1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Odense

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Kontorchef til Sekretariatet for Danmarks Frie Forskningsfond i Odense

Fuldtid

Permanent

Asylgade 7, 5000 Odense C, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2595392
|
Indrykket for 15 dage siden
Vil du stå i spidsen for at udvikle de bedste rammer for original og excellent forskning i Danmark. Er du en engageret leder, der evner at skabe gode rammer for sekretariatets dygtige medarbejderes udvikling og trivsel? Så er du måske vores nye kontorchef i Sekretariatet for Danmarks Frie Forskningsfond, der er en del af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Vi skaber fundamentet for fremtiden
Viden former fremtiden. I Uddannelses- og Forskningsministeriet arbejder vi for at skabe værdi i samfundet gennem fremragende uddannelse og forskning. Vi skaber et solidt fundament for de videregående uddannelser og forskningen i Danmark, så nye idéer kan spire og skabe vækst.

Om Sekretariatet for Danmarks Frie Forskningsfond – din nye arbejdsplads
Sekretariatet betjener Danmarks Frie Forskningsfond (DFF). DFF har til opgave at understøtte bane-brydende forskning på højeste niveau baseret på forskernes egne idéer gennem tildelingen af bevillinger. Derfor er DFF en central aktør i udviklingen af den viden, som vi skal bygge fremtidens samfund på. DFF yder også forskningsfaglig rådgivning til bl.a. uddannelses- og forskningsministeren, Folketinget og regeringen.

DFF består af en bestyrelse, der sætter den strategiske retning for fonden og fem faglige forskningsråd, der årligt behandler ca. 3.500-4.000 ansøgninger. Fondens bestyrelse og råd består af i alt 84 medlemmer, der alle er anerkendte forskere og tætte samarbejdspartnere for DFF-sekretariatet.

Du kan læse mere om fonden og sekretariatet på www.dff.dk

Sekretariatet understøtter fondens arbejde administrativt, strategisk og politisk. Sekretariatet består af 36 engagerede medarbejdere, som har et tæt samarbejde på tværs af sekretariatets funktionsopdelte områder med hver sin områdeleder.

Som DFF-sekretariatets kontorchef vil du have det ledelsesmæssige ansvar for DFF-Sekretariatet og være leder for sekretariatets to områdeledere, der har det direkte personaleansvar inden for hver deres område.

Du vil som kontorchef desuden indgå i et tæt samarbejde med styrelsens øvrige kontorchefer, DFF’s bestyrelse og faglige råd, samt en bred kreds af forskningsaktører i Danmark.

Du bliver en del af chefgruppen i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og refererer til vicedirektør Annemarie Falktoft, der har ansvar for forskning og videnbaseret innovation i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Er du vores nye kontorchef?
Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk baggrund samt betydelig ledelseserfaring. Det er en fordel, hvis du har ledelseserfaring inden for større tilskudsfinansierende organer og/eller har arbejdet strategisk med forsknings- og innovationsområdet.

​Vi forventer, at du:

  • Er en engageret leder, der kan motivere og skabe resultater
  • Har betydelig ledelseserfaring og har fortsat lyst til at udvikle dig som leder
  • Har gennemslagskraft og evner at lytte og er god til at kommunikere i skrift og tale
  • Er ansvarsbevidst og har en løsningsorienteret og konstruktiv tilgang i dagligdagen
  • Kan etablere en god og ligeværdig dialog med dine samarbejdspartnere
  • Har erfaring med at arbejde med et strategisk perspektiv
  • Har erfaring med beslutningsstøtte op imod en bestyrelse, politikere mv.
En ambitiøs og social arbejdsplads
Du bliver en del af en ambitiøs arbejdsplads med dedikerede og fagligt stærke kollegaer, hvor vi prioriterer et godt samarbejde og arbejdsglæde i hverdagen. Vi mener nemlig, at en god kultur med dialog og samarbejde er forudsætningen for, at vi lykkes. Derfor er her plads til grin i den travle hverdag. Samtidig får du gode udviklingsmuligheder og stor fleksibilitet, så du kan balancere faglige ambitioner og privatliv.

Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes i Uddannelses- og Forskningsministeriets koncern i henhold til gældende rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen er indplaceret i løngruppe 1 på åremål. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer. Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes samt opretholder sikkerhedsgodkendelsen i hele ansættelsesperioden.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vicedirektør Annemarie Falktoft på 72318016 og på e-mail [email protected].

Søg stillingen
Klik på knappen ”søg stillingen” eller søg via vores hjemmeside www.ufm.dk/job-i-ministeriet. Vi skal have din ansøgning senest mandag 20. maj 2024.

Vi forventer at holde to samtalerunder. Første samtalerunde afholdes i uge 21 og anden samtalerunde i uge 22. Mellem første og anden samtalerunde gennemføres kognitiv- og personlighedstest.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Uddannelses- og Forskningsministeriet er medlem af foreningen Lige adgang.

Om Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

I Uddannelses- og Forskningsstyrelsen løfter vi en bred portefølje af faglige og administrative opgaver og projekter, der understøtter videreudvikling af dansk forskning, videnbaseret innovation og en løbende kvalitetsudvikling på de videregående uddannelser i et godt internationalt samspil på både forsknings- og uddannelsesområdet. Det sker i tæt dialog med de videregående uddannelsesinstitutioner og øvrige aktører med afsæt i dyb faglighed på de relevante områder. Styrelsen har også ansvaret for den ordinære uddannelsesstøtte (SU) og en række andre særlige støtteordninger for uddannelsessøgende samt ansvaret for drift og udvikling af SU-systemer, studieadministrative it-systemer mv.

#Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kontorchef
Syddanmark
Kontorchef
Odense
Kontor og administration
Syddanmark
Kontor og administration
Odense

Andre job der minder om dette

    MILJØSTYRELSEN

    Miljøstyrelsen søger kontorchef til Landskab & Skov

    Fuldtid

    Tolderlundsvej 5, 5000 Odense C, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Fuldtid

    Filosofgangen 19, 5000 Odense C, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Dronningensgade 23, 5000 Odense C, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Bogensevej 5, 5270 Odense N, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Vibelundvej 70, 5200 Odense V, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

Søg efter andre job