1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Roskilde

Psykiatrisk Center Sct. Hans

God sekretær-kollega søges til empatisk og engageret lægesekretærteam!

Fuldtid

Permanent

Boserupvej 2, 4000 Roskilde, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2598477
|
Indrykket for 13 dage siden

Lægesekretærgruppen på Psykiatrisk Center Sct. Hans søger med lys og lygte efter en ny kollega, der vægter et godt samarbejde højt. Er det dig?

Vi tilbyder en frisk start i en faggruppe, hvor der er balance mellem arbejdsliv og privatliv, tid til at pleje relationerne med dine gode kolleger, mulighed for løbende kompetenceudvikling, supervision og et godt tværfagligt samarbejde.

Lyder det som noget for dig, så søg denne stilling i vores rare, rolige, empatiske og fagligt engagerede lægesekretærteam på Psykiatrisk Center Sct. Hans i Roskilde.



Dine kommende kolleger og arbejdsopgaver Du bliver en del af Afdeling M, som varetager specialfunktionen for patienter med alvorlig psykisk lidelse og svært behandleligt misbrug (dobbeltdiagnose). Dine nye kolleger i lægesekretærteamet har mange års erfaring og vil støtte og hjælpe dig godt i gang med opgaverne og hverdagen, når du starter hos os.

Du bliver en del af et miljø, hvor vi vægter fagligheden og arbejdsmiljøet højt. Vi er et stærkt monofagligt team, som har respekt for hinanden, arbejder godt sammen og kan dække ind for hinanden ved fravær.

Dine lægesekretæropgaver vil relatere sig til sengeafsnit og er fx:

  • Indlæggelse og udskrivelse af patienter
  • Indkaldelse til visiterende forsamtaler
  • Afsendelse af epikriser
  • Håndtering af arbejdslister i Sundhedsplatformen
  • Håndtering af udtalelser til diverse samarbejdspartnere
  • Koordinering af patientforløb
  • Registrering af tvang, retslig foranstaltning og data til de kliniske databaser – og meget andet…


Hvorfor skal du blive vores nye kollega? Stor frihedsgrad og indflydelse i stillingen. Du planlægger og strukturerer selv din arbejdsdag inden for rammen, og vi har flekstidsordning i kombination med faste mødetider. Du får mulighed for på sigt at efteruddanne dig, hvis du har mod på dette.

Skræddersyet introduktionsprogram og mentorordning. Vi sørger for at klæde dig godt på til opgaven, og du vil få rig mulighed for at udvikle egne kompetencer og fylde nye redskaber i din værktøjskasse løbende.

Et godt kollegialt og fagligt fællesskab med sammenhold. Vi tilbyder en erfaren personalegruppe med masser af humør, faglighed og rummelighed. Vi er en gruppe på 13 sekretærer, som sidder forskellige steder på centeret, men vi har en god mødestruktur og spiser frokost sammen hver uge, så vi ses ofte. Vores trivselsmåling er god, og vi har det godt med hinanden.

Faglig sparring vægtes højt, og dine input er værdsat og ønsket. Du bliver en del af en spændende arbejdsplads, hvor du spiller en central rolle i alle patientforløb, og hvor vi som team brænder for at gøre en forskel for hver enkelt patient. Vi er gode til at reflektere over vores daglige arbejde, og er altid åbne for at gøre tingene på en ny og smartere måde.



Hvem er du? Du er uddannet lægesekretær, sundhedsadministrativ koordinator eller har en anden administrativ uddannelse. Du har en positiv og fleksibel tilgang til opgaveløsningen, og du har lyst til aktivt at bidrage til, at vores patienter får et godt forløb og føler sig både ventede og velkomne.

Hvis du har et godt overblik, er god til at prioritere i dine vekslende arbejdsopgaver og værdsætter at være på en arbejdsplads i udvikling og med rummelige kolleger, så er du lige den type kollega, som vi mangler i vores team.


Løn- og ansættelsesvilkår Tiltrædelse efter aftale.

Hvis du ønsker at høre mere om timesammensætningen, stillingen, faggruppen eller afdelingen, så er du velkommen til at kontakte ledende lægesekretær Lissa Hansen på 2374 3394 eller [email protected].

Du ansættes i henhold til overenskomst for lægesekretærer m.fl. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og HK Kommunal.


Vil du være vores nye kollega? Vi glæder os til at høre fra dig!

Søg via linket her på siden. Du bedes uploade CV og andre relevante dokumenter sammen med din ansøgning.

Ansøgningsfristen er tirsdag den 21. maj 2024.

Samtaler afholdes fredag den 24. maj 2024.

Psykiatrisk Center Sct. Hans er, som en del af Region Hovedstadens Psykiatri, beliggende i naturskønne omgivelser ud til Roskilde Fjord og Boserup skov. Centeret yder specialiseret behandling og pleje indenfor specialfunktionerne dobbeltdiagnosebehandling (Afdeling M) og retspsykiatri (Afdeling R) og har dertilhørende ambulante funktioner, kompetencecentre og forskningsenheder.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Lægesekretær
Sjælland
Lægesekretær
Roskilde
Kontor og administration
Sjælland
Kontor og administration
Roskilde

Andre job der minder om dette

    Region Sjælland

    Lægesekretær med faglig stolthed, som søger at binde sløjfen om det fulde patientforløb søges

    Fuldtid

    Vestermarksvej 9, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 25 dage siden

    Fuldtid

    Astersvej 9, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Brug din erfaring som social- og sundhedshjælper i vores udekørende dagteam Rehabilitering og forebyggelse nikker du genkendende til. Du har lyst til at være en del af et godt kollegaskab, elsker en v... Læs mere
    Rådhuset - Skole og Børn
    Rådhuset - Skole og Børn

    Fuldtid

    Møllehusvej 118, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Har du lyst til at sætte din faglighed i spil? Kan du lide at have fokus på samarbejde, kvalitet, overblik og nærvær? Syntes du det kunne være spændende at arbejde inden for et område, hvor kompleksit... Læs mere
    Rådhuset - Skole og Børn
Søg efter andre job