1. Alle Job
  2. Socialvæsen
  3. Aarhus

Redernes Krisecenter Midtjylland

Initiativrig og fagligt nysgerrig pædagogisk medarbejder søges til krisecenter

Fuldtid

Permanent

Kirstinesmindevej 19, 8200 Aarhus N, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2592809
|
Indrykket for 16 dage siden

Vil du arbejde på et krisecenter hvor du kan være med til at udvikle driften helt tæt på? Hvor du får lov at gøre brug af dine faglige og menneskelige kompetencer hver dag og hvor du har stor indflydelse på arbejdsgange og nye initiativer? Så kom og bliv vores nye kollega! 

Om os:

Redernes Krisecenter Midtjylland er mere end bare en arbejdsplads – det er et sted, hvor du kan være med til at forme fremtiden for kvinder, der har været i situationer med nære relationer, der har brugt vold imod dem.

Vi er en del af KFUK´s Sociale Arbejde, og er beliggende i Skejby, med nem adgang til offentlig transport og gratis parkering. Vores krisecenter har plads til 14 beboere, og vi er 17 faste medarbejdere samt 8 faste vikarer.

Stillingen:

Vi søger en dedikeret og engageret kollega til at udfylde en ledig stilling, da en af vores dygtige medarbejdere har fået andet job. Stillingen kan fleksibelt tilrettelægges på mellem 34-37 timer om ugen, og er en fastansættelse med besættelse snarest muligt.

Vi ønsker at skabe en mangfoldig arbejdsplads, og opfordrer alle interesserede uanset køn, etnisk baggrund, alder osv. til at søge.

Vi forestiller os at du er uddannet fx pædagog eller socialrådgiver, men da vi ansætter mennesker frem for CV’er, er vi åbne overfor alle relevante baggrunde og erfaringer.

Målgruppe:

Målgruppen for krisecenteret er voldsramte kvinder med komplekse sociale udfordringer, som f.eks. misbrug og/eller psykiske udfordringer. Det er ikke muligt at medbringe børn.

Medarbejdergruppen består af mange forskellige faggrupper som fx socialrådgivere, pædagoger, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker mm., hvilket betyder at du både skal stå sikkert i din egen faglighed, men også have lyst til tværfagligt samarbejde hvor vi sammen er nysgerrige og udvikler os af hinandens forskelligheder og perspektiver.

Dine opgaver:

Som vores kollega, vil du spille en central rolle i at støtte kvinderne under deres ophold på krisecentret ud fra en recovery- og empowerment tilgang. Dette indebærer at have løbende samtaler med kvinderne om voldens virkninger, om selvværd, selvtillid, handlekraft. Vi arbejder bl.a. med motiverende samtaler (MI), og i maj starter vi uddannelse i Responsbaseret Praksis.

Derudover vil du arbejde tæt sammen med eksterne samarbejdspartnere for at støtte kvinderne med de udfordringer de står i. Dette betyder, at det er vigtigt at du er struktureret, kan holde overblik og dermed sikre, at alle de mange aktører omkring kvinden arbejder i samme retning – med kvinden som vigtigste aktør.

I det daglige arbejde indgår også små daglige praktiske opgaver som fx at gøre værelser klar til nye beboere, understøtte beboerne pædagogisk i madlavning, rengøring mm. Du vil også skulle arrangere og deltage i aktiviteter både i huset og ude af huset. Desuden indebærer stillingen medicinudlevering (dette vil du blive oplært i).

Vi tilbyder:

  • En spændende og varieret hverdag, hvor ikke to dage er ens
  • Stor selvstændighed i planlægning og udførelse af arbejdet
  • Temadage og løbende kompetenceudvikling så du udvikler dig fagligt
  • Eksterne supervision
  • Teammøder med tid til faglige fordybelse samt personalemøder
  • Et stærkt kollegialt fællesskab og en støttende arbejdskultur
  • Engagerede og fagligt dygtige kolleger i en landsdækkende og værdibaseret NGO med høj professionalisme
  • Høj beslutningskompetence og stor grad af medindflydelse
  • En familievenlig arbejdsplads, hvor ferieønsker, vagtbytte mm. stort set altid kan imødekommes
  • En fast vagtplan der kører i et 6-ugers rul, så det er overskueligt hvornår man skal arbejde
  • En arbejdsplads hvor vi gør meget ud af det skal være sjovt at gå på arbejde, og hvor vi sammen kan grine og hygge os sammen
  • En arbejdsplads hvor vi taler åbent om vores forskelligheder og de fejl, vi selvfølgelig alle begår

Vi ønsker en kollega, der:

  • Har erfaring med arbejdet på en døgninstitution, fx herberg/forsorgshjem eller krisecenter
  • Er klar til at arbejde tæt sammen med teamet for at hjælpe kvinderne og forme krisecentrets hverdag
  • Har erfaring med udsatte borgere – herunder kvinder med misbrugsproblemer og psykiatriske udfordringer
  • Kender til voldens virkninger eller har lyst til at lære mere om dette
  • Er systematisk i sagsarbejde og samtidig kan håndtere en til tider uforudsigelig hverdag
  • Er god til dokumentation, it og skriftlige opgaver
  • Har initiativ og vil tage ansvar
  • Har et højt refleksionsniveau
  • Er nysgerrig og har lyst til at være med til at præge udviklingen af vores tilbud
  • Er fleksibel med hensyn til arbejdstider og opgaver
  • Er indstillet på at arbejde både dag, aften og helligdage (aldrig nat)
  • Er indstillet på at arbejde hver 3. weekend

Vi forventer, at du har en anerkendende tilgang og kan håndtere og interagere i forhold til konflikter, der kan opstå i huset. Ydermere er du god til at arbejde både selvstændigt og i teamsamarbejde.

Derudover lægger vi stor vægt på, at du:

  • er imødekommende og positiv som person
  • har et godt humør og har lyst til at arbejde som en del af et team
  • altid er åben over for nye opgaver eller udfordringer
  • kan bevare roen i tilspidsede situationer
  • ser dig selv som et tillidsfuldt og troværdigt menneske

Redernes Krisecenter Midtjylland har døgnåbent og arbejdstimerne ligger derfor både på dag, aften, weekend og helligdage (men aldrig nat). Du vil skulle arbejde hver tredje weekend samt hver mandag fra kl. 15-23.30.

Ansættelsesvilkår i henhold til Landsoverenskomsten mellem Dansk Erhverv og SL.  Ved ansættelse i stillingen vil straffeattest blive indhentet. Lønnen forhandles individuelt efter dine kvalifikationer, men som NGO er vi ikke lønførende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder Sanne Kjellow på tlf. 5119 3085

Ansøgningsfrist: 20. maj kl. 23:59

Vi holder ansættelsessamtaler tirsdag d. 28. maj i tidsrummet 9-16

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Pædagogisk medarbejder
Aarhus
Pædagogisk medarbejder
Midtjylland
Undervisning og pædagogik
Aarhus
Undervisning og pædagogik
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Jysk Børneforsorg/Fredehjem

    Solbakken - Karetmagertoften søger nattevagt (barselsvikariat)

    Deltid

    Karetmagertoften 42, 8270 Højbjerg, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Deltid

    Jens Chr. Skous Vej 4, 8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Ceresbyen 1, 8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Deltid

    Ceresbyen 1, 8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job