1. Alle Job
  2. Marketing
  3. København
UDLØBET

Region Hovedstadens Psykiatri

Kommunikationskonsulent til PsykInfo i Region Hovedstadens Psykiatri

Fuldtid

Permanent

Kristineberg 3, 2100 København Ø, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2566483
|
Indrykket for 23 dage siden
Vil du være med til at aftabuisere psykisk sygdom og udbrede viden, der hjælper mennesker videre? Kan du skrive fængende og har du erfaring med event-kommunikation og afvikling? Så er du måske vores nye kollega i PsykInfo Region Hovedstadens Psykiatri.



PsykInfo er et psykiatrisk informations- og rådgivningscenter. Vi formidler viden om psykisk sygdom og psykiatri til borgere, patienter og pårørende i Region Hovedstaden. Vores aktiviteter spænder fra personlig rådgivning til arrangementer, kampagner og undervisning.

Du bliver en del af et team på otte medarbejdere, der alle har forskellige faglige profiler og arbejdsopgaver indenfor psykiatri, rådgivning og undervisning. Vi har et tæt kollegaskab i hverdagen, hvor vi giver hinanden faglig sparring, feedback og har det sjovt.



Om jobbet
Vi søger en erfaren kommunikationskonsulent, som kan drive og styrke vores kommunikation og arrangementer, så endnu flere får øje på vores tilbud og hjælp til hverdagen med en psykisk sygdom tæt inde på livet.

Du vil få ansvar for at udvikle og eksekvere arrangementer i tæt samarbejde med engagerede kolleger. Du vil ligeledes være tovholder på filmfestivalen Don’t Fear the Weird. Festivalen er et fyrtårn i vores arbejde med afstigmatisering og besøges hvert år af mere end 2.000 gæster. Men vi vil gerne have flere med.

Som kommunikationskonsulent er dine primære opgaver at:

  • Bidrage til idéudvikling, markedsføring og afvikling af månedlige arrangementer
  • Drifte og administrere vores SoMe-kanaler, som lige nu er Facebook og Instagram, herunder planlægge, producere og distribuere indhold
  • Forfatte tekster til SoMe-kanaler, festivalprogram, annoncer, hjemmeside, præsentationer og alt derimellem.
  • Bidrage til løbende kommunikations- og PR-aktiviteter.


Om dig
Du har stærke kommunikative kompetencer og en flydende pen i retskrivning, som du bruger til at skabe fængende indhold på tværs af kanaler.

Vi samarbejder med et kreativt bureau, der hjælper os med billeder, video og grafik, så den del behøver du ikke at være verdensmester i. Hvis du selv kan lave grafik eller video, er det dog et ekstra plus. Du skal have et godt visuelt blik, der altid kan sikre, at vores indhold har den rigtige tone og følger guidelines.

Du kan demonstrere gode resultater med planlægning og styring af projekter og events. På vores filmfestival har du en central rolle med at koordinere og samarbejde med festivalens mange forskellige interessenter. Du har styr på din drejebog, inddrager andre og skaber overblik for både samarbejdspartnere, ledelse og kollegaer. Det er en fordel, hvis du har erfaring med at facilitere, men ikke et krav.

Som person er du grundig, struktureret og tager ansvar.

Vi forestiller vi os, at du har en relevant videregående uddannelse indenfor kommunikation, journalistik, markedsføring eller lignende.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med kommunikationsarbejde fra en større organisation. Du kan have arbejdet mange forskellige steder, det vigtigste er, at du har fremragende kommunikations- og skrivefærdigheder.



Løn og vilkår
Stillingen er en fast fuldtidsstilling. Vi ønsker, at du starter den 1. juni 2024.

Du ansættes efter gældende overenskomst.

Du skal være indstillet på aftenarbejde til cirka kl. 20.00 i forbindelse med arrangementer cirka 1-2 gange om måneden.

Psykinfo hører organisatorisk til sekretariatsafdelingen i Region Hovedstadens Psykiatri. Din daglige arbejdsgang vil være i vores lokaler ved Nørreport Station.



Ansøgning
Send en kort ansøgning samt CV via linket på siden senest søndag den 21. april 2024.

Vi holder samtaler tirsdag den 23. april 2024.



Vil du vide mere om stillingen?
Kontakt sektionschef i PsykInfo Caroline Osander på e-mail [email protected] eller på telefon 3864 1300.



Om Region Hovedstadens Psykiatri
Region Ho​vedstadens Psykiatri er Danmarks største psykiatriske hospital. Vi behandler årligt ca. 5​0.000 børn og voksne med psykiske sygdomme som skizofreni, depre​ssion og personlighedsforstyrrelser.​

Hos os bliver du en del af en forbedringskultur, hvor vi styrer efter at skabe mere værdi for borgere, patienter og pårørende. I dagligdagen betyder det, at du sammen med dine kolleger har fokus på systematisk at forbedre kvaliteten i arbejdet, den nødvendige kompetenceudvikling og effektiviteten af vores arbejdsgange, ud fra patienternes ønsker og behov.



Du kan læse mere om os på vores hjemmeside

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kommunikationskonsulent
København
Kommunikationskonsulent
Hovedstaden
Marketing
København
Marketing
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Superb

    Italian-speaking Social Media Coordinator @ Superb (Part-time)

    Deltid

    Rahbeks Alle 21, 1801 København, Danmark

    Indrykket for 17 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Bernstorffsgade 17, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Har du lyst til at arbejde med it-compliance og være med til at ruste Socialforvaltningen til morgendagens IT-sikkerheds- og cyberudfordringer? Har du erfaring med og indsigt i, hvordan organisationer... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb
    Nyt job

    Fuldtid

    Strandvejen 119, 2900 Hellerup, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Har du overblik, erfaring med KAS og kan du lide at bidrage til, at brikkerne går op? Så er du måske vores kommende kollega. Vi søger en ny kollega, der har erfaring med og lyst til at varetage en bre... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Fuldtid

    Polititorvet 1, 1567 København V, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Amerikavej 15, 1756 København V, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job