1. Alle Job
  2. Human Resources
  3. Aalborg
UDLØBET

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Vest - Nørresundby

Helhedsorienteret, selvstændig og moderne leder søges til Vedligeholdelsesområde Land Vest HR- og personaleadministrative element

Fuldtid

Permanent

Gammel Høvej 34, 9400 Nørresundby, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2449223
|
Indrykket for 87 dage siden
Brænder du for HR og personaleadministration og trives du i en hverdag, hvor opgaverne kan ændres med kort varsel? Har du stærke relationelle kompetencer, og formår du at skabe effektiv opgaveløsning af høj kvalitet?

Så er stillingen som elementleder i Forsvarets Vedligeholdelsestjenestes Administrative Fællesskab lige noget for dig.

Stillingen er slået op både civilt og militært.

Om os

Forsvarets Vedligeholdelsestjenestes Administrative Fællesskab er et administrativt fællesskab med ansvaret for at understøtte Forsvarets Vedligeholdelsestjenestes personaleadministration.

Vedligeholdelsestjenestens Administrative Fællesskab (VAF) består af en central administrationssektion og seks decentrale elementer.
I rammen af et virtuelt fællesskab har VAF til opgave at varetage den daglige personaleadministration indeholdende blandt andet tids- og rejseregistrering samt –afregning, støtte til rekrutterings- og udvælgelsesprocesser, bemanding, kursusbooking og generelle HR opgaver samt front office støtte til myndighedens områdechefer.

VAF består af ca. 35 medarbejdere med bred erfaring fra både den civile og militære del af vedligeholdelsestjenesten. Hvert decentralt element består af en elementleder, to til fire administrative medarbejdere og en kontorelev og refererer til den centrale administration i Brabrand.

Vi prioriterer en professionel og initiativrig tilgang til vores arbejde, og vi sætter en ære i at levere service af høj kvalitet til såvel medarbejdere som chefer.

Arbejdsmiljøet er præget af en uformel omgangstone, hvor vi løfter i flok og hjælper hinanden i mål.

Om stillingen

Som elementleder ved VAF Vest bliver du ansvarlig for at understøtte både den lokale personaleadministration og det administrative fællesskab.

Du bliver elementleder for tre erfarne administrative medarbejdere. Du bliver desuden nærmeste administrative sparringspartner for den lokale områdechef.
I forlængelse heraf bliver du en integreret del af den lokale ledelse ved Vedligeholdelsesområde Vest, hvor du ud over dine ledelsesmæssige opgaver i relation til dit personale, skal rådgive, vejlede og støtte områdechefen efter behov.

Stillingen kræver endvidere et tæt samarbejde med de øvrige elementledere i VAF om opgaveløsning i det virtuelle opgavefællesskab.

Din funktion refererer direkte til sektionschefen i det administrative fællesskab i Brabrand, og du vil være ansvarlig for at implementere centralt udstukne retningslinjer i dit lokale ansvarsområde, herunder også selvstændigt videreudvikle elementet i en moderne retning.

Overordnet er det dit ansvar, at elementet løser dets to overordnede kerneopgaver, som er generel personaleadministration og lokal frontoffice brugerkontakt. Førstnævnte opgave består af alt fra tids- og rejseregistrering samt -afregning til generelle HR opgaver. Den anden opgave indebærer frontoffice
brugerkontakt og ad hoc støtte til områdechefen samt rådgivning og vejledning af værkstedsledere og medarbejdere i dit elements ansvarsområde.

Dit faste tjenestested vil være i Nørresundby.

Om dig

Du kan være kontoruddannet og har gennemført akademiuddannelse i ledelse eller anden ækvivalerende uddannelse.

Du har en udpræget evne til at arbejde selvstændigt og træffe lokale beslutninger under hensyntagen til de centralt besluttede principper og retningslinjer. Dette er vigtigt, fordi dit element er decentralt placeret i forhold til din nærmeste chef. Derfor er det også essentielt, at du evner at navigere i krydsfeltet mellem
centrale beslutninger og lokale ønsker og behov.

Du har en professionel indstilling til dit arbejde med lyst til kontinuerlig personlig og faglig udvikling. Du har en naturlig relationel ledelsesstil og formår at tilpasse din ageren afhængig af situationen, hvor du som rollemodel, formår at skabe gode resultater gennem dine medarbejdere.

Du har et helhedssyn, arbejder systematisk og er i stand til at have flere bolde i luften samtidigt. Din kommunikation er entydig og letforståelig, både i forhold til ledelsen såvel som øvrige medarbejdere.

Du er loyal, servicemindet og omstillingsparat. Desuden forventes det, at du besidder særligt stærke relationelle evner, da du vil indgå i arbejdsrelationer på tværs af geografi og niveauer.

Slutteligt trives du i en foranderlig hverdag, hvor opgaverne kan ændres med kort varsel.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den til enhver tid gældende relevante overenskomst. Derudover har du mulighed for at forhandle et tillæg afhængig af dine kvalifikationer og erfaring. Hertil kommer arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som HK ansættes og aflønnes du i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer - Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten). Stillingen er indplaceret i løngruppe 3.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bl.a., at du skal kunne sikkerhedsgodkendes, samt at du er forpligtet til at deltage i fredsskabende og fredsbevarende operationer mv.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Kaptajn Martin Sønderby mobilnr.: 2870 2736.
Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Sandra Bengtson Heede, Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 728 19172.

Ansøgningsfristen er den 2. januar 2024. Samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.
Ansættelse sker efter aftale.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via nedenstående link. Du opfordres til at vedhæfte dokumentation for relevant uddannelse. Du har også mulighed for at vedhæfte andre relevante dokumenter eller du kan medbringe disse ved en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle.
Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Administrativ medarbejder
Nordjylland
Administrativ medarbejder
Aalborg
Kontor og administration
Nordjylland
Kontor og administration
Aalborg

Andre job der minder om dette

    emagine Consulting

    Junior projekt assistent med Teams, SharePoint og folderstruktur erfaring

    Fuldtid

    Aalborg

    Indrykket for 21 dage siden

    Fuldtid

    Hobrovej 505, 9200 Aalborg SV, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Gammel Høvej 34, 9400 Nørresundby, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    Gammel Høvej 34, 9400 Nørresundby, Danmark

    Indrykket for 22 dage siden

Søg efter andre job