1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Herning

Region Midtjylland - DOK Koglen Sikret

Grundet ny organisering i Specialområde Kriminalitetstruede og Dømte Børn og Unge (DOK) søger Den Sikrede Behandlingsinstitution Koglen 2 afdelingsledere på fuld tid pr. 31.8.2024

Fuldtid

Permanent

Timlundvej 44B, 7270 Stakroge, Danmark

SE PÅ KORT
Region Midtjylland - Regionshuset Viborg
ID: 2574162
|
Indrykket for 15 dage siden

Er det vigtigt for dig, at du arbejder et sted, hvor du kan gøre en forskel? Og har du lyst til at bidrage og udvikle dine kompetencer inden for ledelse i et meningsfuldt job, der fagligt kan udfordre dig hver dag?

Specialområde Kriminalitetstruede og Dømte Børn og Unge (DOK) er en del af det specialiserede socialområde i Region Midtjylland med den fælles vision at understøtte borgerne i at udleve ønsker, håb og drømme. DOK består af behandlingsinstitutionerne: Grenen-Glesborg, Grenen-Dalstrup, Koglen og MultifunC. 

I specialområdet er kerneopgaven er levere ydelser på et højt specialiseret niveau til nogle af de allermest udsatte børn og unge i Danmark. Der er i alt 11 afdelinger, og i specialområdet er der både delvis lukkede, sikrede og særligt sikrede pladser, der medvirker til at skabe sammenhængende forløb for de unge, og dermed understøtte en positiv personlig og social udvikling. Behandlingen bygger på en solid viden om, at motivation og læring opnås via aktiviteter med ansvarlige og tydelige voksne, der kan og vil de unge.

Koglen, der har adresse i Stakroge, består af 2 sikrede afdelinger (Granhuset og Lærkehuset), et internt undervisningstilbud og en kontorbygning med plads til vores understøttende funktioner såsom socialrådgivere, administration og køkken/rengøringsmedarbejdere. 

På Koglen er der plads og hjerterum til op til 11 børn og unge i alderen 12-18 år. 

Der søges 1 afdelingsleder til hhv. Lærkehuset og Granhuset. Der er i øjeblikket på begge afdelinger en konstitueret leder. 

Koglen modtager unge, der primært anbringes på grund af sigtelser for kriminalitet, misbrug eller anden adfærd, der udgør en fare for den unge selv eller andre. Desuden modtager vi ofte unge, der er diagnosticeret med eller skal udredes for psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser, hvorfor der er et tæt samarbejde med DOKs interne psykologafdeling og en ekstern tilknyttet psykiater.  

Vi tilbyder

  • et ambitiøst specialområde, der er udviklingsorienteret, og som ønsker at præge den nationale dagsorden for de sikrede institutioner i Danmark.
  • et særdeles meningsfuldt arbejde med spændende faglige udfordringer samt dygtige og engagerede medarbejdere.
  • kontinuerlig sparring og opbakning fra nærmeste leder samt ledelseskollegaer.
  • fleksibilitet og mulighed for hjemmearbejde.
  • ledelsessupervision og efteruddannelser inden for ledelse, arbejdsmiljø og relevante behandlingskomponenter.
  • en fokuseret onboardingplan, der gør dig i stand til at udfylde jobbet.
  • et godt arbejdsmiljø i en institution, der er præget af et godt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere og højt til loftet.
  • eget kontor på den afdeling, du tilknyttes.

Opgaver, du som afdelingsleder skal lykkes med

  • ledelse af ca. 20 medarbejdere herunder både faste medarbejdere og vikarer.
  • Implementering af den socialpædagogiske og tværfaglige behandling herunder sikre en fælles forståelse samt koordinere handlinger ud i praksis blandt afdelingens medarbejdere, og sikre den fælles sammenhængskraft på tværs af de to afdelinger sammen med din tilbudsleder og afdelingslederkollega.
  • være faglig sparringspartner for medarbejderne, hvor det tilstræbes, at den socialpædagogiske og sundhedsfaglige indsats udvikles, udøves og formidles i et omsorgsperspektiv.
  • at kende og mestre Lov Om Voksenansvar for anbragte børn og unge, samt kvalitetssikre overensstemmelse mellem pædagogik og målene i de unges handleplaner.
  • varetagelse af bagvagtfunktion på skift, som udgangspunkt en uge af gangen.
  • medansvarlig for et sundt arbejdsmiljø med fokus på medarbejdertrivsel, sikkerhed og passende normering.  

