1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Odense
UDLØBET

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

Konsulent til det sundhedsfaglige område

Fuldtid

Permanent

Niels Bohrs Alle 1, 5230 Odense M, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2637896
|
Indrykket for 134 dage siden

Har du indgående kendskab til og erfaring indenfor sundhedsområdet? Trives du med at udvikle og koordinere kurser og kompetenceudviklingsforløb i samarbejde med kommuner og regioner? Trives du i rollen som konsulent og har du blik for at udvikle det sundhedsfaglige felt?

Så er du måske vores nye kollega i afdelingen for ”Sundhed, socialt arbejde og velfærdsforskning” i videreuddannelsen ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.

I videreuddannelsen er opgaverne mangeartede, og du skal derfor have lyst til både at udvikle og koordinere, planlægge og tilrettelægge særligt tilrettelagte kurser og formel uddannelse på akademi- og diplomniveau.

Du skal samarbejde med og rekruttere undervisere fra grunduddannelserne på UCL eller blandt vores eksterne samarbejdspartnere. Du skal også etablere og udvikle samarbejde med kommuner, regioner og andre aftagere.

En stilling hos os giver dig derfor en stor berøringsflade og gode muligheder for netværk på tværs af uddannelsessektoren og med aktører på det sundhedsfaglige felt.

Dine opgaver

  • udvikle, planlægge, gennemføre, kvalitetssikre kursus- og uddannelsesforløb.
  • opsøge, udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere udviklings- og konsulentforløb i samarbejde med praksis
  • identificere udviklingsbehov inden for det sundhedsfaglige felt og være opsøgende i forhold til at udvikle relevante tilbud om praksis- og kompetenceudvikling rettet mod sundhedsfagligt arbejde
  • skabe og vedligeholde interne og eksterne faglige netværk på det sundhedsfaglige felt
  • samarbejde med UCL’s grunduddannelser og forskningsenheder om uddannelses- og udviklingsopgaver

Din profil

  • du har en sundhedsfaglig grunduddannelse med en relevant overbygning i form af master eller kandidat (og gerne en ph.d.).
  • du kan koordinere og lede samarbejde om uddannelses- og konsulentopgaver.
  • du har undervisningserfaring.
  • du har forståelse for udbud af kurser og videreuddannelse på markedsvilkår og kompetence til at håndtere økonomiske rammer i en indtægtsdækket virksomhed.
  • du trives med og har flair for administrativt og koordinerende arbejde.
  • du har erfaring fra det sundhedsfaglige område (kommunalt og/eller regionalt) samt tværprofessionelt samarbejde.
  • du kan skabe stærke samarbejdsrelationer både internt og eksternt.
  • du trives med at arbejde selvstændigt i et uformelt arbejdsmiljø med forskelligartede opgaver og til tider højt tempo.

Vi tilbyder

  • et arbejdsmiljø præget af tillid og frihed under ansvar
  • et selvstændigt og ansvarsfuldt job med mulighed for at præge det sundhedsfaglige arbejdes udvikling
  • afvekslende og udfordrende arbejdsopgaver på det sundhedsfaglige område
  • teamsamarbejde med både konsulenter, forskere og undervisere
  • et professionelt, travlt og uhøjtideligt team af engagerede kolleger

Sundhed, Socialt Arbejde og Velfærdsforskning

I afdelingen for Sundhed, Socialt Arbejde og Velfærdsforskning i UCL arbejder 20 uddannelsesfaglige medarbejdere, konsulenter og forskere. Afdelingen er en ud af fire afdelinger i videreuddannelsen i UCL. De øvrige afdelinger er Ledelse og Organisation, Business og Teknologi, Pædagogik, Læring og Undervisningsmidler.

Arbejdssted

Dit primære arbejdssted vil være UCL, Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M. eller UCL, Boulevarden 25, 7100 Vejle (aftales ved ansættelse), men der vil til tider også forekomme møder og konsulentopgaver i kommuner/regioner.

Løn og ansættelsesforhold
Der tale om en fast stilling på 37 timer i gennemsnit pr. uge, og du vil blive ansat den 1. august 2024 eller snarest muligt derefter.

Ansættelsen sker efter Cirkulære om fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 – Centralorganisationen af 2010.

Stillingen er omfattet af principperne om Ny Løn.

Vil du vide mere

Har du spørgsmål vedr. stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Kim Koldby på mobil 2139 0540 eller mail [email protected]. Du kan også kontakte konstituerede efter- og videreuddannelsesleder Trine Østerbye Clausen på mobil 2448 3115 eller mail [email protected]

Vi forventer at afholde samtaler den 27. juni 2024.

Ansøgning

Kan du genkende dig selv i ovenstående beskrivelse så send din ansøgning og relevante bilag via vores rekrutteringssystem på www.ucl.dk/job senest den 24. juni 2024.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Konsulent
Syddanmark
Konsulent
Odense
Kontor og administration
Syddanmark
Kontor og administration
Odense

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    Syddansk Universitet

    Syddansk Universitetsbibliotek, Odense søger medarbejder med evner indenfor datamanagementment og bibliometri

    Fuldtid

    Campusvej 55, 5230 Odense M, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Fuldtid

    Campusvej 55, 5230 Odense M, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Jernbanevej 65, 5210 Odense NV, Danmark

    Indrykket for 21 dage siden

    Fuldtid

    Kochsgade 31, 5000 Odense C, Danmark

    Indrykket for 44 dage siden

    Fuldtid

    Sanderumvej 16, 5250 Odense SV, Danmark

    Indrykket for 21 dage siden

Søg efter andre job