og planlægning mellem dig og dine kollegaer. Vi er i fællesskab i gang med at skabe os en identitet som ét hus, hvor vi alle er sammen om kerneopgaven og hvor vi hjælper hinanden på tværs. Du skal altså have lyst til at se dig selv som en del af ét hus, selvom du til daglig har din gang på en stue.

Børnehuset Skrænten ligner ikke alle andre institutioner. Skrænten har en over 100 år lang historie bag sig, både som optagelseshjem, som Roskildes første vuggestue og til i dag hvor vi fungerer som både vuggestue og børnehave. Skrænten ligger tæt på både bymidten, Roskilde Domkirke, grønne parker og Roskilde Havn og vi har nem adgang til offentlig transport, hvis vi vil længere væk. Huset er gammelt, men indrettet efter et moderne institutionsliv og vi har en dejlig stor legeplads, som inviterer til fantasi og bevægelse og hvor der er mange gode hjørner og kroge man kan lave hule og gemme sig i.

I Skrænten skal vi henover efteråret have fokus på de voksnes deltagelse i børns leg og særligt vores pædagogiske arbejde i naturen og på legepladsen vil være i højsædet. Derfor skal du have lyst til at bruge dig selv i børnehøjde, være fantasifuld, have lyst til at lege og være en stærk igangsætter. Ligesom du ikke skal være bange for at få jord på knæene.

I Skrænten er der plads til at undre sig og udfordre det eksisterende. Skrænten er et hus i bevægelse og derfor sigter vi aldrig mod et endeligt mål, men i stedet mod spændende processer, udvikling og forandring.

Vi er optagede af at støtte børnene i de større og mindre fællesskaber, de er en del af, ligesom vi er optagede at støtte børnene i deres personlige og følelsesmæssige udvikling. Her er det vigtigt at du sammen med barnet kan støtte det i at rumme både gode men også svære følelser.

I skrænten har vi et stærkt forældresamarbejde og det er vigtigt at du er synlig i det daglige samarbejde og ikke er bange for at tage en svær snak, fx til en forældresamtale.

Det er ikke en forudsætning at du har kendskab til 0-6 årsområdet i forvejen, men du skal have lyst til at sætte dig ind i børns udvikling i 0-6 års alderen, de styrkede læreplaner, Hjernen og Hjertet, sprogtrappen, mm.

Børnehuset Skrænten er en del af område Roskilde Vest, som består af 8 daginstitutioner med fælles områdeleder Louise Juul Larsen. Vi har 57 børn, som er fordelt på Spirestuen med de 0-2 årige børn, Kastanjestuen med de 2-4 årige børn og Æblestuen med de 4-6 årige børn. Du kan læse mere om Skrænten her Børnehuset Skrænten - Roskilde Kommune

Ansøgningsfrist er onsdag d. 20. september 2023 kl. 12.

Der er ansættelsessamtaler tirsdag d. 26. september i tidsrummet 9-15.

Løn-og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved evt. ansættelse indhentes straffe-og børneattest, samt tages reference.

Har du spørgsmål eller ønsker du en rundvisning i huset kan du kontakte pædagogisk leder Martina Vöge Borch-Jensen på tlf.: 2183 7689 eller 4631 4901.

Vi glæder os til at møde dig.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Pædagog
Sjælland
Pædagog
Roskilde
Undervisning og pædagogik
Sjælland
Undervisning og pædagogik
Roskilde

Andre job der minder om dette

    Rådhuset - Skole og Børn

    Roskilde Kommune - Børnehuset Hanen

    Pædagog søges til barselsvikariat i Børnehuset Hanen, der hvor det gode børneliv begynder

    Fuldtid

    Ravnsholt 236, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Børnehuset Hanen søger en uddannet pædagog til vuggestuen, på 33-37 timer ugentligt. Stillingen er hos de yngste på 0-2 år i vuggestuen med start i januar 2024 Vi søger en ambitiøs kollega der drømmer... Læs mere
    Rådhuset - Skole og Børn
    Rådhuset - Skole og Børn

    Fuldtid

    Lyngbakken 3, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Troldhøj er en idrætscertificeret inst, hvor kroppen er i centrum, og vores overbevisning er, at mennesker lærer gennem kroppen. Det er derfor afgørende for vores trivsel og udvikling, at personalet h... Læs mere
    Rådhuset - Skole og Børn

    Deltid

    4040 Jyllinge, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Deltid

    4621 Gadstrup, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Rådhuset - Skole og Børn

    Fuldtid

    Pernillevej 51, 4040 Jyllinge, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Kan du give dig tid til at lytte? Har du god humor? Kan du være nærværende? Kan du se mennesket? Det er noget af det, som beboerne på Koglerne efterspørger. Koglerne er et botilbud med 20 lejligheder ... Læs mere
    Rådhuset - Skole og Børn
Søg efter andre job