En del af et lederfællesskab

Du refererer til Koglens tilbudsleder sammen med en anden afdelingsleder. Du bliver en del af DOK ledelsen med i alt 12 afdelingsledere, 4 tilbudsledere, 1 områdeleder for Administration og Udvikling samt en områdechef. 

Vi er alle er drevet af passion for socialområdet, og der er vide rammer for udvikling og indflydelse. I ledelsen vægter værdierne ordentlighed, åbenhed og nysgerrighed højt, og der er en gensidig forventning om, at alle bidrager aktivt til udviklingen på tværs i specialområdet. 

Dine kvalifikationer og kompetencer

Vi søger en afdelingsleder, der har erfaring med personaleledelse, gerne i en socialpædagogisk kontekst. En leder, som kan tiltrække og videreudvikle et hold af kvalificerede medarbejdere. Du har en baggrund som fx pædagog, socialrådgiver, psykolog eller lignende, og du har viden om og gerne erfaring med tilgange som LA2, KAT, misbrugsbehandling, vredeshåndtering og belastningspsykologi. 

Vi ser gerne, at du

  • har et positivt livssyn, er præget af nærhedsetik, og at det ligger dig på sinde at skabe gode rammer for anbragte børn og unge, der har brug for en helt særlig støtte i en kortere periode i deres liv
  • involverer og samler medarbejderne, og at I sammen holder fokus på kerneopgaven.
  • er en leder, der prioriterer formel og reel kompetenceudvikling af medarbejderne, og du formår i din formidling at skabe mulighed for faglig og personlig udvikling.
  • har stærke relationelle kompetencer, er lydhør og parat til dialog. 
  • er naturligt optaget af din egen ledelsesudvikling og udvikler kontinuerligt din ledelsespraksis. 

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt og i henhold til gældende overenskomst på området. Der er tale om ansættelse uden højeste tjenestetid. Du vil sammen med ledelsen indgå i telefonisk bagtjenesterul med efterfølgende fridag. 

Hovedtjenestested er på Koglen, Timlundvej 44b, 7270 Stakroge. Du skal forvente mødeaktivitet på alle fire matrikler og i hele regionen, hvorfor kørekort er et krav. Der vil være mulighed for lån af bil ifm. mødeaktiviteter. 

Ansøgning og rekrutteringsproces 

Send os din ansøgning og fortæl, hvorfor du skal være vores kommende afdelingsleder på Koglen. 

Stillingen ønskes besat pr. 31. august 2024 eller efter nærmere aftale. I forbindelse med ansættelse indhentes børne- og straffeattest.

For yderligere oplysninger kontakt: Tilbudsleder, Sanne Selvaratnam, tlf.: 2324 7017 eller mail: [email protected]

Ansøgningsfrist den 15. maj 2024

Ansættelsessamtaler afholdes den 22. maj 2024. 

Der kan eventuelt blive tale om testning, udarbejdelse af personligt ledelsesgrundlag og/eller case i løbet af ansættelsesprocessen. 

Læs mere om Specialområde Kriminalitetstruede og Dømte Børn og Unge på hjemmesiden: http://www.dok.rm.dk/

Du kan læse mere om socialområdet på hjemmesiden: social.rm.dk

Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

 

 

 

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Afdelingsleder
Midtjylland
Afdelingsleder
Herning
Ledelse
Midtjylland
Ledelse
Herning

Andre job der minder om dette

    JA Connect

    Afdelingsleder til Trælast & Drive-in i BAUHAUS Herning

    Fuldtid

    7400 Herning, Danmark

    Indrykket for 29 dage siden

    Fuldtid

    Skalmejevej 33, 7451 Sunds, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Fuldtid

    Snejbjerg Hovedgade 38, 7400 Herning, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Fuldtid

    Højskolevej 11, 7400 Herning, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

Søg efter andre job