1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Ringsted
UDLØBET

Banedanmark, Teknik, Godsbanevej 2

Koordinator til jernbanevirksomheder

Fuldtid

Permanent

Godsbanevej 2, 4100 Ringsted, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2514371
|
Indrykket for 165 dage siden
Kan du skabe professionelle relationer, arbejde på tværs af en stor organisation og sikre klare arbejdsgange?

I Kunder & Trafikplanlægning arbejder vi med at styrke samarbejdet mellem Banedanmark og jernbanevirksomhederne og på tværs i jernbanesektoren. Vi arbejder med at styrke den interne forståelse for jernbanevirksomhedernes vilkår i Banedanmark, samtidig med at vi arbejder for at skabe forståelse for Banedanmarks rammer hos jernbanevirksomhederne. Det kræver gode og stærke relationer og en grundlæggende forståelse af, at vi på tværs af jernbanesektoren er afhængige af et stærkt samarbejde, når jernbanen skal være til gavn for samfundet og skatteborgerne og til gavn for de mange, der bruger toget.

En koordinator der fokuserer på samarbejde
Banedanmark fokuserer altid på at styrke samarbejdet med jernbanevirksomhederne gennem dialogbaseret samarbejde og service. Du vil få et selvstændigt ansvar for en række opgaver, først og fremmest i snitfladerne mod gods- og passagerjernbanevirksomheder, som har fået tildelt kapacitet på den infrastruktur Banedanmark forvalter. Som koordinator for jernbanevirksomhederne vil du være ’single point of contact’ for en række jernbanevirksomheder, stå for planlægning og afholdelse af møder og mødefacilitering, udarbejdelse af notater og en række skriftlige produkter. Vi søger derfor en kollega med stærke kommunikative evner og som trives med at servicere og sætte struktur på samarbejdet med mange interessenter.

Dine opgaver kommer til at spænde bredt over alt fra at skulle indgå i udvikling af tavlestyring internt i teamet og med jernbanevirksomhederne, til opfølgning på henvendelser fra vores samarbejdspartnere i jernbanesektoren. Dertil en række sekretariatsopgaver som mødebooking, journalisering og løbende drift af mødehåndtering.

Du skal kunne navigere i krydsfeltet mellem kommercielle forhold og offentlig forvaltning. Du skal være med til at sikre, at Banedanmark lever op til sin myndighedsrolle på området.

Hvem er vores nye kollega?'
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. Det er vigtigt, at du har erfaring fra kontor og administration. Kendskab til og interesse for jernbanen vægter højt – det gør ikke noget, at du brænder lidt for jernbanen. Det er er en fordel, hvis du har kendskab til F2 eller tilsvarende journaliseringssystemer, SharePoint og har godt styr på MS Office-pakken.

Som person er du ansvarsbevidst og er vant til at have mange bolde i luften. Det er væsentligt, at du bidrager med struktur og et ønske om at samarbejde. Derudover er du udadvendt og opsøgende i din tilgang, og du har nemt ved at skabe gode relationer. Vi forestiller os også, at du kommer med et godt humør og trives i en til tider uforudsigelig hverdag.

Din nye afdeling er fyldt med gode kollegaer og spændende udviklingsmuligheder
Du bliver en del af sektionen Koordination & Processer, hvor du vil indgå i et tværfagligt team. Sektionen er nyetableret og i vækst, så du får rig mulighed for at påvirke struktur og organisering i en spændende udviklingsproces. Vi er 16 medarbejdere, der skal varetage både kundekontakt for jernbanevirksomhederne, udviklingsopgaver, projekter, LEAN-implementering samt sekretariats- og driftsopgaver.

I sektionen har vi fokus på at løse opgaverne i fællesskab og hjælper hinanden, hvor der er behov. Du får derfor en varieret hverdag, hvor det faglige miljø er både spændende og udviklende. Ledelsen deltager aktivt i realiseringen af vores mål, og du er med til at skabe konkrete forbedringer.

Vi har en uformel omgangstone og et stærkt kollegialt sammenhold. Udover det faglige har vi fokus på at sikre et godt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden og har let til grin og smil.

Dit arbejdssted vil blive i vores kontordomicil i Ringsted.

Løn og ansættelsesvilkår
Som akademiker ansættes du efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.

For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark.

Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 3, sats 2, provins.

For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer, samt at der tilkommer pension i henhold til overenskomsten.

Kontakt og ansøgning
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte sektionschef for Koordination & Processer, Tenna F. Kaarslev, tlf. 51436034 eller [email protected]. Send os din ansøgning og CV hurtigst muligt og senest d. 15/3 2024. Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.

Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Trænger dit CV til en opfrisker?

Drømmejobbet er kun én god ansøgning væk.

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Koordinator
Sjælland
Koordinator
Ringsted
Kontor og administration
Sjælland
Kontor og administration
Ringsted

Andre job der minder om dette

    Forsvaret

    Faglig koordinator til Beredskabsstyrelsens Sjællands Administration (Civil)

    Fuldtid

    Sjælland, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Amtstue Alle 71, 4100 Ringsted, Danmark

    Indrykket for 26 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    4100 Ringsted, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Fuldtid

    Ærtekildevej 1, 4100 Ringsted, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Fuldtid

    Kærup Industrivej 12, 4100 Ringsted, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

Søg efter andre job