1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. København
UDLØBET

Rigshospitalet

Kender du til behandling med genmodificerede celler, eller er du nysgerrig?

Fuldtid

Permanent

Blegdamsvej 9, 2100 København, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2361743
|
Indrykket for 70 dage siden
Afdeling for Blodsygdomme, Team 2, på Rigshospitalet, søger en sygeplejerske per 1. januar 2024 eller efter aftale.

TJEK vores Instagramprofil: @afdelingforblodsygdomme #godtilblod

Om os: Vi er højtspecialiseret indenfor behandling af knoglemarvstransplantation, leukæmi og aplastisk anæmi. Vi er nordens største transplantationscenter.

Vi mærker især udviklingen indenfor behandling af blodsygdomme, og er i front når der implementeres og introduceres nye og spændende behandlingsformer. Vi søger derfor nye kollegaer, så vi kan opnormere og varetage pleje og behandling til endnu flere patienter som skal modtage bl.a. CAR-T behandling.

Afdeling 4043 er et sengeafsnit med plads til 18 patienter. I weekenderne lukkes der ned til 14 senge og da størstedelen af vores patienter ofte er isoleret og - /eller med et lavt immunsystem, vil man ikke opleve patienter på gangen.

Vores patienter favner bredt i både alder, diagnose og indlæggelsesforløb. Patienterne er oftest svært syge og har et svækket immunsystem, hvorfor de hurtigt kan befinde sig i akutte og livstruende tilstande. Indlæggelserne strækker sig over dage, til måneder og vi kender patienterne og deres pårørende særligt godt, hvilket bekræfter vigtigheden af den relationelle sygepleje.

Vi er en stor flok sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, farmakonomer og servicemedarbejdere - både kvinder og mænd i alle aldre, der brænder for specialet. Fælles for os, er at vi alle bidrager til at højne udviklingen på afdelingen. Samtidig er der altid plads til sjov og grin - og vi bryster os af et virkelig godt kollegaskab. I et speciale, der til tider kan bære præg af alvorlige diagnoser og langvarige behandlinger, er trivsel og et godt arbejdsmiljø i højsædet. Det betyder, at vi vægter og investerer i hinandens trivsel og det forudsætter at alle har lyst til at prioritere det kollegiale sammenhold.

Vi prioriterer faglighed og det tværfaglige samarbejde meget højt. Vi har et tæt samarbejde med vores læger, og samarbejdet bygger på gensidig respekt for hinandens kunnen og vores fælles mål er at give den bedste behandling og pleje til vores patienter. Vi arbejder for nuværende på at ansætte egen psykolog til supervision og lign. for personalet.

Til dagligt går vi altid i makkerpar i dagvagterne, hvilket giver os mulighed for konstant sparring og tryghed i vores sygepleje.

Arbejdsområderne:

  • Varetage pleje af patienter, der er indlagt gennem korte eller længere behandlingsforløb
  • Varetage komplekse sygepleje opgaver og udvikle kompetencer indenfor den instrumentelle sygepleje
  • Give kemoterapi, blodkomponent transfusioner, antistofbehandling og antibiotika
  • Håndtere stamcelleprodukter
  • Håndtere komplikationer og bivirkninger i relation til behandling
  • Anvende pædagogiske kompetencer ved informationsopgaver i forbindelse med behandling, bivirkninger og den indvirkning, det får på patientens liv
  • Pleje patienter med svækket immunforsvar og Graft versus Host problematikker
  • Håndtere akut syge patienter med sepsis, blødninger og respiratorisk dysfunktion
  • Pleje patienter i palliative forløb
  • Varetage støtte og omsorg for patienter og pårørende under svære sygdomsforløb
Er blot et udvalg af hverdagens spændende opgaver.

Oplæring:

Som ny kollega vil vi gerne tilbyde dig:

  • En god start på specialet som en del af vores intro-koncept ”On Boarding Team”, hvor der vil være plads til refleksion og fordybelse i hver enkelt problemstilling.
  • Myskills
  • 6-8 ugers introduktionsforløb med intro-/oplæringsansvarlige sygeplejersker, hvor du ikke indgår i normeringen.
  • Kursus i hæmatologisk sygepleje til alle nyansatte
  • Undervisning i knoglemarvstransplantation og behandling med CAR-T
  • Kursus i medicinsk kræftbehandling (kemokursus) til alle fastansatte efter 8-12 mdr.
  • Mulighed for rotation internt i Afdeling for Blodsygdomme
  • Simulationstræning ved vores kliniske sygeplejespecialister
  • Efter ca. 2 års ansættelse afholdes hæmatologisk udvidet kursus
Med andre ord - vi hjælper dig på vej, så du kan passe vores komplekse og kritisk syge patienter.

Vores intro-/oplæringssygeplejersker er til rådighed, da de både er med i vagter, men også planlægges til at have dage hvor de kan bistå ex. komplicerede patientforløb og lign. Dette giver mulighed for at alle sygeplejersker – om man har været hæmatologisk sygeplejerske i 2 uger, 5 år eller mere - kan blive vejledt og dele sine refleksioner igennem dagen.

Vi forventer, at du:

  • Har lyst til at arbejde med hæmatologiske patienter
  • Bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø
  • At du er dedikeret og ambitiøs, samt positiv og initiativrig
  • Selvstændig, men stadig en teamplayer
  • Bidrager til udviklingen af sygeplejen
  • Vil bidrage til at afprøve nye arbejdsgange og er indstillet på at være en del af et foranderligt sundhedsvæsen
  • Kan arbejde 8 timers vagter - skiftende i både dag- (7.30-15.30), aften- (15.30-23.30) og nattevagter (23.30-7.30), samt weekender (i gennemsnit hver 3. weekend).
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Løn- og Takstnævn.

Ansøgnings- og ansættelsesprocedure

Har du lyst til at høre mere, eller møde en af dine kommende kollegaer- giver vi gerne en kop kaffe. Ring og lav en aftale på telefon 3545 0641 eller send en mail til oversygeplejerske, Sisse Krogh-Hansen på [email protected].

Ansøgningsfrist: onsdag d. 25. oktober 2023. Ansættelsessamtaler afholdes i uge 44.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sygeplejerske
København
Sygeplejerske
Hovedstaden
Sundhed
København
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    OLIVIA DANMARK A/S

    Vil du arbejde i hjertet af 2200 Kbh. N? Så mangler vi en respiratorisk SSA/sygeplejerske til faste nattevagter 18 timer ugentligt i gennemsnit.

    Deltid

    Nørrebrogade 1, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Deltid

    Vibevej 8, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Viben er en arbejdsplads med høj trivsel/psykologisk tryghed, høj faglighed og et fællesskab vi er stolte af. Er du nysgerrig? Så kom forbi til en rundvisning og mærk den gode stemning. Vi søger en ny... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Fuldtid

    Strandboulevarden 96, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job