1. Alle Job
  2. Jura og retsvæsen
  3. Tønder

Skatteforvaltningen, Tønder

Jurist til gældsinddrivelse på tværs af landegrænser

Fuldtid

Permanent

Pionér Allé 1, 6270 Tønder, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2596836
|
Indrykket for 14 dage siden
Vil du specialisere dig inden for inddrivelseslovgivningen og folkeretten, og trives du med at fordybe dig i juridiske problemstillinger? Vil du være med til at sikre det danske velfærdssamfund ved at inddrive gæld på tværs af landegrænser? Så er du måske vores nye kollega i Gældsstyrelsens udlandsenhed i Tønder.

Sammen om en vigtig opgave
I Gældsstyrelsen inddriver vi gæld til det offentlige. Det er en opgave, der har stor betydning for samfundet og finansieringen af vores fælles velfærd. Vi bestræber os altid på at kombinere den højeste faglighed med den største forståelse for menneskers omstændigheder.

Opgaven med international inddrivelse går ud på at sørge for, at danske krav søges inddrevet hos skyldnere bosiddende i udlandet med hjælpe fra udenlandske myndigheder, samt tilsvarende at håndtere udenlandske krav, hvor en skyldner er bosiddende i Danmark. Dette reguleres af både bilaterale samt multinationale aftalegrundlag.

Nyuddannede og erfarne kolleger til en vigtig samfundsopgave
Vi søger en jurist som kan bidrage med at levere juridisk støtte i vores inddrivelse på tværs af landegrænser. Du skal være med til at sikre en inddrivelse med fokus på lovlighed, ensartethed samt skyldners retssikkerhed. Alt sammen under iagttagelse af vores internationale aftalegrundlag.

Dine opgaver vil blandt andet indebære:

  • Sagsbehandling af komplicerede sager
  • Understøttelse af driften i forståelse og fortolkning af de internationale aftalegrundlag herunder videreformidling af juridiske tekster til dine kollegaer i en enkelt og forståeligt sprog
  • Udarbejdelse af notater til brug i driften omkring anvendelse af det internationale aftalegrundlag
  • Juridisk sparring og samarbejde med vores styrings- og proceskontor i Middelfart
Jurist eller erhvervsjurist eller lignende – erfaren eller nyuddannet
Du har en juridisk uddannelse som cand.jur. eller cand.merc.jur. eller en anden relevant uddannelse og/eller erfaring med inddrivelsesområdet og kan arbejde selvstændigt. Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til generel forvaltningsret og/eller lovgivningen, der er relevant for inddrivelsesområdet.

Vi forventer ikke, at du kan løse opgaverne fra første dag; vi sørger for, at du får en grundig oplæring, så du bliver klædt godt på til at varetage dine nye arbejdsopgaver. Det væsentligste er, at du har interesse for inddrivelsesområdet og ønsker at specialisere dig inden for dette. Tilmed er det vigtigt, at du trives i en organisation, hvor forandringer er konstante, og at du har den grundighed, der er nødvendig for at sikre leverancer af høj kvalitet.

Fokus på udvikling og godt fællesskab
Vi lægger stor vægt på, at du matcher Gældsstyrelsens DNA. Det betyder, at du skal være foregangsperson for en kultur, der er båret af ordentlighed og ansvarlighed. Da vi arbejder i teams, skal du have lyst til at arbejde i et miljø, hvor vi gerne løfter sammen og understøtter hinanden i vores eget team og på tværs af Gældsstyrelsen. Vi har en uformel omgangstone, hvor vi finder humoren i hverdagen.

Du kan se frem til at blive en del af en organisation med en samfundsmæssig vigtig opgave, hvor faglighed og ordentlighed vægtes højt. Du får et job med mulighed for ansvar og faglig udvikling gennem mange spændende opgaver. Du får attraktive ansættelsesforhold med en god balance mellem arbejde og fritid. Du kan forvente en gennemsnitlig arbejdsuge på 37 timer med fleksibel arbejdstilrettelæggelse.

Du vil blive en del af udlandsområdet i Gældsstyrelsen, som er geografisk placeret i Tønder.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Finder du stillingen interessant, ser vi frem til at modtage din ansøgning sammen med CV, eksamenspapirer og evt. yderligere materiale senest den 29. maj 2024 via linket ”søg stillingen”.

Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Malene Børsting på tlf. 72 37 06 23 eller på mail [email protected].

Vi afholder første runde samtaler den 6. og 7. juni 2024 og anden runde samtaler den 11. og 12. juni 2024. For de ansøgere, der går videre til anden samtalerunde, vil der i rekrutteringsforløbet indgå en personligheds- og en logisk analyse.

Forud for ansættelse i Gældsstyrelsen foretages altid restancetjek for så vidt angår gæld til det offentlige, der er sendt til inddrivelse hos Gældsstyrelsen.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet reference og straffeattest.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er indtil videre Pionér Allé 1, 6270 Tønder

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Jurist
Syddanmark
Jurist
Tønder
Erhvervsjurist
Syddanmark
Erhvervsjurist
Tønder

Andre job der minder om dette

    Familieretshuset, Afdeling Odense

    Dygtige jurister til enheden for Internationale ægteskaber

    Fuldtid

    Rugårdsvej 55A, 5000 Odense C, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Tolderlundsvej 5, 5000 Odense C, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Kulhavnsvej 1, 6100 Haderslev, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

Søg efter andre job