1. Alle Job
  2. Jura og retsvæsen
  3. København
UDLØBET

Landbrugsstyrelsen

Jurist med interesse for EU- og forvaltningsret og grøn omstilling af landbrug

Fuldtid

Permanent

Nyropsgade 30, 1602 København V, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2563387
|
Indrykket for 171 dage siden
I enheden Landbrugsstøtte & Geodata har vi en bred vifte af komplekse juridiske problemstillinger, som vi skal løse i et tværfagligt samarbejde. Vi søger en ny kollega til Team Grøn Støtte & Kontrol. Opgaverne er forskelligartede, men bidrager alle til at understøtte økonomisk støtte og grøn omstilling i landbruget, samtidig med at vi sikrer korrekt forvaltning i et af Danmarks væsentligste erhverv, der har stor politisk bevågenhed.

Opgaverne
I vores enhed har vi en væsentlig rolle i forhold til at udvikle ordninger, der giver tilskud til dansk landbrugs grønne omstilling og sikrer dansk fødevareproduktion og en bæredygtig økonomi for landbrugerne.

I teamet Grøn Støtte & Kontrol har vi ansvar for en række tilskudsordninger, der har til formål at levere konkrete effekter for både miljø, klima og biodiversitet. Her vil du som jurist få mulighed for at bruge dine juridiske kompetencer dagligt i krydsfeltet mellem EU-retten og national lovgivning. Du vil få vigtig indsigt i EU-regulering og herunder en unik forståelse for EU’s indflydelse på nationale regler, der regulerer landbrugserhvervet.

I vores juridiske opgaver skal du være med til at omsætte juraen til virkeligheden på de danske marker. Det gør vi ved at samarbejde på tværs af fagligheder og styrelsen og formidle reglerne knivskarp og forståeligt.

Dine væsentligste opgaver vil være at:

  • Udarbejde bekendtgørelser
  • Lave juridiske afklaringer og fortolke EU-regler
  • Behandle klagesager
  • Sparre ift. forvaltningsretten
  • Regel- og politikudvikle, herunder ved at udarbejde solide beslutningsoplæg
  • Sikre smidig og korrekt administration, f.eks. ved at udføre tilsyn eller lignende
  • Lave direktions- og ministerbetjening
Du vil få en bred kontaktflade i styrelsen, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris departement samt med erhvervet og andre interessenter. Det er derfor afgørende, at du kan samarbejde og medvirke til at lave holdbare løsninger, hvor hensyn til erhvervet, juraen, it og den konkrete sagsbehandling skal afvejes i en politisk sammenhæng. Du skal selv bidrage til at sikre prioriteringen mellem de forskellige typer af opgaver.

Vores ønske til dig som kommende kollega
Du skal være cand.jur., cand.merc.jur. eller lignende, gerne med erfaring fra en politisk styret organisation.

Du har gode analytiske evner og politisk næse. Du ønsker at arbejde med meningsfulde samfundsrelevante opgaver. Du er selvstændig og forstår vigtigheden af at sikre fremdrift. Du formulerer dig klart og tydeligt både i skrift og tale. Du er endvidere god til at samarbejde og koordinere. Sidst, men ikke mindst, har du masser af gå-på-mod, godt humør og kan bevare overblikket i en travl hverdag.

Din nye arbejdsplads
I Team grøn støtte & kontrol er vi 14 medarbejdere fordelt på jurister, samfunds- og naturfaglige kandidater. Vi har et engageret arbejdsmiljø med høj faglighed, samtidig med at vi prioriterer, at det skal være sjovt at gå på arbejde. Vi arbejder aktivt med vidensdeling, prioritering og et fagligt fællesskab.

Du vil have én juristkollega i teamet, og derudover indgå i et større juridisk fællesskab på tværs af enheden Landbrugsstøtte & Geodata. Du vil have et tæt dagligt samarbejde med dine kolleger i teamet, men også på tværs af enheden, hvor vi er ca. 80 medarbejdere fordelt på fem teams. Derudover vil du som jurist indgå i diverse netværk på tværs af styrelsen for at understøtte videndeling og udvikling.

Ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat som fuldmægtig i henhold til gældende overenskomst for akademikere i staten. Ansættelsesområdet er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri med tilhørende institutioner og tjenestestedet er Landbrugsstyrelsen, Nyropsgade 30, 1780 København V.

Tiltrædelse 1. juni eller snarest muligt.

Nærmere oplysninger
Du kan læse mere om Landbrugsstyrelsen på www.lbst.dk. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Theresa Linnea Markenvard, tlf. 23 62 77 84.

Ansøgningsfrist
Du søger stillingen ved at sende en motiveret ansøgning med CV, eksamensbevis med karakterudskrifter og eventuelle referencer online i vores rekrutteringssystem senest torsdag den 18. april 2024. Vi indkalder løbende til samtaler og glæder os til at læse din ansøgning.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Jurist
København
Jurist
Hovedstaden
Jura og retsvæsen
København
Jura og retsvæsen
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43

    Hvor svært kan det være at være jurist i Banedanmark?

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Vesterbrogade 69D, 1620 København V, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Landgreven 4, 1301 København K, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

Søg efter andre job