1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København

GO DREAM Holding ApS

GO DREAM søger en partnerkonsulent til indgåelse af nye samarbejder

Fuldtid

|

Sølvgade 38e, 1307 København, Danmark

SE PÅ KORT
GO DREAM Holding ApS
ID: 2228009
|
Indrykket for 19 dage siden

Kan du opsøge og skabe værdifulde samarbejder for forretningen?

Hos GO DREAM bliver du en del af en virksomhed, der lever og ånder for oplevelser og salg af oplevelses-gavekort. 

Vi har gjort det til vores fine mission at give vores kunder mulighed for at opleve livet og for at udleve deres drømme gennem vores oplevelsesgavekort, der byder på alt fra adrenalin, smag og forkælelse til eventyr og sjov. 

GO DREAM er ejet af den franske gruppe, Wonderbox, med hovedkontor i Paris, så vi har også kollegaer i flere europæiske lande, og du vil have et internationalt samarbejde i denne rolle.

GO DREAM som arbejdsplads 

Har en fed kultur med tæt samarbejde på tværs af virksomheden og stort fokus på virksomhedens sociale liv. Vi er ca. 35 kollegaer, og vores hyggelige kontor ligger i Sølvgade tæt ved Kongens Have.

I GO DREAM har du alle muligheder for at løfte dig både fagligt og menneskeligt, og vi vægter en god balance mellem hverdag og fest og har en meget uformel stemning.

Du vil få:

  • Lækker frokostordning.
  • Pension.
  • Sundheds- og ulykkesforsikring.
  • Adgang til vores dejlige oplevelser.
  • Computer og telefon til rådighed.
  • Hvidpladebil.

Derudover har vi en personaleforening, som arrangerer sociale aktiviteter i løbet af året samt en masse andre fordele. 

Vores nye Partnerkonsulent

I stillingen som Partnerkonsulent vil du få en central rolle som del af partner sourcing-teamet, som har ansvaret for at indgå samarbejdsaftaler med nye partnere, som udbyder oplevelser. 

Vores partnere er de samarbejdspartnere, som vores gavekort kan benyttes hos, både store og små, f.eks. Madklubbens restauranter, Tivoli, men også den lille café, skønhedsklinik, den lokale restaurant eller et escape room. 

Vi ønsker flere gode partnere, som vores kunder kan anvende vores gavekort hos, og dem skal du være med til at finde. 

Du skal derfor sætte pris på at tale med mennesker fra alle dele af oplevelsesbranchen, herunder hotel-, restaurations-, service- og forlystelsesbranchen. 

Vi søger dig, som er vild med at gribe telefonen og ringe til potentielle partnere, og du ser frem til at afholde møder, som skal resultere i at indgå nye partnerskaber.

Du får base på vores kontor i København, og det område af Danmark, du skal køre i, kan variere. Du skal derfor være åben for rejseaktivitet i Danmark i bil.

Arbejdsopgaverne er primært, men ikke begrænset til:

  • Research og opbygning af din egen pipeline. 
  • Løbende booke og afholde møder med potentielle nye partnere via opkald og fysiske besøg.
  • Forberedelse, afholdelse og opfølgning på møder.
  • Bistå med udarbejdelse af strategi og initiativer med henblik på at skaffe nye partnere.
  • Behovsafdækning af indholdet i samarbejdsaftalen, præsentationer og udarbejdelse af kontrakter.

For at du kan være en succes i rollen, forventer vi følgende af dig: 

  • Du er præsentabel, har gode overtalelsesevner og elsker at tale med mennesker. 
  • Du har et par års relevant erfaring inden for opsøgende salg (inkl. opbygning af relevant pipeline) og indgåelse af samarbejdsaftaler.
  • Du har erfaring med at være ansvarlig for dine egne resultater og din egen udvikling, med støtte fra hele vores virksomhed og dine teamkolleger, som du naturligt sparrer med.
  • Have erfaring med en rolle, hvor du har brugt din arbejdstid på lige dele planlægning, daglig mødebooking og afholdelse af møder.
  • Du er fortrolig med Office-pakken, har teknisk snilde, og det er et plus, hvis du har erfaring med at arbejde med pipeline og log i CRM system, gerne Salesforce.
  • Det er et plus, hvis du har erfaring og/eller netværk indenfor oplevelsesbranchen, herunder f.eks. hotel-, restaurations-, service- og forlystelsesbranchen.

Du vil blive en del af et frisk team med et stort potentiale, og som har direkte ansvar for kvaliteten af de oplevelser, vi tilbyder vores kunder. Du vil indgå i et tæt samarbejde i et team af seks personer, og din nærmeste leder vil være vores Partnership Director.

Ansøgning 

Hvis du er interesseret i at arbejde på verdens bedste drømmefabrik, så send os din ansøgning og dit CV og meget gerne en video af dig selv. 

I videoen beder vi dig svare på spørgsmålet: ”Hvorfor er jeg jeres nye Partnerkonsulent til Partner sourcing-teamet?” Obs: Videoen kan fylde max 50 MB for at kunne blive uploadet. Søg stillingen vi knappen "Ansøg dette job".

Da vi gerne vil ansætte hurtigst muligt, indkalder vi til samtaler løbende. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Partnership Director, Ahmet Sadol, på tlf. 50606479 eller på mail [email protected] 

Source: Ofir advertiser

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sælger
København
Sælger
Hovedstaden
Partnerkonsulent
København
Partnerkonsulent
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Inco Cc København A/S

    Inco Cc København A/S

    Salgsassistent (fuldtid) til fiskeafdelingen

    Fuldtid

    |

    Flæsketorvet 84A, 1711 København, Danmark

    Mørksej, multe og MSC – vil du være med til at udvikle fiskeafdelingen? Det særlige ved arbejdet i fiskeafdelingen er den personlige betjening. Vi har mange faste kunder, og sommetider skal de hurtigt... Læs mere
    Inco Cc København A/S

    Deltid

    |

    Hannemanns Allé 18-20, 2300 København, Danmark

    Fuldtid

    |

    Høffdingsvej 16, 2500 København, Danmark

    Fuldtid

    |

    Nørre Voldgade 96, 1358 København, Danmark

Søg efter andre job