1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København
UDLØBET

Kongehuset

Kongehuset søger administrativ medarbejder til Hans Majestæt Kongens Ordenskapitel

Fuldtid

Permanent

Amaliegade 18, 1256 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2884183
|
Indrykket for 39 dage siden

Er du interesseret i at arbejde med tildeling af ordener og medaljer, administrative opgaver samt forberedelse af møder i Statsrådet? Så er denne stilling i Ordenskapitlet måske noget for dig.

Om Ordenskapitlet

Ordenskapitlet er en del af Kongehusets Juridiske Afdeling - og er beliggende i Gardestalden bag Det Gule Palæ i Amaliegade. Ordenskapitlet varetager en række opgaver i relation til ordensvæsnet blandt andet tildeling af ordner og medaljer - og indsamling af levnedsberetninger samt lykønskningsskrivelser. Juridisk Afdeling varetager navnlig opgaver, der knytter sig til Hans Majestæt Kongens funktion som statsoverhoved, herunder forberedelse af møder i Statsrådet.

Om stillingen

Du vil indgå i et dedikeret team, der udover den juridiske chef består af fire kolleger, der alle har fokus på at give god service og betjening samt sikre gode relationer til husets samarbejdspartnere.

Dine primære arbejdsopgaver vil bl.a. være:

  • forberedelse af sager om tildeling af ordener og fortjenst- og belønningsmedaljer, der skal forelægges H.M. Kongen til godkendelse
  • behandling af forespørgsler fra samarbejdspartnere, ministerier og medalje- og ordensmodtagere
  • pakning og arkivering
  • ekspedition af lykønskninger
  • diverse ad hoc-opgaver
  • forberedelse af møder i Statsrådet.

Om dig

Vi søger en medarbejder der:

  • kan varetage mange forskellige administrative opgaver
  • har gode formuleringsevner
  • har en skarp sans for detaljer og et konstant fokus på høj kvalitet i det daglige arbejde
  • er grundig, præcis, serviceminded og struktureret
  • har et stort overblik og er ansvarsfuld.

Du skal være indstillet på og trives med, at en del af arbejdet vil være rutinepræget.

Ansættelsesforhold

Stillingen er på 30-32 timer ugentligt inkl. frokost fordelt på alle ugens hverdage med tiltrædelse snarest muligt. Løn- og ansættelsesvilkår baseres hovedsagelig på fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for Kontorfunktionærer, Laboranter og It-medarbejdere (HK) i staten.

Vi tilbyder fysioterapi og massageordning samt sundheds- og gruppelivsforsikring.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under din ansættelse.

Ansøgningen

Ansøgning og CV sendes via nedenstående link senest den 1. maj 2025. Der afholdes samtaler i uge 20. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte juridisk chef Anne Berg Mansfeld-Giese på telefonnummer 33402483 eller kontorfuldmægtig Louise Pedersen på telefonnummer 33402485.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset køn, alder, religion, etnisk baggrund eller handicap.

Læs mere om Kongehuset på www.kongehuset.dk og på Kongehusets sociale medier @detdanskekongehus.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Administrativ medarbejder
København
Administrativ medarbejder
Hovedstaden
Økonomi
København
Økonomi
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    Rigshospitalet

    Selvstændig og strategisk AC’er til understøttelse af centerledelsen i Diagnostisk Center, Rigshospitalet

    Fuldtid

    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 35 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Amager Boulevard 70, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 57 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    2450 København SV, Danmark

    Indrykket for 35 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 36 dage siden

    Deltid

    København

    Indrykket for 36 dage siden

Søg efter andre job