SMP Rengøringsservice er i rivende udvikling og søger derfor en dygtig og struktureret kontorelev til vores personaleadministration i Odense.
Hvem er vi:
SMP Rengøringsservice er en landsdækkende virksomhed i vækst og erhvervsrengøring er vores kernekompetence.
Som elev hos SMP Rengøringsservice bliver du en del af en velfungerende HR- og administrationsafdeling.
Gennem din 2-årige elevuddannelse hos os, vil du få en god grundlæggende viden omkring personalehåndtering, administration, udarbejdelse af kontrakter, planlægning, refusioner, lovgivning, GDPR, APV, behandling af personalesager, kommunikation, mv.
Du vil blive en vigtig brik i den daglige drift, hvor 2 dage ikke er ens.
I det daglige vil du være tilknyttet HR-Administrationschef Søs Rechendorff.
Hvem er du:
Du er imødekommende og tillidsvækkende
Er struktureret og systematisk
Du har en god forståelse for dansk retskrivning
Kan kommunikere både skriftligt og mundtligt på engelsk
Du kan håndtere travle perioder med et smil på læben
Du brænder for at arbejde med HR og administration
Du har bestået enten HHX, EUX, eller EUD-S kontorrettet (eksamenspapirer medsendes)
Der vil blive lagt vægt på, at du har erhvervserfaring fra fritidsjobs.
Der ud over ønsker vi, at du bliver hos SMP Rengøringsservice efter endt uddannelse.
Hvis du kan se dig selv som elev hos SMP Rengøringsservice, bedes du sende din ansøgning til:
E-mail: [email protected]
Husk at mærke ansøgningen – Elev- HR/Administration
Vi glæder os meget til at lære dig at kende.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir