1. Alle Job
  2. Jura og retsvæsen
  3. Aalborg
UDLØBET

Ankestyrelsen

Juridisk souschef til Ankestyrelsen Aalborg

Fuldtid

Permanent

Nytorv 7, 9000 Aalborg Centrum, Danmark

SE PÅ KORT
Ankestyrelsen
ID: 2569437
|
Indrykket for 19 dage siden

Har du mod på at arbejde med ledelse, og vil du være en del af ledelsesteamet i et stærkt, juridisk fagligt miljø, hvor du får mulighed for at arbejde med kvalitet, strategi, personaleudvikling og driftsstyring?

I Ankestyrelsens beskæftigelseskontor i Aalborg er vi med til at sikre retssikkerheden for borgere, der rammes af sygdom og derfor får brug for samfundets velfærdssystem; vi behandler klagesager på sygedagpengeområdet. Desuden behandler vi sager om kompensation til handicappede i erhverv, og sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet hører også til i kontoret. Den brede portefølje på beskæftigelsesområdet kræver, at vi gør os umage med juraen, og at vi har styr på driften, så borgeren ikke skal vente for længe på en afklaring af sin sag.

Kontoret består af ca. 25 juridiske medarbejdere, som er ledet af en ankechef og en souschef. Som vores nye kollega vil du skulle varetage opgaverne som souschef. Du kommer til at understøtte kontorets chef i alle ledelsesopgaverne. Opgaverne vil bestå af en blanding af faglig ledelse, personaleledelse, driftsledelse og strategisk ledelse. Chefen og du vil udgøre kontorets ledelsesteam, og du vil være chefens nærmeste sparringspartner i forhold til kontorets drift og udvikling. Du vil også indgå i den samlede ledergruppe i Ankestyrelsen.

Din arbejdsdag vil typisk bestå af en blanding af at:

  • styre den daglige drift, så vi overholder vores sagsbehandlingsfrister
  • tilrettelægge oplæring og kompetenceudvikling af medarbejdere
  • deltage i møder om faglige emner, driftens tilrettelæggelse, projekter og tilrettelæggelse af dialog med eksterne interessenter
  • sparring omkring udarbejdelse af principmeddelelser.

Opgaven som souschef indebærer også udadvendt kontakt med fx kommuner, ministerier og andre styrelser og rejseaktivitet i et begrænset omfang.

I rollen som souschef får du kort sagt mulighed for

  • at få udfoldet dit ledelsespotentiale i praksis
  • at deltage i alle dele af ledelsesopgaven i kontoret
  • at arbejde med styring og tilrettelæggelse af flere forskellige lovområder
  • at arbejde med udvikling og optimering af sagsgange og kvalitet
  • at vedligeholde din faglighed gennem konkrete og strategiske opgaver og sager

Om dig

Vi lægger vægt på, at du:

  • er stærk i din juridiske metode og har en solid faglighed – særligt inden for forvaltningsret
  • har fokus på kvalitet og på at skabe resultater
  • har et godt blik for effektiv drift og opgaveløsning
  • har lyst til at arbejde med understøttende personaleledelse, herunder feedback og medarbejderudvikling
  • er imødekommende og kan skabe gode samarbejdsrelationer både internt i styrelsen og udadtil

Det er en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring med kontorets sagsområder.

Vil du vide mere?

Du er meget velkommen til at kontakte ankechef, Margrethe Sanning, på 61 89 76 27 eller [email protected]  Du kan også læse om Ankestyrelsen, vores sagsområder og strategi 2023-2027 på www.ast.dk.

Det praktiske

Ankestyrelsen har adresser i København og Aalborg. Din arbejdsplads være på Nytorv 7 i Aalborg. Ansættelsesområdet er Social-, Bolig- og Ældreministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner.

Du bliver ansat efter overenskomsten for akademikere i staten som enten special- eller chefkonsulent afhængigt af dine kvalifikationer og erfaringsniveau. Vi ser gerne, at du kan tiltræde den 1. september 2024.  

Send os en ansøgning, der fremhæver din motivation og vigtigste kvalifikationer og kompetencer. Send også dit CV, eksamensbevis og eventuelt andre relevante dokumenter. Vi skal have dit ansøgningsmateriale senest d. 28. april 2024. Søg stillingen via linket her på siden.

Vi forventer at holde førstesamtaler d. 6.-8. maj 2024.

Vi opfatter mangfoldighed i medarbejdergruppen som en styrke. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Souschef
Nordjylland
Souschef
Aalborg
Sagsbehandler
Nordjylland
Sagsbehandler
Aalborg

Andre job der minder om dette

    Skatteforvaltningen, Aalborg, Vestre Havnepromenade

    Kvalitetsbevidste sagsbehandlere med lyst til værdiansættelse af ejendomme

    Fuldtid

    Vestre Havnepromenade 5, 9000 Aalborg, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Gammel Høvej 34, 9400 Nørresundby, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

    Fuldtid

    Hobrovej 450, 9200 Aalborg SV, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

    Fuldtid

    Lauritzens Plads 1, 9000 Aalborg, Danmark

    Indrykket for 22 dage siden

Søg efter andre job