1. Alle Job
  2. Kunst, kultur og sport
  3. Herning
UDLØBET

Hodsager Kirke

Hodsager Kirke søger organist/kirkemusiker

Deltid

Permanent

Hovedgaden 26, 7490 Aulum, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2527430
|
Indrykket for 151 dage siden

Vi søger en organist/kirkemusiker, der gennem musikken vil være med til at udvikle kirkelivet i Hodsager. 

Stillingen er på 10 timer pr. uge, og ansættelsen er pr. 1. maj – eller hurtigst muligt derefter.

Organistens/kirkemusikerens opgaver er at:

  • spille ved gudstjenester og kirkelige handlinger som bryllupper og begravelser. Der er ca. 10 kirkelige handlinger og ca. fem særlige gudstjenester som børnegudstjenester og hverdagsgudstjenester årligt
  • arrangere koncerter
  • være ansvarlig for kirkens instrumenter

Vi forventer, at du:

  • har erfaring med salmespil og også gerne har erfaring som organist. Vi er også åbne for ansøgere, der er under uddannelse til organist eller har anden musisk uddannelse
  • er kirkeligt interesseret
  • både kan lide at arbejde selvstændigt og styre egen arbejdstid – og samtidig er fleksibel, ansvarsbevidst og engageret i samarbejdet med øvrige kollegaer, præster og menighedsråd

Vi tilbyder:

  • en trofast menighed og en kirke, der indgår aktivt i det lokale liv
  • et engageret menighedsråd
  • et orgel bygget af Th. Frobenius & Co. 1963, 6 stemmer, 1 manual, pedal
  • et elklaver: Yamaha Clavinova (CLP-635B)
  • et klokkespil med 14 klokker fra 2012
  • samarbejde med kollegaer i både Aulum og Hodsager kirker og gensidig afløsningsordning med organisten i Aulum. Orglet i Aulum er et Marcussen med 18 stemmer, to manualer og pedal

Hodsager har ca. 700 indbyggere, og byen ligger ved Storåen i naturskønne omgivelser med skov, å og vandrestier. Der er udover kirken også børnehave, vuggestue og skole - samt Hodsager Multicenter, hvor de større arrangementer foregår.

I Hodsager Kirke er der foruden organist/kirkemusiker ansat en kirketjener/graver og en kirkesanger. I tre er sammen med menighedsrådet det stærke lokale hold. Derudover er der på tværs af Aulum og Hodsager sogne ansat to kirke- og kulturmedarbejdere og to præster, som du vil være i tæt samarbejde med. Det betyder, at du i hverdage og weekender har mulighed for at arbejde selvstændigt og planlægge din egen tid. Til højtider, børnegudstjenester mv. vil flere af kollegerne, der holder til i Aulum, også deltage sammen med dig. Hvis du ønsker det, kan du få stor medindflydelse på de større arrangementer for skoler og børnehaver.

Hvis du selv har ideer til, hvordan musikken kan være med til at udvikle kirkelivet i Hodsager, vil vi meget gerne høre dem.

Læs mere om Hodsager Kirke på vores hjemmeside: https://hodsagerkirke.dk/

Ansættelse sker ved Hodsager Kirkes Menighedsråd. Menighedsrådet har en samarbejdsaftale med Aulum Sogns Menighedsråd om en afløsningsordning mellem organisterne.

Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Ansættelse af en uddannet organist vil være omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk

Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet 295.280 - 431.563 kr. Fikspunktet er 302.851 kr. Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 22.407 kr. Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen.

Årslønnen for ansøgere med eksamen i orgel- og korledelse (tidligere PO-organist) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 317.994 årligt og basisløntrin 2 udgør kr. 334.104 årligt. Indplacering sker efter anciennitet. Rådighedstillægget udgør årligt kr. 32.233,96 for tjeneste ved 2-3 kirker.

Kvalifikationstillæg forhandles mellem menighedsråd og Organistforeningen inden ansættelse.

Beløbene er i nutidskroner og for en fuldtidsstilling. Løn samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk (10/37).

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kontaktperson Kirsten Najbjerg Damtoft på tlf. 4068 9860, sognepræst Christian Lavdal Jerup på tlf. 3036 7906 eller organist i Aulum Maria Krogh Melgaard på tlf.: 3036 1820.

Ansøgningen med relevante bilag sendes til kontaktperson Kirsten Najbjerg Damtoft på mail: [email protected]

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest onsdag d. 20. marts 2024.

Vi forventer at afholde prøvespil og samtaler i uge 14 eller 15.

Menighedsrådet kan oplyse, at der er 3 måneders prøvetid, og at der vil blive indhentet referencer herunder børneattest i forbindelse med ansættelse.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Trænger dit CV til en opfrisker?

Drømmejobbet er kun én god ansøgning væk.

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Organist
Midtjylland
Organist
Herning
Kunst, kultur og sport
Midtjylland
Kunst, kultur og sport
Herning

Andre job der minder om dette

    HEART Herning Museum of Contemporary Art

    Vikariat til HEARTs kunstfaglige afdeling

    Deltid

    Birk Centerpark 8, 7400 Herning, Danmark

    Indrykket for 26 dage siden

    Deltid

    Nørregade 7, 7400 Herning, Danmark

    Indrykket for 28 dage siden

    Deltid

    Stængervej 3, 8700 Horsens, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Deltid

    Staby Kirkevej 10, 6990 Ulfborg, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Fuldtid

    Kirkebakken 8, 8620 Kjellerup, Danmark

    Indrykket for 20 dage siden

Søg efter andre job