1. Alle Job
  2. Human Resources
  3. Viborg
UDLØBET

Flyvestation Karup

HR-Partner til Søværnet - vil du med på et dynamisk og udviklende team?

Fuldtid

Permanent

7470 Kølvrå, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2439748
|
Indrykket for 92 dage siden
Vil du indgå i et motiveret miljø med civile og militære kollegaer? og vil du arbejde med ledelsesstøtte og koordinering med flere organisatoriske niveauer? Vil du være en del af en faglig og professionel afdeling med høje målsætninger, højt humør og højt tempo? Kan du svare ja til ovenstående, så er du måske den kollega, vi søger i HR partnerteamet ved Søværnet i Karup.

Om os

HR partnerteamet i Søværnet består af en sektionschef og seks medarbejdere, hvoraf du er den ene. Teamet er fysisk placeret i Karup, Frederikshavn og Korsør, hvor det er til jobbet i Karup, vi søger en ny kollega. Sammen yder vi professionel og strategisk HR-rådgivning til Søværnets chefer og øverste ledelse.

Vi har Søværnets behov i centrum, hvorfor vi både faciliterer udviklingsopgaver og løser prioriterede driftsopgaver i HR regi. HR partnerteamet ved Søværnet er en del af Center for HR-Rådgivning og Arbejdsmiljø i Forsvarsministeriets Personalestyrelse.

Sammen med ca. 100 dygtige HR partner kollegaer, fordelt i hele landet, udgør vi en partnerstruktur, som fysisk er placeret tæt på de myndigheder, vi støtter.


Om stillingen

Du er HR partner for Søværnet og i tæt samarbejde med Søværnskommandoen. Det indebærer, at du er Søværnet og Søværnskommandoens nærmeste og fortrolige sparringspartner inden for en bred vifte af HR-relaterede sager.

Du varetager i samarbejde med sektionens øvrige medarbejdere forskelligartede HR-relaterede opgaver, herunder HR-rådgivning til Chefen for Søværnskommandoen, stabschefen og chefkredsen.

Vi indgår i arbejdsgrupper sammen med sagsbehandlere fra Søværnskommandoens personel- og uddannelsessektion. Sektionens opgaveportefølje er dynamisk og tilpasser sig både Søværnets behov og de behov og opgaver vi selv afdækker.

På nuværende tidspunkt dækker opgaveporteføljen blandt andet over: Udnævnelsessager, Task Force Enkeltmand, samt håndteringen af personalesager mv. Ofte får du en sag og skal finde svaret blandt de specialiserede sektioner, f.eks. Center for Overenskomst og lignende. Hverdagen indebærer mange kontakter og en del koordinering.

I sektionen har vi en uformel men faglig tilgang, hvor vi kan sparre om opgaver, for at finde den bedste løsning og ikke sidder alene med alting.

Opgavefordelingen drøfter vi under hensyn til kompetencer og belastning. Sektionschefen er uformel i sin ledelsesstil, udviser stor tillid, og forventer medspil og proaktivitet. Vi har fokus på at sagsbehandle ordentligt, men samtidigt tilpasse HR til fremtidens medarbejdere og Søværnets behov. Der vil være lidt rejseaktivitet, bl.a. til Frederikshavn og Korsør, og nogle gange med Søværnets enheder.


Om dig

Du har en relevant uddannelse eller erfaring indenfor HR, hvad enten det er på HK eller AC niveau, du kan også have en militær baggrund som officer.

Du har erfaring med at begå dig i HR feltet, og kan levere på både et operationelt og strategisk niveau. Kendskab til Søværnet eller Forsvaret vil være at foretrække, men vigtigst er, at du i dit virke, effektivt kan opnå kendskab og forståelse for Søværnets rolle og behov i et helhedsperspektiv.

For at opnå fremgang i stillingen, er det vigtigt, at du kan begå dig på alle niveauer, er relationel dygtig, og trives med at have en understøttende rolle. Du evner således effektivt at bygge bro og skabe relationer.

Vi forventer, at du selvstændigt kan iværksætte løsninger inden for udstukne rammer, har gennemslagskraft og er god til at spotte værdiskabende sammenhæng og løsninger for Søværnet såvel som Forsvaret.

Ansættelsesvilkår

Du vil blive ansat efter gældende overenskomst.

Afhængig af dine kvalifikationer og færdigheder, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele dit ansættelsesforhold.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Niels Klingenberg Vistisen på telefon 29 16 98 70

Hvis du har spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du ringe til HR-konsulent Sheeba Krause ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 32 66 50 36.

Ansøgningsfristen er den 8. december 2023 og vi forventer at holde samtaler løbende. Stillingen er til besættelse 01. februar 2024 eller snarest muligt.


Vi beder dig om at søge stillingen via linket og vedhæfte din ansøgning, CV og uddannelsesbevis som PDF-filer.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS PERSONALESTYRELSE
Vi rekrutterer og fastholder kompetente ansatte til mere end 40 uddannelser og 20.000 stillinger for Danmarks sikkerhed, og vi yder en helt særlig indsats over for vores veteraner og deres familier. Vores verden drejer sig om den operative kerneopgave, og vi understøtter alle lige fra den værnepligtige til forsvarsministeren.
Vi har et stærkt tværfagligt HR-miljø med fokus på udvikling. Når den operative virkelighed ændrer sig, gør vi det samme. Det kræver mere end almindelig HR.
Vi har hovedsæde i Ballerup med decentrale partnerelementer og rekrutteringscentre rundt om i hele landet

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sagsbehandler
Midtjylland
Sagsbehandler
Viborg
Kontor og administration
Midtjylland
Kontor og administration
Viborg

Andre job der minder om dette

    Flyvestation Karup

    Projektofficer og sagsbehandler til Koordinationssektionen ved Flyvevåbnets Administrative Fællesskab i Karup

    Fuldtid

    Herningvej 30, 7470 Karup J, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    Herningvej 30, 7470 Karup J, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

    Fuldtid

    Herningvej 30, 7470 Karup J, Danmark

    Indrykket for 22 dage siden

    Fuldtid

    Herningvej 30, 7470 Karup J, Danmark

    Indrykket for 22 dage siden

Søg efter andre job