1. Alle Job
  2. IT
  3. København
UDLØBET

Digitaliseringsstyrelsen

Kontorchef til Digitaliseringsstyrelsens kontor for digital regulering og tilsyn

Fuldtid

Permanent

Landgreven 4, 1301 København, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2361663
|
Indrykket for 71 dage siden
Vil du være med til at opbygge et nyt kontor med ansvar for regulering og tilsyn på digitaliseringsområdet i Danmark? Så søg denne stilling som kontorchef, hvor vi hver dag arbejder med at skabe gode rammer for ansvarlig digitalisering og føre tilsyn på en række områder.

Om stillingen Digitalisering spiller en stadigt stigende rolle i det danske samfund, både for borgere, virksomheder og den offentlige sektor. Det skaber blandt andet nye muligheder for bedre løsninger, vækst og innovation i erhvervslivet, men det forudsætter også ansvarlig regulering og tilsyn med, at den digitale omstilling sker på en ansvarlig og sikker måde.

Dette ses også i EU, som i disse år har et stærkt fokus på, at et konkurrencedygtigt digitalt indre marked skal understøtte mulighederne for innovation og udvikling af den europæiske digitale økonomi til gavn for borgere, virksomheder og samfundet. Det er en stor opgave, og derfor skal EU’s medlemslandene herunder Danmark i de kommende år implementere og håndhæve en række nye retsakter, bl.a. forordning om kunstig intelligens, direktiv om netværks- og informationssikkerhed og dataforordningen.

Kontor for digital regulering og tilsyn spiller en væsentlig en rolle i implementering af de kommende reguleringer fra EU. Derudover er kontorets opgaver følgende:

  • Tilsyn med reglerne om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor.
  • Cookieområdet, hvor kontoret vejleder om og fører tilsyn med overholdelse af reglerne i cookiebekendtgørelsen.
  • Tilsyn i forhold til EU-forordningen om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked.
  • Tilsyn med net- og informationssikkerhed over for operatører af væsentlige tjenester inden for domænenavnssystemer samt udbydere af onlinemarkedspladser, onlinesøgemaskiner samt cloud computingtjenester.
  • Tilsyn med administrator af det danske topdomænenavn.dk.
  • Udvikling af tilsynsmodel og facilitering af tilsyn med Digitaliseringsstyrelsens samfunds- og forretningskritiske it-systemløsninger.
  • Tværgående opgaver, fx udvikling af fælles tilsynsmodel og -strategi for kontoret, dataunderstøttelse, analysekapacitet mv.
Som kontorchef skal du understøtte, at kontoret effektiv og professionelt kan gennemføre disse tilsyn, ligesom du skal sikre, at tilsyn går hånd i hånd med en bruger- og handlingsorienteret vejledningsindsats. Derudover skal du samarbejde bredt med andre myndigheder i staten - særligt i forbindelse med udvikling af kontorets nye områder.

Kontoret består på nuværende tidspunkt af 13 medarbejdere med forskellig faglig baggrund og stort engagement. Det er forventningen, at der som led i de nye tilsyns- og reguleringsområder skal ansættes betydeligt flere medarbejdere til kontoret i løbet af 2024.

Om dig Vi søger en kontorchef med en akademisk og gerne juridisk baggrund, som motiveres af at lede og sætte retning for et hold af fagligt dygtige medarbejdere. Konkret lægger vi derudover vægt på, at du:

  • er en dygtig og empatisk leder, der formår at udvikle dit hold og dit fagområde
  • har erfaring med og lyst til at arbejde tæt sammen med en lang række samarbejdspartner
  • kan fastholde og udbygge stærke samarbejdsrelationer både internt og på tværs af staten
  • har viden om det digitale område
  • har erfaring med tilsynsområdet, herunder brugerorienteret vejledning.
I Digitaliseringsstyrelsen har vi løbende fokus på trivsel og udvikling for alle vores ledere og medarbejdere. Det er derfor afgørende, at du som person bidrager til et tillidsfuldt og uformelt arbejdsmiljø samt har fokus på at sætte klare rammer for dine medarbejdere.

Om os Du vil blive del af en engageret og dynamisk organisation, hvor du som kontorchef har en vigtig rolle i den løbende udvikling af medarbejderne. Vores hverdag er præget af kompleksitet og mange samarbejdsflader. Samtidig har vi en engageret arbejdskultur, hvor vi lægger vægt på at samarbejde på tværs og på at hjælpe hinanden. Og vi synes, at det er vigtigt at have det sjovt, når vi går på arbejde.

I Digitaliseringsstyrelsen er vi ca. 400 medarbejdere, som hver dag går forrest i arbejdet for et mere digitalt offentligt Danmark med borgere og virksomheders behov i centrum. Vi sætter barren højt og har fokus på din trivsel og kompetence- og karriereudvikling. Hvis du er interesseret, kan du læse mere om vores arbejde på www.digst.dk.

Ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter principperne og rammerne i rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen er indplaceret i løngruppe 1. Stillingen ønskes besat på åremål på overenskomstvilkår. Ansættelsesområdet afhænger af ansættelsesformen.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode. Kandidater der indkaldes til 2. samtaler skal fremvise straffeattest.

Ansættelsesområdet er Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet med tilhørende institutioner, pt. Digitaliseringsstyrelsen og Danmarks Statistik.

Yderligere oplysninger Hvis du vil vide mere om stillingen, er du er velkommen til at kontakte vicedirektør Lars Bønløkke Le på tlf. 22671131 eller [email protected]. Du er velkommen til at sende en sms og bede om, at Lars ringer dig op.

Ansøgning Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest den. 5. august 2023.

Vi forventer at holde 1. samtaler i uge 41. Der kan indgå flere samtaler test og case i rekrutteringsforløbet.

Digitaliseringsstyrelsen ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kontorchef
København
Kontorchef
Hovedstaden
IT
København
IT
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

    Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen søger kontorchef til Konkurrencecenter for Detailhandel, Industri, Primære erhverv og Sundhed

    Fuldtid

    Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Christiansborg Slotsplads 1, 1218 København K, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Christiansborg Slotsplads 1, 1218 København K, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Weidekampsgade 10, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Fuldtid

    Børsgade 4, 1215 København K, Danmark

    Indrykket for 17 dage siden

Søg efter andre job