Er du supererfaren, midt imellem, eller er du helt ny indenfor området, så har vi børn og voksne, der glæder sig til, at du starter.
Bevægelse, fordybelse, kreative processer og fokus på den pædagogiske opgave er nøgleordene for det pædagogiske arbejde i Kongeriget 79. Metoden er Marte Meo, og vi øver os og forfiner fortsat på metoden. Det har vi en Marte Meo-terapeut til at hjælpe os med – som er super inspirerende.
Kom og vær med
I samarbejde med dine kollegaer udvikler I et kreativt og omsorgsfuldt børnemiljø. Er du særlig optaget af Rum & Læring, Marte Meo, sproglige læringsmiljøer og at fokusere på sunde og givende relationer mellem mennesker, så hold dig ikke tilbage, det er en del af vores pædagogiske fokus.
Du må gerne være insisterende og fagligt reflekterende i din pædagogiske tilgang og forklare dine faglige valg – samtidig med at du kan gå i dialog og tage imod feedback. Du tror på, at i fællesskabet udvikler vi os bedst sammen ved at være nysgerrige på hinandens praksis. Du vil gerne have, at videns- og erfaringsudvekslingen kommer til gavn for børnenes miljø i Kongeriget.
Hvad skal vi sammen?
Vi skal udvikle og samme og skabe de bedste pædagogiske rammer for børnene i Kongeriget. Gennem fagligt fokus, dialoger på tværs og et dynamisk arbejdsfællesskab, hvor pædagogikken er nr. 1 på dagsordenen.
Hvordan gør vi det?
Vi gør det sammen – det vil sige ved at være et stærkt arbejdsfællesskab – hvor alle er betydningsfulde for, at vi kan lykkes med den pædagogiske opgave til gavn for alle børn i Kongeriget.
Vi har personale- og afdelingsmøder, udviklingsdage, hvor pædagogikken og børnene er i fokus. Vi har faste møder med Kongerigets Marte Meo-terapeut, hvor der gives tilbagemeldinger på situationer i den pædagogiske praksis.
Vi har en organisering og struktur, som støtter op om de pædagogiske prioriteringer, og som skaber en genkendelig ramme, hvor der er plads til gode ideer og fantasifulde forslag.
Kongeriget
Børn og personale er sammen legende og opfindsomme. Vi har fokus på at følge børnenes spor, som kan inspirere os til planlægning af ugens aktiviteter.
Der er en pædagogisk leder samt tre pædagoger med leder i Kongeriget, da vi har fokus på nærværende ledelse.
Vil du være med?
Det håber vi, du vil!
Du vil blive taget godt imod af både børn, forældre, kollegaer og ledelse, som alle vil være optaget af, at du falder godt til.
Hvis du vil høre mere om stillingen eller besøge os, så kontakt pædagogisk leder Marie Louise Ibbo på 2928 3196.
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Vi glæder os til at møde dig – vores nye kollega.
Søg via linket senest fredag den 13. oktober 2023
Der holdes løbende samtaler.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir