1. Alle Job
  2. Human Resources
  3. Aarhus
UDLØBET

Områdekontoret Vest, Aarhus Nord

HR-konsulent med flair for uddannelse søges til Kriminalforsorgen i Vestdanmark

Fuldtid

Permanent

Voldbjergvej 16, 8240 Risskov, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2447298
|
Indrykket for 83 dage siden
Motiveres du af at medvirke til, at landets kommende fængselsbetjente har et godt arbejdsmiljø og får en god uddannelse og et udbytterigt elevforløb? Har du flair for håndtering af bl.a. fængselsbetjent- og værkmesterelever under uddannelse, og formår du at se sammenhænge på tværs af institutioner og enheder? Så har du nu mulighed for at blive en del af HR-enheden i område vest i teamet for uddannelse med særligt fokus på uniformerede elever.

Om stillingen
Som HR-konsulent i HR-enheden vil du sammen med to nære kollegaer blive ansvarlig for Fængsels- transport- og værkmesterelevers uddannelsesforløb. Du vil have tæt opfølgning med både eleverne og ledelsen på de lokale fængsler og institutioner.

Har du en uniformeret baggrund eller på anden måde stærkt kendskab til opgaverne i kriminalforsorgen – eller mod på at lære det, er det stor fordel i stillingen.

Hvem er vi?
HR-enheden består i dag af 21 medarbejdere med forskellige faglige baggrunde. HR-enheden dækker en bred vifte af HR-opgaver for og med vores institutioner i Vestdanmark (Jylland og fyn)) og er forankret i Aarhusområdet. Du vil møde en engageret enhed med stor faglig ekspertise og et godt arbejdsmiljø. Vi arbejder med høj grad af frihed under ansvar, gensidig fleksibilitet og med et fokus på medarbejdernes tryghed, trivsel og udvikling

HR-enheden i kriminalforsorgen i Vestdanmark er en tværgående enhed, der servicerer, understøtter og samarbejder med ledelsen ved fængsler og institutioner i Jylland og på Fyn, hvorfor du må påregne at have udkørende arbejdsopgaver ca. 2 gange om ugen.

Dine arbejdsopgaver
Du vil få en central rolle i uddannelsen af vores uniformerede kolleger. Dine opgaver vil bl.a. blive

  • Sammen med dit team være ansvarlig for fængselsbetjent- og værkmesterelevernes uddannelse, herunder planlægning af denne i samarbejde med chefer i områdets institutioner, praktikvejledere og vores landsdækkende uddannelsescentre
  • Tilse, at institutionerne lever op til forpligtelser ift. elevernes uddannelse
  • Have et tæt samarbejde med og sparringspartner for de uddannelsesansvarlige enhedschefer i vores uddannelsesinstitutioner
  • Være ansvarlig for områdets praktikvejledere, herunder faglig og pædagogisk sparring og opdatering
  • Være medansvarlig for elevernes trivsel, sygefraværshåndtering og lignende
  • Administrative opgaver i forbindelse med elevadministration
Om dig
Dit talent for samarbejde, understøttelse og kommunikation betyder, at du hurtigt kan skabe et godt og respektfuldt samarbejde med såvel praktikvejledere, uddannelsesansvarlige som ledelsen på vores fængsler og institutioner.

Derudover kan det være en fordel, hvis

  • du har en uniformeret baggrund som eksempelvis fængselsbetjent eller værkmester, men kan også have erfaring med elev/uddannelsesområdet fra en civil stilling
  • du har en naturlig tilgang til vejledning af vores elever
  • dit helhedssyn og din respekt for den praktiske dagligdag på vores institutioner er grundlæggende for din opgaveløsning
  • du er fleksibel, har overblik og systematisk sans
  • du arbejder struktureret, selvstændigt og med deadlines – både på skrift og mundtligt
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til relevant gældende overenskomst, afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund. Aflønning sker efter principperne i Ny Løn.

Såfremt du i forvejen er uniformeret tjenestemandsansat i Kriminalforsorgen sker ansættelsen i.h.t. Tjenestemandsloven. Lønindplacering sker da i henhold til lønaftalen mellem Kriminalforsorgen og Fængselsforbundet i Danmark og principperne om Ny Løn og med indplacering i løngruppe 5.

Som tjenestemandsansat er ansættelsesområdet Justitsministeriet med tilhørende institutioner. Som overenskomstansat er ansættelsesområdet Kriminalforsorgen.

Tjenestestedet er indtil videre områdekontoret i Aarhus, Voldbjergvej 16, 8240 Risskov. Den endelige lokation for det nye områdekontor er endnu ikke fastlagt, men vil blive i Aarhusområdet.

Du vil skulle påregne en del rejseaktivitet, da en stor del af opgavevaretagelsen vil foregå på vores fængsler, institutioner mv. i Jylland og på Fyn.

Stillingen er på gennemsnitlig 37 timer om ugen og er ledig til besættelse senest 1. marts 2024.

Om Kriminalforsorgen
Kriminalforsorgen i Vestdanmark er ét af to geografiske kriminalforsorgsområder på landsplan og har cirka 2.000 ansatte. Kriminalforsorgen i Vestdanmark har et områdekontor med stabsfunktion for de fængsler, arresthuse, afdelinger i frihed, herunder fodlænkeafdelinger, ungekriminalforsorgen, udslusningsfængsler og et udrejsecenter, der geografisk placeret i Jylland og på Fyn.

Områdekontoret varetager opgaver i tæt kontakt med institutionerne indenfor bl.a. HR og personaleadministration, økonomistyring, daglig kapacitets- og belægsstyring, klientsagsbehandling, resocialisering og sikkerhed.

For yderligere information om kriminalforsorgen henvises til hjemmesiden www.kriminalforsorgen.dk.

Ansøgning
Du søger stillingen via linket ”Søg stillingen”

Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og øvrige relevante bilag skal være modtaget senest den 31. december 2023.

For interne ansøgere, der er uniformerede tjenestemænd, skal der sammen med din ansøgning uploades en bedømmelse fra din personaleansvarlige chef. Denne skal være uploadet senest den 3. januar 2024.

Der udvælges kandidater umiddelbart efter ansøgningsfristen. Vi forventer at afholde samtaler i uge 2 i 2024.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister. Inden ansættelse skal du ligeledes medsende dokumentation for CV, f.eks. uddannelses- og ansættelsesbeviser.

Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe billedidentifikation f.eks. pas eller kørekort.

Kriminalforsorgen opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til enhedsleder Marie Bach Trads på tlf. nr. 7255 8980, pr. e-mail: [email protected], eller områdechef for HR, Helle Lindegaard på tlf. nr. 7255 4777, pr. e-mail: [email protected].



Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Konsulent
Aarhus
Konsulent
Midtjylland
Jura og retsvæsen
Aarhus
Jura og retsvæsen
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Områdekontoret Vest, Aarhus Nord

    HR-konsulent med blik for både personaleadministration og ledelsessparring vedrørende løn- og ansættelsesvilkår (Genopslag)

    Fuldtid

    Mosevej 5, 8240 Risskov, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Engtoften 5, 8260 Viby J, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Brænder du for at sikre voksne med erhvervet hjerneskade det optimale tilbud og udvikle vores samarbejde med kommunerne? Så har vi lige jobbet til dig. I Specialområde Hjerneskade har vi en mission om... Læs mere
    Region Midtjylland - Regionshuset Viborg

    Deltid

    Kongsvang Alle 29, 8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job