1. Alle Job
  2. Jura og retsvæsen
  3. København
UDLØBET

Miljøministeriets Departementet

Jurister med interesse for miljø og klima - nationalt og internationalt

Fuldtid

Slotsholmsgade 12, 1216 København, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2345308
|
Indrykket for 21 dage siden
Har du lyst til at prøve kræfter med international forhandling og implementere internationale og EU beslutninger i dansk lovgivning? Og vil du være med, når de store politiske aftaler på miljøområdet bliver indgået, og efterfølgende være den, der omsætter politik til lovgivning? Så har vi stillingen til dig.

Vi søger jurister til kontoret for Cirkulær Økonomi i Miljøministeriets departement, hvor du vil indgå i vores arbejde med at fremme en bedre udnyttelse af vores naturressourcer, herunder at sikre mere genbrug af vores produkter og bedre genanvendelse af vores affald. I kontoret arbejder vi med vigtige grønne dagsordener både nationalt, på EU-niveau og internationalt, og vi kan garantere et spændende fagligt miljø. Vi lægger stor vægt på at samarbejde på tværs om de gode løsninger, ansvar for opgaven hos den enkelte medarbejder og et godt og givende arbejdsmiljø med plads til et godt grin.

Hvad kommer du især til at arbejde med?
Kontoret arbejder med opgaver, der ofte nyder stor politisk bevågenhed og har mange interessenter – f.eks. den nationale strømlinede affaldsindsamling, hvor vi alle nu skal sortere i ti fraktioner. Du skal derfor se det som en spændende udfordring at arbejde i krydsfeltet mellem juridisk faglighed, politik og interessenter.

Du kommer enten til at arbejdet i kontorets team ”sortering og affaldsfraktioner” eller team ”emballage og engangsplast”. I begge teams er de juridiske opgaver varierede og vil typisk være knyttet op til udarbejdelse af lovforslag og bekendtgørelser, forhandlinger af EU-retsakter og efterfølgende implementering i dansk ret. Det kan også være udarbejdelse af juridiske analyser i forbindelse med udvikling af nye grønne initiativer og betjening af minister og Folketing.

Din arbejdsdag vil være omskiftelig i opgave og karakter og vil være en blanding af opgaver med behov for fordybelse i faglige problemstillinger med kollegaer og korte og præcise svar, når f.eks. pressen henvender sig med spørgsmål til nye regler.

Dine opgaver vil blive tilpasset alt efter dit erfaringsniveau. Du kan være nyuddannet eller med flere års erfaring.

I team ”sortering og affaldsfraktioner” kommer du bl.a. til at arbejde med juridiske opgaver i forhold til skibsophugning, import/eksport af affald og internationale konventioner (Basel-Konventionen og Hong Kong-Konventionen). Ud over deltagelse ved internationale forhandlinger, vil typiske opgaver være fastlæggelse af dansk mandat til EU og internationale forhandlinger, implementering af EU-lovgivning i dansk ret og juridiske analyser og ministerbetjening. I team ”emballage og engangsplast” kommer du bl.a. til at arbejde med udvikling af helt nye nationale og EU-regelsæt omkring udvidet producentansvar for emballage, engangsplast og fiskeredskaber af plast samt udvikling af pant- og retursystemet.

I begge teams gælder, at der også vil være mere tværgående opgaver i kontoret som helhed.

Vores forventninger til dig
Vi søger jurister (cand.jur. eller cand.merc.jur.), som trives i et udviklende arbejdsmiljø med fokus på høj faglighed, nysgerrighed og samarbejde. Vi forventer, at du kan sætte hak ved:

  • Stærke juridiske kompetencer. Du har lyst til og gerne erfaring med at omsætte politik til paragraffer. Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har kendskab til miljøretten og affaldslovgivningen.
  • God til at styre processer. Du er velstruktureret, bevarer overblikket i en omskiftelig arbejdsdag og har godt styr på dine opgaver og processer.
  • Stærke samarbejdsevner. Du er opsøgende og god til at inddrage og samarbejde med kollegaer, styrelser, ministerier og organisationer - og du synes, det er spændende at samarbejde med andre fagligheder for at finde juridiske løsninger på politiske problemstillinger.
  • God formidler. Du er god til at formidle komplekse juridiske problemstillinger og løsningsmodeller. Dit arbejde kan omfatte både national og international miljøret, hvorfor du skal kunne arbejde på både dansk og engelsk.
Hvem er vi?
Du bliver en del af et kontor med 11 jurister ud af ca. 37 medarbejdere, der arbejder med alt fra plastik, tøj og tekstil, emballage, strømlinet affaldssortering og skibsophugning. Du vil derfor komme til at arbejde med en bred vifte af miljøretlige problemstillinger og få indsigt i mange forskellige fagområder.

Dine løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker som fuldmægtig i henhold til den enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og en række Akademiker-organisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten).

Der vil afhængig af kvalifikationer være mulighed for at forhandle kvalifikationstillæg.

Ansættelsesområdet er Miljøministeriet med tilhørende institutioner, og tjenestestedet er Miljøministeriets departement, der har adresse på Frederiksholms Kanal 26, 1216 København K.

Stillingerne er på fuld tid og ønskes besat snarest muligt.

Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at ringe til teamleder for ”emballage og engangsplast”, Anne Harborg Larsen på
tlf. 22 34 87 72, teamleder for ”sortering og affaldsfraktioner”, Signe Vallebo på tlf. 21 46 83 03 eller kontorchef Janne Birk Nielsen på tlf. 41 93 23 38.

Du kan læse mere om en karriere-som-jurist i Miljøministeriets departement.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, eksamensbevis fra bachelor- og kandidatuddannelse inkl. karakterer m.m. senest tirsdag den 19. september 2023.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 38. Der vil i forbindelse med samtalen skulle løses en case hjemmefra af en times varighed.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Jurist
København
Jurist
Hovedstaden
Jura og retsvæsen
København
Jura og retsvæsen
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Økonomi Jura & Udbud

    Udbuds-, kontrakt- og entreprisejurister til store og spændende EU-udbud

    Deltid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Stormgade 2, 1470 København, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Strandgade 100, 1401 København, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Strandboulevarden 89, 2100 København, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Strandboulevarden 89, 2100 København, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job