1. Alle Job
  2. Hotel og restauration
  3. Hvidovre
UDLØBET

Amager og Hvidovre Hospital

Køkkenet på Hvidovre Hospital søger engageret ernæringsansvarlig

Fuldtid

Permanent

Kettegård Alle 36, 2650 Hvidovre, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2872050
|
Indrykket for 42 dage siden
Er du passioneret omkring ernæring og har erfaring med diæter? Vi søger en dygtig og engageret ernæringsansvarlig, der blandt andet får ansvaret for udviklingen af vores diætmenuer. Du vil spille en central rolle i at sikre høj kvalitet i diæterne og sikre, at vores måltider lever op til de officielle anbefalinger for dansk institutionskost.

Om stillingen
Som en del af vores ledelsesteam, der består af en køkkenchef, souschef, kantineleder, områdeleder og stabsmedarbejder, vil du få en vigtig rolle i at sikre den ernæringsfaglige kvalitet og udvikling i køkkenet.

Dit primære ansvar vil være at udvikle og vedligeholde køkkenets kosttilbud til de forskellige diæter, herunder også a la carte patientmaden, samt sikre, at vores måltider altid lever op til de nyeste anbefalinger. Du vil have et tæt samarbejde med vores diætafdeling.

Arbejdsområder:

Ernæring og diæter

  • Udarbejdelse af menuplaner for alle diæter i Mastercater
  • Kommunikation med personalet om diætspecifikke opgaver
  • Løbende dialog og samarbejde med diætister for at sikre ernæringsmæssig kvalitet
  • Ansvar for opdatering og vedligeholdelse af diætmenuer, så de altid er i overensstemmelse med de nyeste ernæringsretningslinjer og anbefalinger
  • Deltagelse i netværk for ernæringsnøglepersoner samt ernæringskomité
Mastercater

  • Superbruger i Mastercater, herunder oprettelse af afsnit og kostplaner samt sikring af korrekt opsætning og anvendelse af systemet
  • Ansvar for oprettelse og vedligeholdelse af opskrifter, varer/råvarer, bestillingslister mv.
  • Oprettelse af kunder og vedligeholdelse af kundeinformationer i Mastercater
  • Opdatering og oprettelse af varer i sortimentet, samt sikring af korrekt varedata og tilretning af priser i Mastercater
  • Deltagelse i netværksmøder for at opretholde og udvikle samarbejde med leverandør og regionens andre hospitaler
  • Ansvar for alt, der vedrører køkkenets brug af Mastercater, herunder skærme, tablets og printere, samt sikring af, at alt teknisk udstyr fungerer optimalt
  • Kontakt til leverandør
Praktikvejleder

  • Du vil have det overordnede ansvar for vores professions bachelorstuderende i ernæring og sundhed
  • Løbende dialog og samarbejde med skole for at sikre kvaliteten af praktikforløbene
  • Udarbejdelse af praktikopslag
  • Udarbejdelse og tilpasning af praktikforløb, der matcher de studerendes behov og læringsmål
Hvad vi forventer af dig:

  • Erfaring fra en lignende stilling er et krav
  • Erfaring med at arbejde med Mastercater er et krav
  • Uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed, økonoma eller anden relevant uddannelse inden for ernæring eller køkkenledelse
  • Evnen til at arbejde selvstændigt og tage ansvar for både den ernæringsfaglige og administrative drift
  • Gode kommunikations- og samarbejdsevner, samt en struktureret tilgang til opgaver og problemløsning
Arbejdstid:

Arbejdstiden ligger primært i tidsrummet 7-14.30 på hverdage

Opstart:

Vi ser gerne, at du starter hurtigst muligt, men vi kan tilpasse opstarten efter den rette kandidats behov

Løn- og ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst

Stillingen er normeret til 37 timer ugentligt

Ansøgning

Ansøgning indeholdende relevant dokumentation for uddannelse og erhvervserfaring samt CV, sendes online via vores e-rekrutteringssystem.



Vi afholder ansættelsessamtaler løbende i tidsrummet kl. 8-13. Du skal forvente at blive indkaldt til 2 samtaler.



Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Køkkenchef Michael Skovlund via mail.



Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Ernæringsansvarlig
Hvidovre
Ernæringsansvarlig
Hovedstaden
Sundhed
Hvidovre
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    Amager og Hvidovre Hospital

    Amager og Hvidovre Hospital har en ledig 1-årig stilling som vikar for afdelingslæge ved gynækologisk/obstetrisk afdeling, med funktion i gynækologi pr. 1. juni 2025

    Fuldtid

    Kettegård Alle 36, 2650 Hvidovre, Danmark

    Indrykket for 25 dage siden

    Fuldtid

    Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev, Danmark

    Indrykket for 25 dage siden

    Fuldtid

    Gentofte Hospitalsvej 1, 2900 Hellerup, Danmark

    Indrykket for 25 dage siden

    Fuldtid

    Arne Jacobsens Allé 12, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 25 dage siden

Søg efter andre job