1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. Hillerød
UDLØBET

KU - SCIENCE - IGN - SKOVSKOLEN

Koordinator og underviser til skov- og landskabsingeniør-uddannelsen

Fuldtid

Permanent

Nødebovej 77, 3480 Fredensborg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2438264
|
Indrykket for 91 dage siden
Skovskolen på Institut for Geovidenskab, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet søger en koordinator og underviser med forventet tiltrædelse februar 2024 eller efter aftale.

Vi søger en dedikeret medarbejder med arbejdssted på Skovskolen Nødebo, der i rollen som koordinator i bred forstand er tilgængelig for underviserkollegaerne ift. både faglig og personlig sparring. Desuden er opgaven at koordinere underviserressourcer i forhold til kurserne, der udbydes på skov- og landskabsingeniøruddannelsen. Det sker i tæt samarbejde med studielederen, der har base på Skovskolen Djursland.

Som underviser vil du i kurset Skov og Landskab give de studerende et naturfagligt grundlag, som kan bringes i anvendelse i forbindelse med skovdyrkning og i forbindelse med natur- og landskabspleje. Desuden skal du undervise i kurset Økologi, hvor den studerende med udgangspunkt i skove, søer, vandløb og terrestriske naturtyper i det åbne land skal kunne analysere et økosystem med henblik på en bæredygtig forvaltning. Det er et ønskescenarie, hvis du samtidig kan bringe din praktiske erfaring i spil f.eks. i kurset Driftsteknik og logistik.

Vi forventer, at du har et solidt fagligt netværk, og at du – ud over en relevant faglig uddannelse –også har viden og erfaring fra praksis.

Desuden skal du være en dygtig formidler, hvor det didaktiske og pædagogiske vægter højt. Du skal selvstændigt kunne tilrettelægge undervisningen, herunder ekskursioner, øvelser i felten og i laboratoriet.

Arbejdsstedet
Skovskolen er en del af Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet – KU SCIENCE. Skovskolen har godt 90 ansatte, som arbejder med uddannelser og kurser indenfor for skov, park, landskab, friluftsliv og formidling. Derudover løser Skovskolen udviklingsopgaver og udbyder efteruddannelseskurser på alle niveauer inden for fagområderne samt udbyder kurser og rådgivning som indtægtsdækket virksomhed.

Vi kan tilbyde et uhøjtideligt, fleksibelt arbejdsmiljø med en gruppe af dedikerede og engagerede undervisere og studerende. Ud over et godt arbejdsmiljø, så er Skovskolen med sin placering i kanten af Grib Skov (Nødebo) og i Løvenholmskovene (Djursland) en af Danmarks smukkeste arbejdspladser.

Stillingsindhold
Stillingen er delt mellem ca. 15 pct. på koordinering og 85 pct. på undervisning med følgende opgaver:

Kvalifikationer

  • Relevant uddannelse f.eks. som skov- og landskabsingeniør eller lignende
  • Erfaring med koordination er en fordel
  • Stor faglig viden inden for skovdrift og naturforvaltning
  • Gerne flere års erhvervserfaring fra stilling som skovfoged, naturforvalter eller lignende i privat eller offentlig virksomhed
  • Dygtig formidler, der brænder for at undervise
Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår fastsættes på grundlag af gældende overenskomst. Der er mulighed for forhandling af tillæg afhængig af dine kvalifikationer og erfaring.

Ansættelsesområdet er Københavns Universitet og med Skovskolen, Nødebovej 77A, Nødebo, 3480 Fredensborg som tjenestested. Stillingen er en fuldtidsstilling.

Du indgår i Skovskolens samlede gruppe af undervisere med reference studieleder for skov- og landskabsingeniør.

Der er gode udviklingsmuligheder i jobbet, og vi prioriterer faglig og pædagogisk kompetenceudvikling højt.

Yderligere information
Yderligere oplysninger om job, ansættelsesforhold og arbejdssted fås ved henvendelse til Studieleder Lisbet Holm 4018 5511

Ansøgning
Er du interesseret i stillingen, beder vi dig sende en elektronisk ansøgning med bilag via jobportalen. Tryk på ”SØG STILLINGEN” for at fremsende ansøgningen elektronisk.

Vedlæg venligst ansøgningen, CV og dokumentation for relevant uddannelse.

Stillingen ønskes besat fra 1. februar 2024 eller snarest derefter.

Ansøgningsfrist: 13. december 2023

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Koordinator
Hillerød
Koordinator
Hovedstaden
Underviser
Hillerød
Underviser
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Novo Nordisk

    Operational Excellence Coordinator

    Fuldtid

    Brennum Park 20k, 3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

    Fuldtid

    Brennum Park 20k, 3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 53 dage siden

    Deltid

    Jagtvej 31, 3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    Sophienborg Alle 9, 3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

Søg efter andre job