Da vores køkkenmedarbejder gennem mange år har valgt at gå på pension, søger Børnehuset Englegård en dygtig, erfaren og/eller uddannet køkkenmedarbejder til at lave sund og lækker mad til 80 skønne vuggestue- og børnehavebørn.
Børnehuset Englegård ligger på grænsen mellem København NV og Søborg, tæt på dejlige grønne omgivelser, og med adgang til en stor legeplads, hvor vi dyrker blomster, krydderurter og bær. Køkkenet er husets hjerte, og når duften fra køkkenet breder sig i huset, vækkes børnenes interesse for, hvad vi skal spise i dag.
Vi søger netop dig, hvis du
Måltidspædagogik
For os skal det, der foregår på stuerne ikke være afskåret fra, hvad der sker i køkkenet – og omvendt. Via samarbejdet mellem køkkenet og det pædagogiske personale skal børnene opnå en bevidsthed om, hvad de spiser, og hvor det kommer fra. Du skal samarbejde med det pædagogiske personale om at udarbejde en mad- og måltidspolitik, hvor det kostfaglige og pædagogiske aspekt af måltidet går hånd i hånd. Meyers Madhus er med som konsulent.
Vi vil fremme madmod
Maden skal have et højt kulinarisk niveau, og den skal være indbydende at se på. Maden skal pirre børnenes smagsløg, og du skal være med til at sikre, at børnenes madmod bliver udfordret og styrket over tid ved en tilpas fordeling af nye og velkendte retter. Børnene skal kunne følge med og blive mætte hver dag.
Målet er økologi
Du skal arbejde ud fra, hvad årstiderne har at byde på og være kvalitetsbevidst i dine valg af råvarer. Vi har det økologiske spisemærke i guld, og det arbejde skal du føre videre ved at købe 90% økologisk, og ved at kunne dokumentere dette via vores indkøbsordning. Dine opgaver derudover er:
Vi tilbyder arbejdstider i tidsrummet mellem kl. 07-15.00 og deltagelse i et tværgående køkkennetværk i vores klynge.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen. Aflønning sker efter gældende overenskomst med Københavns Kommune. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Yderligere information
Ønsker du yderligere information eller en rundvisning, kan du kontakte pædagogisk leder Lea Lauritzen på 2362 8837.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og evt. uddannelsesbevis.
Søg via linket senest søndag den 18. juni 2023
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir