1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København
UDLØBET

Klima og Tværkommunalt Samarbejde

Konsulent til politisk udvalgsbetjening og interessevaretagelse

Fuldtid

Permanent

Weidekampsgade 57, 2300 København S, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2881711
|
Indrykket for 32 dage siden

Har du stærke kompetencer inden for politisk udvalgsbetjening? Kan du begå dig i et felt med mange aktører og interesser? Har du lyst til at have rollen som udvalgssekretær for et af KL’s politiske udvalg? Så er du måske vores nye kollega i KL’s Center for Klima og Tværkommunalt Samarbejde.

Vær med til at sikre aktuelle politiske dagsordener

KL søger en dygtig og struktureret konsulent, der brænder for politisk interessevaretagelse og ønsker at være ansvarlig for betjeningen af KL’s Kultur-, Erhverv- og Planudvalg, som består af 9 borgmestre og kommunalpolitikere. Som udvalgssekretær vil du have ansvaret for udvalgets dagsordener i tæt samarbejde med centerets konsulenter og ledelse. Det er derfor essentielt, at du er god til at samarbejde med dine kollegaer og kan rådgive om opgaverne ved behov.

Vi søger en konsulent, der kan tænke tværfagligt og aktivt bidrage til den fælles opgaveløsning på tværs af centerets arbejdsområder. Du vil ofte fungere som bindeled mellem det politiske og administrative niveau, og du skal derfor kunne understøtte både ledelsen og organisationen bedst muligt.

Som konsulent vil du også få ansvar for at varetage interesser inden for erhvervsfremme, EU-fonde, kultur, fritid, mobilitet, bolig og planlægning samt KL’s regionalpolitiske samarbejde i KKR.

Din hverdag

Som udvalgssekretær får du mulighed for at arbejde med interessevaretagelse og politikudvikling på områder med politisk opmærksomhed og betydning for bosætning, vækst og udvikling i hele Danmark – i en af Danmarks stærkeste interesseorganisationer med Danmarks mest spændende medlemmer – kommunerne.

Derudover vil du spille en central rolle i forberedelsen af det politiske arbejde for den nye valgperiode 2026-2030, i forlængelse af kommunalvalget den 18. november 2025. Her vil du også få en vigtig rolle i forhold til KL’s fagudvalg samt i arbejdet med at understøtte KL’s regionale organisering.

Dine primære jobfunktioner vil være at:

  • Varetage rollen som udvalgssekretær for Kultur-, Erhverv- og Planudvalget i KL, herunder mødeforberedelse, udarbejdelse af dagsordener og opfølgning.
  • Varetage kommunale kerneinteresser på udvalgets fagområder i dialog med kommunerne, ministerier og andre interesseorganisationer.
  • Have tæt dialog med kommunerne og planlægge og facilitere kommunal videndeling – fx via faglige netværk, webinarer og konferencer.
  • Indgå i alle dele af centerets arbejdsopgaver, herunder også i forhold til KL’s regionale organisering.
  • Udarbejde beslutningsgrundlag til KL’s direktion og politiske ledelse.

Om dig

Ud fra opgaverne forestiller vi os, at du:

  • Har en relevant videregående uddannelse og stor lyst til at arbejde med politisk betjening og interessevaretagelse 
  • Har solid forståelse for politiske processer og gerne erfaring med politisk udvalgsarbejde fra fx en kommune, et ministerium eller en interesseorganisation.
  • Har gode samarbejdsevner, god til koordinering, processer og deadlines – og kan navigere i et politisk miljø.  
  • Trives med udadvendt kontakt til både kommuner og andre samarbejdspartnere og evner at skabe tillid og gode relationer internt og eksternt
  • Har blik for videndeling og kan skabe stærke rammer for kommunikation via netværk, konferencer og digitale platforme.

Du bliver en del af et kompetent hold

Du bliver en del af KL’s Center for Klima og Tværkommunalt Samarbejde, som består af knap 70 medarbejdere, der arbejder med fagområderne klima og miljø, planlægning og landdistriktsudvikling, turisme- og erhvervsudvikling, boligpolitik, mobilitet, kultur og fritid, teknik og forsyning samt data og digitalisering. Alt sammen i et tæt samarbejde med kommunerne, kommunernes toppolitiker- og ledere, ministerier, styrelser og øvrige samarbejds-partnere. Ligeledes er ansvaret for KL’s regionalpolitiske organisering med fem Kommunekontaktråd (KKR) forankret i centeret. 

Vi tilbyder faglig- og personlig udvikling i et attraktivt fagligt og socialt miljø i en interesseorganisation med politisk gennemslagskraft og indflydelse på samfundsudviklingen. Du får masser af ansvar og medindflydelse på dine opgaver og med fleksible muligheder for at tilrettelægge din arbejdsdag.

Det praktiske

Lyder det som noget for dig? Så send os din ansøgning senest onsdag den 2. april 2025 kl. 12:00.

Første samtaler afholdes fredag den 4. april 2025 og mandag den 7. april 2025. Anden samtaler afholdes torsdag den 10. april 2025.

Der kan blive gennemført test og case mellem 1. og 2. samtale ligesom der forud for ansættelse indhentes referencer.

Vi håber at kunne byde vores nye kollega velkommen per 1. juni 2025.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomsten med mulighed for forhandling af tillæg på baggrund af dine kvalifikationer.

Er du nysgerrig på at høre mere?

Har du spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte kontorchef, Henrik Fabiansson Haue, ved at sende en sms på 22818888 eller leder af KKR og Tværgående Samarbejde, Susanne Nørlund Munk, ved at sende en sms på 20854534. Så vil du efterfølgende blive kontaktet.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Konsulent
København
Konsulent
Hovedstaden
Kontor og administration
København
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    KU - FA - Kbh K

    Københavns Universitets søger specialister i informationssikkerhed

    Fuldtid

    Nørregade 10, 1165 København K, Danmark

    Indrykket for 24 dage siden

    Fuldtid

    Støberigade 14, 2450 København SV, Danmark

    Indrykket for 24 dage siden

    Lige nu søger vi en dygtig Senior Process Excellence Consultant, som kan drive optimeringsinitiativer fra identificering af optimeringspotentiale til implementering og opfølgning på den nye proces. De... Læs mere
    Clever A/S

    Fuldtid

    Weidekampsgade 6, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 26 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Kastellet 30, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 26 dage siden

Søg efter andre job