KUNDESERVICEMEDARBEJDER
Hartje Ebsen A/S er datterselskab af Hermann Hartje KG, en af de største producenter af cykler og distributør af cykeldele og tilbehør. Vi distribuerer cykelmærker som Victoria, Conway, Tern, QIO, Chike, Kayza, og EBSEN. Derudover har vi en bred portefølje på 40.000+ forskellige artikel numre fra over 250 mærker, samt nogle eksklusive mærker i Danmark som Mavic (hjul og beklædning), Bollé (hjelme) og Silca (værktøj og tilbehør). Ved siden af disse mærker er vores brand CONTEC vokset til et af de førende brands i cykelbranchen, og tilbyder i dag et omfattende sortiment af cykeldele og tilbehør med over 2.200 varer og eget butikssystem.
JOBBESKRIVELSE
Elsker du at tale i telefon, give god kundeservice og har interesse for cykler?
Hos Hartje Ebsen brænder vi for at skabe gode kundeoplevelser. Vi leder derfor efter dig, som vil være med til at gøre det hurtigt, nemt og positivt for vores kunder at komme i kontakt med Hartje Ebsen. Din baggrund kan være mangeartet, dog lægger vi vægt på, at du har erfaring med kundeservice – gerne fra cykelbranchen. Derudover skal du være problemløsende, en god multitasker og drevet af lysten til at hjælpe vores kunder med deres udfordringer.
DINE OPGAVER
- Du har den daglige kontakt til vore kunder og sælgere i marken.
- Ordrebehandling, opfølgning på leverancer.
- Rådgivning om vore produkter.
- Vedligeholdelse af masterdata.
- Fragt, ekspedition, returvarer.
- m.m.
VI ØNSKER
- Du er klar til at tage fat på de opgaver der kommer med positivt sind.
- Du er vant til at arbejde selvstændig og samtidig er du en holdspiller.
- Du håndterer MS Office-applikationer.
- Du taler og skriver dansk, engelsk og gerne tysk - eller har mod på at lære det.
- Ansættelse snarest muligt.
HVAD VI TILBYDER
- Fuldtidsstilling 37 timer.
- Arbejdssted Hartje Ebsen A/S, Industriparken 8, 6500 Vojens.
- Fast løn, pension, sundhedsforsikring.
HAR VI VÆKKET DIN INTERESSE?
Send din ansøgning via knappen 'Send ansøgning' eller ring til Peter Broløs på mobil: +45 25370557.
Gerne hurtigst muligt.
Source: Ofir advertiser