Hos Organisation & Strategi søger vi en HR-trivselskonsulent til vores HR-team pr. 1. juni 2023.
Stillingen er fast og på 33-37 timer – det endelige timetal aftales nærmere.
Vi kan tilbyde dig en stilling som HR-trivselskonsulent, hvor du helt overordnet skal bidrage til udvikling af primært det psykiske arbejdsmiljø på vores arbejdspladser. Stillingen indeholder stor grad af dialog med ledere og tillidsvalgte samt facilitering af forløb på arbejdspladserne, men også strategiske udviklingsopgaver og opgaver af mere administrativ karakter.
Opgaverne løses i et samarbejde med kollegaerne i HR-teamet – særligt de konsulenter, der arbejder med sundhedsfremmende tilbud til vores ansatte inden for vores Sundhedsordning.
Dine opgaver vil bl.a. være at:
Som vores ideelle kandidat har du en psykologisk profil, gerne cand.psych.aut eller en cand.pæd. i pædagogisk psykologi. Du kan også have en sundhedsfaglig baggrund på kandidat niveau eller have anden sundhedsfaglig baggrund med relevant erfaring og/eller efteruddannelse.
Desuden lægger vi vægt på, at du:
Du bliver en del af et fagligt stærkt og ambitiøst HR-team, der ud over dig består af 7 kollegaer og har til huse på Assens Rådhus. I HR-teamet varetager vi en bred palet af opgaver, bl.a. organisationsudvikling, fysisk og psykisk arbejdsmiljø, rekruttering, kompetenceudvikling, ledelsesudvikling og aktivt medborgerskab.
Du får et tæt samarbejde med kollegaer: en udviklingskonsulent, en fysioterapeut og en HR-konsulent, der arbejder inden for Sundhedsordningen. I Sundhedsordningen er vores fornemmeste opgave at understøtte sundhed og trivsel på alle kommunens arbejdspladser, og vi arbejder med forskellige indsatser på arbejdspladserne inden for fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Vi afholder også kurser, workshops, fyraftensmøder, sundhedskampagner, events m.m.
Vores hverdag er præget af en uformel omgangstone, hvor dialog og sparring om faglige udfordringer såvel som interesse for hinandens ve og vel er vigtig. Vi løfter i flok og er klar til at løse de store opgaver såvel som de mindre lavpraktiske opgaver, når det gælder.
Du vil opleve stor frihed – naturligvis under ansvar – til at tilrettelægge eget arbejde. Vi har travlt i perioder, men har fokus på den gode balance mellem arbejdsliv og privatliv, og der er mulighed for at aftale hjemmearbejdsdage.
Der er tale om en fast stilling på 33-37 timer om ugen med ansættelse pr. 1. juni 2023.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at du selv skal indhente straffeattest, inden ansættelse kan finde sted.
Er du blevet nysgerrig og har lyst til at høre mere om stillingen? Så er du meget velkommen til at kontakte organisations- og strategichef, Anne Grønnegård, på tlf.: 64 74 74 26/ 29 11 94 92.
Ansøgningsfristen er onsdag den 12. april 2023.
Vi forventer at afholde 1. samtale torsdag den 20. april 2023 og 2. samtale mandag den 24. april 2023.
Tænker du at søge dette job i Assens Kommune? Så går du måske også med tanker om at flytte til Vestfyn.
Har du brug for hjælp til at finde dit nye hjem, så kan du finde mere info om alt det, Vestfyn har at byde på, her: www.flyttilvestfyn.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!