1. Alle Job
  2. Finans og bank
  3. Fredericia
UDLØBET

Skattestyrelsen

Kontrolmedarbejder til sikring af årsopgørelser

Fuldtid

Permanent

Vendersgade 74, 7000 Fredericia, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2592893
|
Indrykket for 16 dage siden

Brænder du for at analysere datasæt, afdække risikoområder med en revisions- og/eller juridisk tilgang og tænke ud af boksen for at finde innovative løsninger? Er du interesseret i at skabe samfundsmæssig værdi og løse komplekse opgaver i Danmarks største styrelse? Vil du være med til at forme kulturen i vores enhed og løfte vores kontrolopgave til nye højder? Så er du måske den rette person til vores eKapital-enhed!

Vores opgaver
Vi arbejder med kontrol af tredjepartsindberetninger - de millioner af oplysninger, som Skattestyrelsen modtager fra finanssektoren og andre hvert år. Kontrolområdet er i konstant udvikling på grund af den teknologiske udvikling, og vi søger nye kollegaer, som trives i en ambitiøs faglig kultur og er motiveret af at løse komplekse analyseopgaver. Sammen med tredjeparts-indberetterne sikrer vi, at alle danskere får korrekte årsopgørelser, fx inden for værdipapirsbeskatning, rentefradrag på ind- og udlån samt andre ligningsmæssige fradrag. Vi spiller også en vigtig rolle i at sikre, at Danmarks internationale oplysninger udveksles korrekt og rettidigt med andre landes skattemyndigheder.

Du vil indgå i en enhed bestående af cirka 20 medarbejdere, opdelt i 4 teams. Enhedens primære opgave er at kontrollere tredjepartsindberetninger, som Skattestyrelsen modtager gennem vores systemer fra fx pengeinstitutter, investeringsinstitutter og forbrugslånsvirksomheder. Dit konkrete arbejdsområde vil variere alt efter indsatsprioriteringen i området.

Din baggrund
Med på holdet ønsker vi os dig, der kan nikke genkendende til et eller flere af nedenstående punkter:

  • Trives med at løse komplekse analyseopgaver og er ambitiøs og selvstændig i din opgaveløsning
  • Erfaring og interesse for arbejde i spændingsfeltet mellem lovgivning og revision/kontrol
  • Grundlæggende revisionstilgangsmetoder og innovativ og løsningsorienteret tilgang til opgaveløsning
  • God it-forståelse og evne til at anvende databehandlingsværktøjer som fx Excel og BI-værktøjer som Business Objects
  • Evne til at matche nogle af de stærkeste spillere i pengeinstitutter og deres rådgivere
  • Gode kommunikationsevner og evne til at udtrykke dig klart og præcist i både skrift og tale
  • Dedikeret, proaktiv og ansvarsbevidst person, som ønsker at udvikle dine færdigheder og bidrage til vores succes.

Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse, som fx cand.merc.aud, cand.merc.jur, HD-R, finansøkonom, professionsbachelor i skat eller lignende – og du har gerne nogle års erfaring med dig fra enten finanssektoren eller fra offentlig forvaltning, fx i roller som controller, revisor eller lign. Vigtigst er, at du er motiveret og har interesse for og evne til at lære et komplekst fagområde at kende – det faglige kan vi lære dig!

Din nye enhed
Vi kan tilbyde:

  • Mulighed for at forme, hvordan vi løser vores kerneopgave i Skattestyrelsen og i eKapital - nu og i fremtiden
  • Udfordrende opgaver med høj grad af ansvar, selvstændig og fleksibel arbejdstilrettelæggelse
  • Dynamisk organisationskultur med dygtige, dedikerede kolleger
  • Solidt onboardingprogram og makker-ordning, som klæder dig godt på til din opgaveløsning og understøtter netværksopbygning på tværs i organisationen fra første arbejdsdag
  • Arbejdssted i nyindrettet, åbent kontorlandskab med havnefrontudsigt og god kantineordning
  • Uformel enhed med sociale arrangementer og fokus på hverdagsfællesskabet.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning, CV (gerne max 2. sider), dokumentation for uddannelse samt yderligere relevant materiale senest 26. maj 2024 via linket ”Søg stillingen”.

Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Lena Aagaard på 72 37 43 10.

Vi afholder første samtale den 4. og 5. juni 2024. Anden samtale bliver afholdt den 12. juni 2024. Går man videre til anden samtale, kan der forekomme inddragelse af en logisk test og en personlighedsanalyse.

Ansættelsesstart er pr. 1. august 2024

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Vendersgade 74, 7000 Fredericia.

Der vil blive indhentet straffeattest og trukket referencer i forbindelse med din ansættelse. 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kontrolmedarbejder
Syddanmark
Kontrolmedarbejder
Fredericia
Økonomi
Syddanmark
Økonomi
Fredericia

Andre job der minder om dette

    Skatteforvaltningen, Fredericia

    Kontrolmedarbejder til sikring af årsopgørelser

    Fuldtid

    Vendersgade 74, 7000 Fredericia, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

    Fuldtid

    Industrivej 18, 7000 Fredericia, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Treldevej 110, 7000 Fredericia, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Kongens Kvarter 4, 7000 Fredericia, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Tonne Kjærsvej 11, 7000 Fredericia, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

Søg efter andre job