1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Nyborg
UDLØBET

Børn og Familie

Genopslag - Kontraktforhandler til det specialiserede socialområde for børn, unge og voksne

Fuldtid

|

Ringvej 1, 5800 Nyborg, Danmark

SE PÅ KORT
Rådhuset Nyborg, Torvet 1
ID: 2152054
|
Indrykket for 74 dage siden

Har du modet og fagligheden til at forhandle kontrakter, der sikrer overensstemmelse imellem borgerens behov, indsatsens kvalitet og prisen?

Nyborg Kommune arbejder med at håndtere det stigende økonomiske pres, alle kommuner oplever på det specialiserede sociale område, og på den baggrund har vi et ønske om at styrke arbejdet med vores kontrakter - vi har brug for at blive skarpere på både forhandlingsprocessen, indgåelsesfasen og i forhold til prisregulering, flow og opsigelser.

Socialafdelingen i Nyborg Kommune søger derfor en medarbejder til at forhandle kontrakter, der er både fagligt og økonomisk fordelagtige samt til gavn for udsatte børn, unge, voksne og for Nyborg Kommune.

Primære opgaver i stillingen

Som kontraktforhandler skal du:

  • optimere interne arbejdsgange og samarbejde med medarbejderne om fokus på rette indsats til rette takst.
  • projektstyre frem til, vi er i drift, og du har dermed også gode muligheder for at præge stillingen.
  • sikre, at både nye og eksisterende kontrakter indeholder klare økonomiske og behandlingsmæssige aftaler og mål.
  • være en vigtig medspiller i det igangværende arbejde med at sikre tæt opfølgning på de enkelte sager og dermed de processer, der leder frem til køb.
  • kvalificere vores samarbejde med eksterne leverandører.
  • være med til at udvikle systematiske arbejdsgange, som understøtter sagsbehandlernes videre arbejde i sagerne.

Der er både tale om køb af indsatser for børn og unge, der er anbragt på opholdssteder, døgninstitutioner, hos plejefamilier eller børn og familier, der har tilknyttet ekstern kontaktperson samt indsatser til voksne, som har brug for varige eller midlertidige botilbud, aktivitetstilbud eller eksterne støtte- og kontaktpersoner. Der sker løbende ændringer i borgernes liv, og det er derfor en vedvarende kommunal opgave at sikre overensstemmelse imellem borgernes behov samt indsatsens kvalitet og pris.

Du vil få reference til socialchefen. I dit arbejde vil der være et tæt samarbejde med afdelingslederne for henholdsvis børneområdet og voksenområdet samt faglige specialister inden for jura, økonomi og det socialfaglige felt.

Vores forventninger til dig
Om du har en socialfaglig, administrativ eller akademisk baggrund er ikke det væsentligste for os. Det er derimod vigtigt for os, at du har et godt kendskab til det specialiserede socialområde samt til servicelovens og socialtilsynslovens bestemmelser – både praktisk indsigt og erfaring samt juridisk viden.

Du er bevidst om, at din tilgang til leverandøren som samarbejdspartner understøtter indsatsen med positiv effekt for borgeren. Din forhandlingsstil er både etisk, socialfagligt og juridisk velfunderet, og du sondrer skarpt mellem behov, indsatser og udgiftsniveau.

Du er opsøgende, tager ansvar for at følge opgaverne til dørs og er god til at skabe konstruktive relationer til dine kollegaer, samarbejdspartnere, leverandører og tilbudssteder.

Du er en udpræget holdspiller, som forstår, at resultaterne på dette område skabes via samarbejde og vidensdeling.

Vi tilbyder
En arbejdsplads med højt til loftet og med plads til personlig udvikling.

Et stærkt fagligt miljø med engagerede kollegaer, der møder hinanden med tillid, anerkendelse, engagement og humor.

En høj grad af tværfagligt arbejde, hvor mangfoldighed og flerstemmighed betragtes som en styrke.

Stor selvstændighed i opgaveløsningen og tillid under ansvar.

Hvis du motiveres af opgaverne og har kompetencerne, så håber vi, at du vil søge stillingen. Hvis du søger den, så forventer vi, at du i din ansøgning og i dit CV forholder dig til både opgaverne og kompetencerne samt beskriver din indgang til socialområdet og giver dit bud på, hvordan vi kommer i mål med at hente vores potentiale, i forhold til at borgerne får rette indsats til rette takst.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne for lokal løndannelse. Der gøres opmærksom på, at der indhentes straffeattest inden ansættelse.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til socialchef Vickie Nellemann Kramer på telefon 2974 7933 eller mail [email protected]

Ansøgningsfrist 19. april 2023
Samtaler forventes afholdt fredag 25. april 2023
Tiltrædelse 1. juni 2023

Nyborg Kommune har indført røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og betyder, at det ikke er muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø.

Du søger jobbet ved at trykke på knappen "Send ansøgning/Søg jobbet". Du udfylder den formular, der kommer frem. Her skal du også vedhæfte din ansøgning og CV.

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Koordinator
Syddanmark
Koordinator
Nyborg
Sagsbehandler
Syddanmark
Sagsbehandler
Nyborg

Andre job der minder om dette

    Rådhuset Nyborg, Torvet 1

    Børn og Familie

    Faglig koordinator med stedfortræderfunktion til Børn og Familie

    Fuldtid

    |

    Ringvej 1C, 5800 Nyborg, Danmark

    Vi søger en faglig koordinator med stedfortræderfunktion til en spændende stilling i Børn og Familie. I Nyborg Kommune understøtter vores organisering kerneopgaven og skaber de bedst mulige rammer for... Læs mere
    Rådhuset Nyborg, Torvet 1
    Rådhuset Nyborg, Torvet 1

    Fuldtid

    |

    Nørrevoldgade 63, 5800 Nyborg, Danmark

    Nyborg Kommunes kulturhus BASTIONEN søger barselsvikar til eventplanlægning og administration. BASTIONEN er et kommunalt kulturhus i en flot gammel bygning fra 1897. Der er cirka 150 åbne kulturelle a... Læs mere
    Rådhuset Nyborg, Torvet 1
    Rådhuset Nyborg, Torvet 1

    Fuldtid

    |

    Torvet 1, 5800 Nyborg, Danmark

    Borgerservice i Nyborg Kommune søger en sagsbehandler til Ydelseskontoret. Ydelseskontoret behandler ansøgninger vedr. forsørgelsesydelserne – fleksløntilskud, uddannelseshjælp, kontanthjælp, selvfors... Læs mere
    Rådhuset Nyborg, Torvet 1
    Rådhuset Nyborg, Torvet 1

    Nyborg Ungdomsskole, Heltidsskolen Langemosen og Uddannelsesraketten

    Nyborg Ungdomsskole søger en SSP-konsulent

    Fuldtid

    |

    Hyrdegyden 4, 5800 Nyborg, Danmark

    Nyborg Ungdomsskole søger en dygtig SSP-konsulent. I Nyborg Ungdomsskole samarbejder vi om unges trivsel og sunde fællesskaber. SSP-konsulenternes arbejde spiller i den sammenhæng en vigtig rolle, ikk... Læs mere
    Rådhuset Nyborg, Torvet 1
    Rådhuset Nyborg, Torvet 1

    Fuldtid

    |

    Nørrevoldgade 63, 5800 Nyborg, Danmark

    Nyborg Kommune søger en eventkoordinatorelev, som vil indgå i vores arbejde med at lave spændende events, store som små, på tværs i Nyborg Kommune, med base på kulturhuset Bastionen og Visit Nyborg. D... Læs mere
    Rådhuset Nyborg, Torvet 1
Søg efter andre job