1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Odder
UDLØBET

Odder Kommune Rådhuset

Kontorelev til Odder Kommune

Fuldtid

|

Rådhusgade 3, 8300 Odder, Danmark

SE PÅ KORT
Odder Kommune Rådhuset
ID: 2143601
|
Indrykket for 84 dage siden

Odder Kommune søger en elev til den 2-årige kontoruddannelse med speciale i offentlig administration. Odder Kommune er en stor og attraktiv arbejdsplads beliggende centralt i hjertet af Danmark, og som kontorelev hos os er du sammen med dine kolleger med til at gøre en forskel for kommunes borgere og virksomheder. Vi tilbyder en bred kontoruddannelse med oplæring i flere afdelinger og spændende arbejdsopgaver, så med en kontoruddannelse hos os bliver du klædt godt på til din fremtidige karriere.

Dit uddannelsesforløb hos os

I Odder Kommune tilbyder vi vores elever et veltilrettelagt og indholdsrigt uddannelsesforløb. Under hele forløbet får du varierende og selvstændige arbejdsopgaver med gradvist større ansvar, og vi vil forsøge at tilpasse opgaverne til dine interesser og kompetencer. Du har under hele uddannelsen let adgang til faglig sparring og vejledning hos de elevansvarlige i afdelingerne, og dine kolleger vil stå på tæer for, at du både fagligt og kollegialt føler dig som et ligeværdigt medlem af arbejdsfællesskabet.

Som elev ved Odder Kommune bliver du oplært i tre forskellige afdelinger. Du starter i Borgerservice, som er borgernes primære indgang til kommunen. Her får du et bredt indblik i de mange opgaver og funktioner, der er i en kommune, og en masse nyttig viden om, hvordan det offentlige fungerer. I Borgerservice kommer du til at arbejde med vejledning og betjening af borgere, udstedelse af pas og kørekort, beregning og udbetaling af ydelser samt formidling og understøttelse af digitale løsninger via blandt andet Den Digitale Hotline.

Anden periode bliver i Løn & Økonomi, som er en af de centrale stabe i Odder Kommune. Her bliver du en del af lønteamet, som løser lønopgaver for hele kommunen. Arbejdsopgaverne består primært af sagsbehandling og rådgivning i forbindelse med ansættelser og afskedigelser, indberetning til løn samt anmodning om refusioner. I din tid i Løn & Økonomi får du bredt kendskab til overenskomster, forhåndsaftaler samt ferie- og barselsregler.

Du slutter din elevtid i Jobcentret, hvor du får et indblik i den kommunale beskæftigelsesindsats. I Jobcentret bliver du en del af sekretariatet, som løser forskellige administrative opgaver. Dine primære arbejdsopgaver bliver betjening af borgere, håndtering af post, fordeling og betaling af regninger samt beregning og udbetaling af tilskud til borgere og virksomheder.

Din elevtid og oplæring hos os bliver suppleret af skoleophold, og du får desuden mulighed for komme på studietur til udlandet. Uddannelsen afsluttes med en fagprøve.

Vores forventninger til dig

Det vigtigste for os er, at du lærer en masse under din uddannelse, og at du som færdiguddannet føler dig godt rustet til det arbejdsliv, der venter på den anden side af uddannelsen. Derfor lægger vi vægt på, at du er nysgerrig og har lyst og mod til at kaste dig ud i nye opgaver og udvikle dig sammen med os. Desuden er det vigtigt for os, at du er klar til at tage ansvar for egen læring og gøre dit bedste for at få et så godt som muligt uddannelsesforløb hos os. Endelig lægger vi vægt på, at du brænder for at levere god service til de mange forskellige borgere, virksomheder og kolleger hver eneste dag.

Løn og ansættelsesvilkår

Du ansættes pr. 14. august 2023 med en fleksibel arbejdstid på gennemsnitligt 37 timer pr. uge. Løn og øvrige ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Adgangskrav

For at blive kontorelev ved Odder Kommune skal du have bestået eller forvente at bestå én af følgende uddannelser:

  • Kombineret erhvervs- og gymnasialuddannelse (EUX Business)
  • Højere Handelseksamen (HHX)
  • Handelsskolens Grunduddannelse (HG) med adgang til kontoruddannelse med speciale
  • Gymnasialuddannelse (STX/HF/HTX) suppleret med handelsskolens 5 ugers grundforløb

Du skal vedlægge dokumentation for din uddannelse som bilag til din ansøgning.

Er du i tvivl, om din uddannelse er adgangsgivende, kan du kontakte din studievejleder.

Hvis du vil vide mere

Hvis du har spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte afdelingsleder i Borgerservice Malene Balzer på tlf. 40354785 eller HR-konsulent Malene Nørgård Jensen på tlf. 51386159. 

Vi glæder os til at læse din ansøgning

Hvis du gerne vil være vores nye kontorelev, så skal du senest mandag den 10. april 2023 uploade din ansøgning med relevante bilag via vores hjemmeside.

Vi forventer at afholde samtaler mandag den 17. april 2023.
 

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kontorassistent
Odder
Kontorassistent
Midtjylland
Kontor og administration
Odder
Kontor og administration
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Odder Kommune Rådhuset

    Odder Kommune Rådhuset

    Visionær leder til Det Specialiserede Socialområde i Odder Kommuune

    Fuldtid

    |

    Rådhusgade 3, 8300 Odder, Danmark

    Det specialiserede socialområde er i rivende udvikling både i forhold til opgaver og organisering. Vi søger lige nu en leder, der sammen med fagchefen og lederen af vores bo- og beskæftigelsestilbud v... Læs mere
    Odder Kommune Rådhuset
    Odder Kommune Rådhuset

    Fuldtid

    |

    Rådhusgade 3, 8300 Odder, Danmark

    Kom og vær en del af en spændende arbejdsplads, hvor faglig udvikling og et stærkt kollegialt fællesskab er i centrum. Myndighed på Det Specialiserende Socialområde søger en myndighedsrådgiver til vok... Læs mere
    Odder Kommune Rådhuset
    Odder Kommune Rådhuset

    Deltid

    |

    Vitavej 57, 8300 Odder, Danmark

    Ved Børne- og Familiecentrets PPR-afdeling i Odder Kommune er der en stilling på 34 timer som Talehørekonsulent i PPR-funktionen ledig til besættelse d. 1. august 2023. Børne- og Familiecentret er en ... Læs mere
    Odder Kommune Rådhuset
    Odder Kommune Rådhuset

    Deltid

    |

    Vitavej 57, 8300 Odder, Danmark

    Ved Børne- og Familiecentrets PPR-afdeling i Odder Kommune er der en fast stilling på 30 timer som psykolog i PPR-funktionen ledig til besættelse d. 1. august 2023. Der vil muligvis også være en 2½ år... Læs mere
    Odder Kommune Rådhuset
    Odder Kommune Rådhuset

    Fuldtid

    |

    Vitavej 57, 8300 Odder, Danmark

    Socialrådgivere med erfaring inden for børneområdet, søges pr. 01.08.2023 eller snarest derefter. Du har nu mulighed for at blive en del af et team med høj faglighed, som lykkes og har et godt arbejds... Læs mere
    Odder Kommune Rådhuset
Søg efter andre job