1. Alle Job
  2. IT
  3. København
UDLØBET

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Konsulent søges til tilsyn med store statslige it-projekter

Fuldtid

Permanent

Haraldsgade 53, 2100 København Ø, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2797459
|
Indrykket for 133 dage siden
Er du stærk i de særlige krav, der gælder for it-projekter i staten? Er du god til at kommunikere diplomatiske løsninger, når regler og frister skal overholdes? Og trives du med at arbejde detaljeret og systematisk for at sikre, at intet bliver overset? Så er stillingen i Center for It’s porteføljeteam måske noget for dig.

Vi skaber fundamentet for fremtiden
Viden former fremtiden. I Uddannelses- og Forskningsministeriet arbejder vi for at skabe værdi i samfundet gennem fremragende uddannelse og forskning. Vi skaber et solidt fundament for de videregående uddannelser og forskningen i Danmark, så nye idéer kan spire og skabe vækst.

Tilsyn og ledelsesbetjening i fokus
Uddannelses- og Forskningsstyrelsens Center for It søger en erfaren, engageret og struktureret konsulent til vores PMO-område. Området består af 12 medarbejdere, som arbejder med it-projekt- og porteføljestyring. Heraf fokuserer 5 PMO- og porteføljespecialister på porteføljestyring, tilsyn med eksterne it-projekter og betjening af ministeriets it-porteføljeboard, så du får dedikerede kolleger at samarbejde med om opgaverne.

Dit arbejde vil bidrage til tilsynet med store it-projekter, der udføres i uddannelses- og forskningssektoren. Vi har fokus på at sikre god it-projektstyring herunder overholdelse af budgetvejledningen og statens it-projektmodel. Du vil være med til at videreudvikle og sikre en god implementering af tilsynet i styrelsen og sektoren.

Dine ansvarsområder og opgaver inkluderer at:

  • gennemføre tilsyn med store it-projekter og sikre compliance med statens it-projektmodel og budgetvejledningen
  • have løbende dialog med it-projekterne, styrelsens direktion og ministeriets departement
  • udarbejde analyser og beslutningsoplæg, der understøtter arbejdet i ministeriets it-porteføljeboard
  • fastholde og styrke den gode dialog mellem styrelsen og institutionerne på ministeriets ressortområde
  • bidrage til udviklingen af metoder og værktøjer til governance og tilsynsarbejde.
Er du vores nye kollega?
Vi forestiller os, at du trives i en politisk organisation, hvor ordentlighed og god forvaltning er i fokus. Samtidig trives du med at dykke ned i detaljerne på komplekse dokumenter og præsentere dine konklusioner klart og præcist.

Vi forestiller os, at du har:

  • en stærk analytisk tilgang og evne til at arbejde struktureret
  • gode kommunikationsevner, er diplomatisk og har erfaring med at skabe tillid i samarbejdsrelationer
  • erfaring med statens it-projektmodel og kendskab til budgetvejledningen.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med tilsyn og ledelsesbetjening i en politisk organisation; har viden om statens rammer for it-projekter; har erfaring med reglerne for risikovurdering, aktstykker og budgetvejledning.

En ambitiøs og social arbejdsplads
Du bliver en del af en ambitiøs arbejdsplads med dedikerede og fagligt stærke kollegaer, hvor vi prioriterer et godt samarbejde og arbejdsglæde i hverdagen. Vi mener nemlig, at en god kultur med dialog og samarbejde er forudsætningen for, at vi lykkes. Derfor er her plads til grin i den travle hverdag. Samtidig får du gode udviklingsmuligheder og stor fleksibilitet, så du kan balancere faglige ambitioner og privatliv.

Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes i Uddannelses- og Forskningsministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte souschef og områdeleder Nanna Mortensdatter Tirsted på 7231 8723 eller på e-mail [email protected].

Søg stillingen
Klik på knappen ”søg stillingen” eller søg via vores hjemmeside www.ufm.dk/job-i-ministeriet. Vi skal have din ansøgning senest søndag 12. januar 2025

Vi forventer at holde to samtalerunder. Første samtalerunde afholdes i uge 2 og anden samtalerunde i uge 3. Mellem første og anden samtalerunde gennemføres personlighedsanalyse, og der kan i forbindelse med ansættelsessamtalerne blive brugt case. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet referencer.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Uddannelses- og Forskningsministeriet er medlem af foreningen Lige adgang.

Om Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
I Uddannelses- og Forskningsstyrelsen løfter vi en bred portefølje af faglige og administrative opgaver og projekter, der understøtter videreudvikling af dansk forskning, videnbaseret innovation og en løbende kvalitetsudvikling på de videregående uddannelser i et godt internationalt samspil på både forsknings- og uddannelsesområdet. Det sker i tæt dialog med de videregående uddannelsesinstitutioner og øvrige aktører med afsæt i dyb faglighed på de relevante områder. Styrelsen har også ansvaret for den ordinære uddannelsesstøtte (SU) og en række andre særlige støtteordninger for uddannelsessøgende samt ansvaret for drift og udvikling af SU-systemer, studieadministrative it-systemer mv.

#Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Konsulent
København
Konsulent
Hovedstaden
IT
København
IT
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Deloitte

    Konsulenter til digital transformation i den offentlige sektor

    Fuldtid

    Weidekampsgade 6, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 37 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Weidekampsgade 6, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 52 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 36 dage siden

Søg efter andre job