1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, København

Grundig og engageret administrativ medarbejder til Kontor for Prøver, Eksamen og Test

Fuldtid

Permanent

Teglholmsgade 1, 2450 København SV, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2591860
|
Indrykket for 17 dage siden
Vil du have ansvar for, at driften fungerer optimalt i forbindelse med folkeskolens prøver samt bidrage til at løse vigtige administrative opgaver vedr. prøver, censorallokering, kommunikation til sektoren? Så har du her en mulighed for at blive en del af et hold, der har fokus på at gøre en forskel for Danmarks elever.



Dine arbejdsopgaver

Vi tilbyder et spændende job med gode muligheder for udvikling. Du vil få en alsidig hverdag, hvor du kommer tæt på driften i prøveproduktionen.



Dine opgaver vil især bestå af:



  • Prøveadministration, herunder håndtering af henvendelser fra skoler og censorer om bl.a. beskikkelse af censorer, censorallokering og prøvefagsudtræk
  • Bidrage med forretningsviden og –perspektiver til udvikling af nyt prøveadministrativt system
  • Ansvar for driften af kontorets callcenter, som i det daglige bemandes af teamets tre dygtige studentermedhjælpere
  • Redaktør af månedligt nyhedsbrev om folkeskolens prøver
  • Bistand til medarbejdere ift. vores journaliseringssystem P360
  • Teknisk og praktisk bistand til planlægning og afvikling af større møder, seminarer m.v.
  • Udarbejdelse af surveys i SurveyXact
  • Redigering af materialer m.v. på vores interne platforme eller på eksterne hjemmesider


Din profil

Du er kontoruddannet med speciale eller bachelor i fx administration. Du agerer selvstændigt og er optaget af at skabe en velfungerende hverdag for andre medarbejdere. Du har gode samarbejdsevner, er glad og imødekommende og kan på en venlig måde løse opgaver til gavn for andre. Du er god til at holde fokus og komme i mål med dine opgaver.



Det er vigtigt, at du er god til at sætte dig ind i og betjene forskellige it-systemer, ligesom du arbejder systematisk og kan tænke forud. Du udtrykker dig klart og korrekt både mundtligt og skriftligt. Du bevarer overblikket og roen, selv når der er travlt, og kan håndtere og trives i, at der er spidsbelastningsperioder, når vi afvikler prøver. Du er fleksibel, også selv om der kan komme ændringer i planlagte aftaler eller ønsker. Du er mødestabil, ansvarlig og selvkørende, og du værdsætter et godt arbejdsfællesskab sammen med kolleger med forskellig uddannelsesbaggrund.



Om Kontor for Prøver, Eksamen og Test

Du bliver ansat i Kontor for Prøver, Eksamen og Test. Kontoret har det samlede ansvar for prøver, eksamen og test på alle uddannelsesområder under Børne- og Undervisningsministeriet.



Du vil blive en del af team folkeskolens prøver, som består af 17 engagerede og fagligt stærke medarbejdere og en del af et kontor på 39 medarbejdere, fordelt på tre teams.



Vi prioriterer et godt samarbejde og arbejdsglæde i hverdagen, hvor vi også har et tæt samarbejde med andre kontorer i ministeriet, fagkonsulenter og ikke mindst skolerne. Du vil opleve, at din indsats har en direkte og konkret betydning for skoler, lærere og elever.



Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2024 eller efter aftale.



Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten.



Din arbejdstid er 37 timer om ugen.



Ansættelsessted: Teglholmsgade 1, 2450 København SV.



Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Mads Weisel Nilausen på telefon 51 27 69 53.



Du kan også læse mere om Børne- og Undervisningsministeriet på vores hjemmeside www.uvm.dk og om Styrelsen for Undervisning og Kvalitet på www.stukuvm.dk.



Sådan søger du

Send din ansøgning, cv og eksamensbevis via stillingsopslaget på vores hjemmeside senest mandag den 20. maj 2024.



Vi forventer at afholde 1. samtaler løbende, hvor du også vil blive bedt om at besvare en case, som vil indgå som en del af den samlede vurdering. 2. samtaler forventes afholdt i uge 22.





Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Administrativ medarbejder
København
Administrativ medarbejder
Hovedstaden
Kontor og administration
København
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    DIREKTORATET FOR KRIMINALFORSORGEN

    Administrativ medarbejder til stabsfunktion i Center for It og Digitalisering i Direktoratet for kriminalforsorgen

    Fuldtid

    Strandgade 100, 1401 København K, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Staunings Plads 1, 1790 København K, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Hvis du har et ønske om at hjælpe FOAs medlemmer, hvis du kan lide at have flere bolde i luften samtidigt og hvis du samtidig er en holdspiller, så er det dig, vi leder efter. Om jobbet: Du skal bistå... Læs mere
    FOA - Fag og Arbejde

    Fuldtid

    Hammerichsgade 14, 1611 København V, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Sankt Kjelds Plads 11, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

Søg efter andre job