Afdeling for Hjerne- og Nervekirurgi søger pr. 1.10.2023 en klinisk underviser med kvalitets- og patientsikkerhedsfunktion.
Stillingen er på 37 timer ugentligt og vagt- og weekendfri.
Lidt om os Afdeling for Hjerne- og Nervekirurgi varetager behandling og pleje til patienter i Østdanmark med kirurgiske sygdomme i hjerne, kranie og perifere nerver.
Afdelingen består af et sengeafsnit med 25 senge, et semiintensivt afsnit med plads til 9 patienter, samt en klinik (ambulatorium).
Afdelingen modtager både akutte og elektive patienter. Patientforløbene er relativt korte, og der er et højt flow.
Om stillingen Afdeling for Hjerne- og Nervekirurgi er klinisk uddannelsessted for sygeplejestuderende på 1., 2., 4., 5., 6. og 7. semester fra Københavns Professionshøjskole samt Social- og sundhedsassistentelever i deres praktik 3.
Som klinisk underviser har du det overordnede uddannelsesansvar, og arbejder tær sammen med afdelingens kliniske vejledere, kliniske sygeplejespecialister, oversygeplejersker og chefsygeplejersken.
Du vil indgå i Neurocentrets uddannelsesteam (NUT), der består af den uddannelsesansvarlige sygeplejerske i centret og syv kliniske undervisere. I NUT har vi b.la. fokus på at styrke de uddannelsessøgendes kompetencer i forhold til at inddrage patientperspektivet i klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab. I Neurocentret arbejder vi med Fundamentals of Care.
Uddannelsesmiljøet i afdelingen er veletableret med faste kliniske vejledere med 1/6 diplomuddannelse, samt fast månedlig mødekadence med tid til faglig sparring og udvikling.
Som klinisk underviser er du b.la ansvarlig for: - Koordinering og planlægning af uddannelsesforløbene i afdelingen
- Udvikling af læringsmiljøet i afdelingen
- I samarbejde med afdelingens ledende sygeplejersker, at fordele elever og studerende i afdelingen
- Supervisere og vejlede afdelingens kliniske vejledere
- Planlægning og delvist varetagelse af den kliniske undervisning
- Afholdelse af udvalgte kliniske prøver og studieaktiviteter
Som kvalitetskoordinator og patientsikkerhedsansvarlig er du ansvarlig for; - Tovholder på kvalitetsmøder i afdelingen
- Varetagelse og analyse af afdelingens utilsigtede hændelser
Vi ønsker; - Du har relevant videreuddannelse indenfor pædagogik eller sundhed på master- eller kandidatniveau
- Du har erfaring med arbejdet som klinisk underviser
- Du har erfaring med kvalitets- og patientsikkerhedsarbejdet
- Du har erfaring med undervisning og pædagogik på et højt fagligt niveau
- Du kan lide et vekslende arbejdsliv, hvor opgaverne er af koordinerende og praktisk karakter
- Specialeerfaring vil være en fordel
- Du er positiv og initiativrig
Yderligere oplysninger Du kan læse mere om os på vores hjemmeside
www.rigshospital.dk/neurokirurgisk Vi har en kvalificeret intern ansøger til stillingen.
Du er velkommen til at kontakte NEU uddannelsesansvarlige sygeplejerske Lene Rostgaard Andersen på telefon 51445227, eller chefsygeplejerske Janne Jakobsgaard på telefon 3545 1436 for yderligere information.
Ansøgningsfrist og ansættelsesvilkår Ugentligt timeantal: 37 timer
Vi har brug for din ansøgning senest onsdag den 20.september 2023
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 38
Stillingen er til besættelse pr. 1.10.2023.