1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. Ikast-Brande
UDLØBET

Udrejsecenter Kærshovedgård

Institutionsmedarbejdere til Institution Nørre Snede, Udrejsecenter Kærshovedgård

Fuldtid

Permanent

Kærshovedgård 17, 7430 Ikast, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2747906
|
Indrykket for 37 dage siden
Udrejsecenter Kærshovedgård søger institutionsmedarbejdere til at skabe en tryg, værdig og struktureret dagligdag for op mod 400 afviste asylansøgere.

Har du viljen og lysten til, sammen med ca. 60 engagerede medarbejdere, at løfte en vigtig samfundsmæssig opgave, med rig mulighed for at bringe din erfaring og faglighed i spil? Forstår du at udvise empati og forståelse for mennesker i sårbare situationer uden at blive følelsesmæssigt involveret? Har du lyst til en arbejdsplads med mange interessenter og en udfordrende kompleks hverdag? Så er Udrejsecenter Kærshovedgård måske det rigtige sted for dig.

Dine ansvarsområder

  • Modtage og introducere nye beboere til udrejsecentret
  • Udføre adgangs- og tilstedeværelseskontrol
  • Visitations- og runderingsopgaver
  • Håndtere de mangeartede daglige opgaver ved indkvarteringsfunktionen
  • Understøtte aktiviteter for beboerne i hverdagen
  • Varetage opgaver i udrejsecentrenes servicefunktioner
  • Medvirke til at sikre ro og orden, forebygge kriminalitet, skabe værdighed og tryghed for beboerne
  • Udføre lettere administrativt arbejde
  • Udføre verbal konflikthåndtering
  • Kørselsopgaver.
Om dig

  • Er tålmodig, men i stand til at sætte grænser og kommunikere klart
  • Er robust og har lyst til at arbejde med udsatte mennesker
  • Har gode samarbejdsevner, men kan træffe selvstændige beslutninger inden for de udstukne rammer
  • Kan forstå og begå dig på dansk i skrift og tale (andre sprog er en fordel)
  • Har basale IT-færdigheder
  • Trives med forskellige praktiske opgaver
  • Forstår at løse og tilgå opgaver professionelt uanset personlige synspunkter
  • Skal kunne indgå i vagter på omsorgsafdelingen med svage og dårligt fungerende beboere.
Herudover skal du:

  • Være fyldt 21 år
  • Have gennemført minimum 9. klasse eller tilsvarende
Vi tilbyder

  • Et spændende og selvstændigt arbejde med en varieret hverdag, hvor du kan være med til at sætte dit præg på arbejdspladsen
  • Et obligatorisk uddannelsesforløb, hvor du bliver klædt på til dit kommende arbejde
  • Muligheden for at medvirke til at løse en samfundsopgave, som har stor betydning for mange mennesker.
Løn og ansættelsesvilkår

Dette er i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen. Tjenestedet er Udrejsecenter Kærshovedgård, Kærshovedgård 17, 7430 Ikast.

Ansættelsen reguleres af OAO-S-fællesoverenskomsten samt af organisationsaftale for institutionsmedarbejdere i Kriminalforsorgen. Basislønnen udgør 275.535,00 kr. årligt og stiger efter 2 års ansættelse til 303.940,00 kr. årligt. Dertil ydes et funktionstillæg på kr. 19.649,07 årligt samt særlige ydelser for ubekvem arbejdstid. Herudover er ansættelsen omfattet af aftale om ny løn, hvor der vil være mulighed for at forhandle tillæg efter
kvalifikationer.

Stillingen er på 37 timer om ugen i gennemsnit. Forventet tiltrædelse vil være d. 1. januar 2025 eller snarest muligt.

365 dage om året er der døgnbemanding på udrejsecentrene, og du skal forvente at arbejde på alle tider af døgnet i vagter op til 12 timer ad gangen. Der vil være mulighed for fleksibilitet i vagtplanlægningen.

Om os

Udrejsecentret Kærshovedgård skal kunne huse op til 400 personer, der har fået endeligt afslag på asyl, samt gruppen af udvisningsdømte kriminelle og personer på tålt ophold. Beboerne er generelt ikke frihedsberøvet, men er pålagt opholds-, melde- og underretningspligt. På centret er der en døgnbemandet politienhed fra Midt- og Vestjyllands Politi, som sammen med Kriminalforsorgen, har ansvaret for sikkerhed og tryghed på udrejsecentret. Herudover driver Røde Kors en syge- og omsorgsafdeling og er leverandør af undervisnings-, aktiverings- og sundhedsfaglige ydelser, ligesom Hjemrejsestyrelsen har en afdeling på centeret.

Som institutionsmedarbejder i udrejsecenteret skal du i samarbejde med udrejsecentrets øvrige personale understøtte beboerne og bidrage til, at de får en tryg og værdig hverdag. Du vil have opsynsopgaver, adgangs- og tilstedeværelseskontroller samt forefaldende administrative opgaver i udrejsecentrets servicefunktioner. Du skal have kørekort, da der er en del kørsler forbundet med arbejdet, og vi forventer desuden, at du er i stand til at bevæge dig rundt i bygningerne og området til fods.

Du vil snarest muligt efter ansættelsen gennemgå et kort uddannelsesforløb, så du bliver klædt på til opgaverne. Uddannelsen vil bl.a. indeholde en introduktion til regler og retningslinjer for at sikre, at opgavevaretagelsen er professionel og i overensstemmelse med Kriminalforsorgens procedurer og værdiprogram.

Der vil være en høj grad af variation i opgaverne, og arbejdspladsen er kendetegnet ved mange forskellige nationaliteter og kulturer.

Ansøgning

Du søger stillingen via linket "Søg stillingen”.

Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal være modtaget senest mandag den 10. november 2024.

Vi forventer at holde samtaler i uge 46.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister. Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV, f.eks. ansættelsesbeviser.

Hvis du indkaldes til samtale, så skal du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.

Kriminalforsorgen opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Har du spørgsmål til stillingerne som institutionsmedarbejder, er du velkommen til at kontakte institutionschef Torben Lundgren 72556190 eller enhedschef Ivan Bøjlesen på 72556115.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Teknisk Servicemedarbejder
Ikast-Brande
Teknisk Servicemedarbejder
Midtjylland
Undervisning og pædagogik
Ikast-Brande
Undervisning og pædagogik
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Det International School Ikast-Brande

    Spanish Teacher with IGCSE experience

    Fuldtid

    Bøgildvej 2, 7430 Ikast, Danmark

    Indrykket for 26 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Skanderborg Fælled 1, 8660 Skanderborg, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Rymarken 33, 8210 Aarhus V, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Fuldtid

    Carl Nielsens Vej 2, 8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 23 dage siden

Søg efter andre job