Vi søger en dynamisk person til at besøge OBO Bettermann´s kunder på Sjælland
Du kommer til at præsentere og sælge et af markedets bedste produktprogrammer, som sælges til udvalgte el-installatører, rådgivere, tavlebyggere og grossister i hele Danmark.
Produkterne som du skal have fokus på, vil være føringsveje, ledning-og installationskanaler samt brand- og transientbeskyttelse.
Virksomheden ønsker virkelig, at du vil få en god start på din karriere i virksomheden. Det starter med at der vil blive taget godt imod dig. Du får en grundig produkttræning og du vil også få mulighed for at besøge produktionen hos moderselskabet i Tyskland.
Du vil få en god salgstræning, hvor salgschefen vil tage dig ved hånden og sikre, at du får en god og fyldestgørende introduktion til det at sælge, når man er hos OBO Bettermann.
Målet er, at du tilegner dig tilstrækkelig viden og erfaring til, at du kan få ansvaret for dine egne kunder. Din fornemmeste opgave vil være, at du er dygtig til at skabe gode relationer til dine kunder med henblik på, at få virksomhedens produkter solgt ind på et tidligt tidspunkt.
I det daglige vil du blive supporteret af de interne kollegaer, som sidder på kontoret i Brøndby.
Du får med andre ord en spændende stilling, hvor du også, selvom du ikke har decideret erfaring med opsøgende salg, har mulighed for at bevise, at du er den fødte tekniske sælger, som man skal satse på.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir