Vi søger en kalkulatør/intern sælger til tilbudsberegning af betonelementer til byggeri m.v. Kendskab til tilbudsgivning på betonelementer vil være en fordel, men er ikke et krav. Du får naturligvis en grundig oplæring i produkterne. Du får arbejdsplads i vores afdeling i Kolind på Djursland.
Dine primære opgaver vil være granskning af projektmateriale, mængdeudtræk, klargøring af tilbud og salgskontrakter samt registrering af ordrer. Du har gode IT-kompetencer, da vores IT-programmer er dine vigtigste arbejdsredskaber. Du planlægger og udfører dine opgaver i samarbejde med dine kollegaer, som du har tæt kontakt med omkring de enkelte projekter. Vi forventer, at du har både potentiale og lyst til at udvikle dig, hvilket på sigt kan give mulighed for, at du selvstændigt kan sælge byggeprojekter.
Vi har et tæt samarbejde mellem vores afdelinger, og du skal forvente, at der kan forekomme arbejdsdage i afdelingen i Ølstrup ved Ringkøbing.
Du har gerne en teoretisk og/eller praktisk baggrund fra byggebranchen, og du kender til en travl hverdag, hvor din egen indsats og personlige egenskaber er afgørende for din succes.
Arbejdsopgaver
Kvalifikationer
Vi arbejder i et uformelt miljø og vægter godt humør, positiv indstilling, stabilitet, loyalitet og engagement højt. Du har gode kommunikative evner og kan kommunikere på alle niveauer.
Vi tilbyder
et job med stor afveksling og mangeartede opgaver inden for moderne betonelementproduktion. Gode muligheder for både personlig og faglig udvikling i et uhøjtideligt, tværfagligt og til tider hektisk miljø samt gode lønforhold, der modsvarer dine kvalifikationer.
Ansøgning
Tiltrædelse snarest muligt. Samtaler afholdes løbende. Ønskes yderligere information om jobbet, kontakt da direktør Søren Bank Sørensen på mail [email protected] eller tlf. 20 11 54 14.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir