1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Frederiksberg
UDLØBET

CBS Legal

HR-jurist med interesse for jura såvel som de opgaver, hvor juraen ikke er hele svaret

Fuldtid

Permanent

Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2597709
|
Indrykket for 13 dage siden

HR-jurist med interesse for jura såvel som de opgaver, hvor juraen ikke er hele svaret

Motiveres du af en hverdag, hvor du yder rådgivning, sparring og administrativ støtte til dine kollegaer på tværs af organisationen? Vil du være med til at understøtte arbejdet med diversitetsdagsordenen både juridisk og strategisk? Ønsker du at blive del af en af Danmarks førende uddannelsesinstitutioner, hvor vi assisterer vores kollegaer med at sikre, at CBS kan blive ved med at levere forskning og uddannelse på et højt internationalt niveau, så kan en stilling som HR-jurist i CBS HR & Legal måske være noget for dig.

CBS HR & Legal består af cirka 53 medarbejdere, der med forskellige faglige baggrunde varetager rådgivning og sagsbehandling på tværs af CBS inden for HR og forskellige juridiske områder. Afdelingens overordnede mål er sammen med kollegaer på tværs af organisationen at sikre forretningsmæssigt brugbare og juridisk holdbare løsninger, som muliggør, at CBS lever op til sit formål som universitet, er compliant og værner om sit omdømme bedst muligt.

Sammen med CBS’ øvrige HR-jurister skal du bl.a.:

  • Samarbejde og sparre med kollegaer i HR & Legal og på tværs af CBS om administration og udvikling af HR området på CBS
  • Rådgive og sparre med ledere og andre kollegaer om personalejuridiske spørgsmål
  • Sagsbehandle inden for det personalejuridiske område, herunder håndtere svære personalesager
  • Undervise kollegaer i organisationen inden for HR, fx lederes håndtering af sygefraværssager og HR kollegaer i nye regler på ferie og barselsområdet

Hvad tilbyder CBS?

  • En spændende og varieret stilling, hvor du udover arbejdet med de mere klassiske personalejuridiske problemstillinger har mulighed for at være med til at forme og udvikle arbejdet med HR og personalejuridisk rådgivning på CBS.
  • En arbejdsdag, hvor du får mulighed for både at dykke ned i personalejuridiske problemstillinger og indgå i samarbejder, hvor juraen spiller en rolle, men måske ikke har hele svaret.
  • En arbejdsplads, hvor vi ser værdien i at mødes på kontoret og være sammen som et team, men hvor du også kan arbejde på distancen.
  • Et uformelt miljø med dygtige og engagerede kollegaer med forskellige baggrunde.
  • Mulighed for at bidrage til et fortsat positivt arbejdsmiljø.
  • Muligheden for at være del af en respekteret uddannelsesinstitution med forskning og uddannelse på et højt niveau og i et internationalt miljø.
  • Gode muligheder for videre-/efteruddannelse.

Jurist med interesse for formidling og sagsbehandling

Du er cand.jur eller cand.merc.jur, enten med kendskab til eller interesse for offentlig arbejds- og ansættelsesret, samt forvaltningsret.

Endvidere lægger vi vægt på, at du:

  • Har interesse i at samarbejde med forskellige fagligheder og med sager, hvor svaret ikke nødvendigvis findes i juraen.
  • Har øje for det stigende fokus på diversitetsdagsordenen og har erfaring med eller interesse for at arbejde med det juridisk og strategisk.
  • Ser en værdi i, at dit arbejde både består af juridisk sagsbehandling og muligheden for at udvikle arbejdet med HR på tværs af CBS.
  • Er god til at formidle komplekse problemstillinger på en forståelig måde – at omsætte jura til praksis.
  • Arbejder struktureret og selvstændigt med en pragmatisk og løsningsorienteret tilgang
  • Har nogle års erfaring med arbejds- og ansættelsesret.
  • Kan arbejde selvstændigt og træffe beslutninger samtidig med at du også kan indgå i samarbejder på tværs af teamet, afdelingen og CBS.
  • Evner en klar og tydelig kommunikation, også på engelsk.
  • Formår at skabe gode relationer.

Løn og ansættelsesvilkår

Den ugentlige arbejdstid er 37 timer inkl. frokostpause. Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation, med indplacering og aflønning afhængig af kvalifikationer og erfaring. Der vil ved ansættelsen være mulighed for at forhandle personlige tillæg. Arbejdsstedet vil være Solbjerg Plads, Frederiksberg.

Ansøgning og kontakt

Du søger stillingen online ved at åbne linket "søg online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter ansøgning med oplysninger om tidligere beskæftigelse, eksamenspapirer og CV. Ansøgningsfrist er den 30. maj 2024. Vi forventer at afholde 1. samtale mandag den 4. juni og 2. samtale den 7. juni.

Har du indledende spørgsmål om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Jesper Smedegaard Madsen, tlf. 4185 2485/[email protected]

Vi tager imod ansøgninger fra kvalificerede kandidater uanset alder, køn, race og etniske baggrund.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Jurist
Frederiksberg
Jurist
Hovedstaden
Kontor og administration
Frederiksberg
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Copenhagen Business School

    HR-jurist med interesse for jura såvel som de opgaver, hvor juraen ikke er hele svaret

    Fuldtid

    Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Fuldtid

    Stæhr Johansens Vej 7, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket for 17 dage siden

    Fuldtid

    Gammel Kongevej 60, 1850 Frederiksberg C, Danmark

    Indrykket for 17 dage siden

    Fuldtid

    Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Deltid

    Peter Bangs Vej 30, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job