1. Alle Job
  2. Energi
  3. Odense

Energi Fyn

Ingeniør eller maskinmester søges til projektlederstilling hos Vores Elnet

Fuldtid

Permanent

Sanderumvej 16, 5250 Odense SV, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2600199
|
Indrykket for 12 dage siden

Har du en el-teknisk baggrund som ingeniør eller maskinmester, og har du erfaring med projektledelse? Vil du bidrage til den grønne omstilling, og har du den tekniske dybde og det praktiske mindset, der kræves for at omdanne komplekse visioner til virkelighed? Så er du måske vores nye projektleder til Vores Elnet. Komplekse tekniske projekter med mange interessenter:

Som en del af vores projektafdeling vil du få ansvaret for udviklings- og renoveringsprojekter af enten 10/0,4 kV eller 60/10 kV-delen af vores forsyningsnet. Du vil spille en central rolle i at understøtte den grønne omstilling og sikre, at elnettet fortsat opretholder den høje standard af leveringssikkerhed.

Dine opgaver vil omfatte:

  • Alt fra dag-til-dag projekter til udførsel af nye store elforsyningsanlæg, hvor etableringstiden kan strække sig over flere år
  • Drift og vedligeholdelsesprojekter, herunder renovering, eftersyn og udbygning af 60/10 kV og 10/04 kV transformerstationer

Din primære opgave er at sikre, at projekterne gennemføres effektivt og indenfor de økonomiske, tidsmæssige og kontraktmæssige rammer. Du er i tæt dialog med projektets interessenter og eksterne samarbejdspartnere, hvor tilsyn og opfølgning på projekterne er en del af din hverdag. Samtidig sikrer du bl.a. teknisk løsningsdesign, indkøb af udstyr og forhandler med relevante parter.

Faglighed med fokus på dialog og kvalitet:

Vi ser gerne, at du er uddannet ingeniør kombineret med erfaring inden for projektledelse. Vi hører dog også gerne fra dig, hvis du har en anden relevant el-teknisk baggrund såsom maskinmester, installatør eller lignende. Du har flair for IT og et digitalt mindset, hvor du gerne udfordrer eksisterende måder at arbejde på med innovative digitale løsninger.

Som person er du struktureret, engageret og vedholdende. Du trives både med at arbejde selvstændigt og i projektteams. Dit naturlige overblik gør, at du kan håndtere mange projekter på én gang uden at miste fokus på detaljerne. Du har gode kommunikationsevner der gør dig i stand til at etablere gode relationer og samarbejde på tværs af forskellige faggrupper. Derudover har du en nysgerrig og opsøgende tilgang med lysten til at lære og udvikle dig.

Vidensdeling og humor i hverdagen:

Du bliver en del af en uhøjtidelig afdeling med en god portion humor, som gør en travl hverdag nemmere og sjovere. Vi vægter vidensdeling højt og værdsætter gode relationer, samt et ærligt samarbejde, hvor vi hjælper hinanden, når det brænder på. Vi tør udfordre de eksisterende løsninger og indgår i udviklingen af organisationen både i forhold til tekniske løsninger og forretningsrelaterede processer.

Om os:

I Vores Elnet er vi dedikerede til at overvåge, vedligeholde og udvikle elnettet for at sikre en pålidelig energiforsyning nu og i fremtiden. Vi håndterer store, tværfaglige projekter på spændingsniveauer fra 0,4 kV til 60 kV, fra de indledende planlægningsfaser til den endelige implementering og drift. Læs mere om os her.

Det praktiske:

Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning til os snarest muligt. Vi ser frem til at høre for dig.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Projektleder
Syddanmark
Projektleder
Odense
Ingeniør og naturvidenskab
Syddanmark
Ingeniør og naturvidenskab
Odense

Andre job der minder om dette

    MT Hojgaard

    Projektleder til energiprojekter i Jylland og på Fyn

    Fuldtid

    5000 Odense C, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    5000 Odense C, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    M. P. Allerups Vej 20, 5220 Odense SØ, Danmark

    Indrykket for 32 dage siden

    Fuldtid

    Søndre Hospitalsvej 6, 5260 Odense S, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Fuldtid

    5000 Odense C, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

Søg efter andre job