header background shadow

Jobformidler siden 1978

Job til unge

Job til unge er et helt særligt segment inden for jobmarkedet. Der findes særskilte regler for unge mennesker, ligesom tilgangen til jobsøgningen er en smule anderledes.

For mange unge er det en stor omvæltning at komme ud på arbejdsmarkedet. Derfor er det vigtigt at kende til de regler, der eksisterer for at beskytte unge i arbejde. Unge kan starte arbejde, når de fylder 13 år, men der findes dog regler for, hvor meget de må arbejde og hvilke ting, de må arbejde med.

Det er en betingelse, at dine forældre kender til et eventuelt fritidsarbejde, hvis du er under 15 år. Da der findes særlige bestemmelser for, hvor mange timer om ugen unge må være i arbejde, er det vigtigt at undersøge disse restriktioner, inden du starter et nyt job. Naturligvis er det din arbejdsgivers ansvar, at ingen ulovligheder bliver begået, men det er ligesom med alle andre ting her i tilværelsen fornuftigt selv at have styr på tingene. Kravet om hvilke ting du må arbejde med i et job til unge henvender sig bl.a. til, at du kun må udføre let arbejde, hvilket vil sige, at du ikke må løfte meget tunge ting. Endvidere må du, når du er under 18, ikke beskæftige dig med farlige ting, såsom store maskiner og giftige stoffer.

Hvor leder man?

Der findes i store træk 3 forskellige tilgange til at finde job til unge. Nogle gør brug af familie og venner, andre kontakter en arbejdsplads og søger uopfordret, mens en tredje vej er at søge over internettet. Særligt den sidste kategori er aktuelt for unge, der er vokset op med internettet.

Internettet udgør nemlig et aktiv i sig selv, i og med du har utallige muligheder for at promovere dig selv på diverse sociale medier. Anvend gerne Twitter eller Facebook til at få dig til at se attraktiv ud for en eventuelt kommende arbejdsgiver. Stadigt flere virksomheder googler mulige kandidater til en stilling, inden de kalder til jobsamtale, og det er derfor en oplagt mulighed for at gøre et godt førstehåndsindtryk via et optimeret digitalt aftryk.

Kontakt kundecenter

Åbningstider
Mandag-torsdag: kl. 8.30-16.30
fredag: kl. 8.30-15.30