Er du resultatorienteret og motiveret af at skabe tryghed gennem forebyggelse i Hovedstadens Beredskabs dækningsområde? Har du erfaring med at opbygge kunderelationer og flair for at identificere behov og tilbyde skræddersyede løsninger? Så er du måske vores nye opsøgende beredskabsrådgiver til Forebyggelse og Rådgivning.
Som opsøgende beredskabsrådgiver i Forebyggelse og Rådgivning vil du være ansvarlig for at styrke og videreudvikle vores kursus- og rådgivningsvirksomhed i tæt samarbejde med områdelederen. Med din analytiske tilgang og stærke dataforståelse vil du være den drivende kraft bag vores forretning og strategi. Det bliver din vigtigste opgave at identificere og analysere behov baseret på solid dataindsigt, samt udvikle nye løsninger og arbejdsgange, som skaber værdi for institutioner og virksomheder i Hovedstaden.
Som din første større opgave vil du blive ansvarlig for at koordinere og drive et større tværfagligt projekt med fokus på brandforebyggelse. Du får en nøglerolle, hvor du skal være ansvarlig for at udbrede kendskabet til vores forebyggende løsninger samt koordinere udrulningen. Som en del af projektet er vi i fuld gang med at opbygge og implementere et CRM-system, HBR Connect, som på sigt skal udrulles til hele organisationen. Her skal du også være en stærk drivkraft i tæt samarbejde med CRM Application Manageren.
Derudover skal du:
Vi forventer, at du har:
Derudover lægger vi vægt på, at du er:
Forebyggelse og Rådgivning samler Hovedstadens Beredskabs kursusvirksomhed, rådgivningsopgaver, myndighedsopgave med at føre brandsyn og andre forebyggende aktiviteter. Vi har været gennem en digital transformation, og vi er stadig på vej mod målet om at være en datadrevet virksomhed. Det er en udvikling, som fortsat vil være i fokus, og som du vil få en vigtig rolle i.
Du vil få godt 30 gode kollegaer, som er en blanding af rådgivere, inspektører, forretnings- og uddannelseskonsulenter, administrative medarbejdere, m.fl. Herudover er der en række instruktører både på fuldtid og deltid. Du får altså et tæt samarbejde med vores dedikerede team, der hver dag leverer et solidt og fagligt stærkt forebyggelsesarbejde.
Du får en vigtig og meningsfyldt rolle i landets største redningsberedskab, hvor du får mulighed for at sætte dit præg på stillingen og dine arbejdsopgaver. En dynamisk hverdag hvor du får en stor kontaktflade og en samarbejdskultur, hvor vi sparrer og bruger hinanden til at styrke og løfte hinandens faglighed. Vi lægger stor vægt på den faglige og personlige udvikling af den enkelte medarbejder, såvel som det samlede team. Du vil mærke, at Hovedstadens Beredskab, som arbejdsplads, har fælles mål i at sikre tryghed for borgere og virksomheder, og at hele organisationen løfter i flok på denne opgave.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået med KL.
Der er ansøgningsfrist til stillingen den 25-06-2024
Vi forventer at afholde samtaler i uge 27/2024.
Har du spørgsmål til opslaget, er du velkommen til at kontakte områdeleder Maria Kiel på +4521326156.
Om Hovedstadens Beredskab
Hovedstadens Beredskab er Danmarks største beredskab med cirka 800 medarbejdere og frivillige. Beredskabets opgave er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer.
Vi dækker 8 kommuner og ca. 1 mio. borgere, og vores ambition er at være på forkant med udviklingen af fremtidens beredskab og være en stærk medspiller i forhold til kommunernes visioner om at skabe tryghed og robusthed til gavn for borgerne.
Hovedstadens Beredskab ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir