1. Alle Job
  2. Andre erhverv
  3. København
UDLØBET

KU - FA - Kbh K

Koordinator til talentprogrammet Projekt Forskerspirer

Fuldtid

Tidsbegrænset

1168 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2438745
|
Indrykket for 93 dage siden
Vil du arbejde med talentudvikling af gymnasieelever og brobygning på Danmarks største universitet? Så er jobbet som koordinator til talentprogrammet Projekt Forskerspirer måske noget for dig.

Hvad bliver dine opgaver?

Din primære arbejdsopgave er at koordinere og afvikle det 10-måneders talentprogram Projekt Forskerspirer med deltagende gymnasieelever fra hele landet. Eleverne udvikler gennem programmet en ide til et forskningsprojekt. Du står for den daglige drift af talentprogrammet og planlægger og afvikler de fysiske arrangementer (hvoraf nogle ligger i weekenden).

For at kunne trives i stillingen og opfylde vores forventninger er det vigtigt, at du er glad for og indstillet på både at skulle koordinere, planlægge og drive programmets administrative spor og økonomi samt afvikle og facilitere de fysiske arrangementer. Konceptet for 2024 ligger allerede klar til dig, når du starter.

Derudover skal du have lyst til at understøtte andre indsatser i et projekt om brobygning til gymnasieskolen.

Hvem er du?

  • Du har en akademisk uddannelse og lyst til at arbejde med talentudvikling af gymnasieelever.
  • Du er en god facilitator og mundtlig formidler og kan afvikle store arrangementer sikkert.
  • Du har lyst til at have mange forskellige samarbejdspartnere bl.a. de deltagende gymnasier, eleverne, eksterne samarbejdspartnere (fx undervisere og oplægsholdere), ministerier (UVM og UFM) samt Aarhus Universitet.
  • Du har interesse for og gerne viden om gymnasieelever.
  • Du har gode skriftlige formidlingsevner og kan formidle tydeligt og målgruppeorienteret.
  • Du er struktureret og systematisk i din arbejdsform og god til at afslutte opgaver.
  • Du arbejder selvstændigt, tager initiativ og ansvar og er ikke bange for at spørge om det, du ikke ved.
Hvem er vi?

Optagelse & Kommunikation bor centralt i København i universitetets hovedbygning på Frue Plads, tæt på Nørreport Station. Vi varetager hele processen vedrørende optagelse af nye studerende på KU’s bacheloruddannelser fra rekruttering og studieinformation over studievejledning til behandlingen af ansøgninger om optagelse. Sektionen består af tre teams med i alt 27 fuldtidsmedarbejdere og et varierende antal studenteransatte over året.

I hverdagen kommer du til at indgå i et team på otte personer, der arbejder med studievejledning og brobygningsaktiviteter. Vores overordnede opgaver er via god og rettidig vejledning at bidrage til at opfylde Københavns Universitets mål om at optage de bedst kvalificerede og mest motiverede studerende og via brobygningsaktiviteter at understøtte et reflekteret studievalg og elevernes overgang fra gymnasiet til KU’s uddannelser.

Vi lægger vægt på fælles ansvar for den samlede opgaveportefølje og løser vores opgaver i samarbejde. Vi søger en kollega, der har lyst til at indgå i et travlt team, hvor sparring og løbende faglig udvikling i form af kollegasparring, supervision og struktureret feedback prioriteres højt.

Din ansøgning

Send din ansøgning via jobsiden https://jobportal.ku.dk/administrative-og-forskningsunderstoettende-stillinger/administration-it-og-service/ .

Ansøgningen skal være os i hænde 11. december. Vi regner med at afholde samtaler umiddelbart efter fristen.



Løn- og ansættelsesforhold

Du vil blive ansat som fuldmægtig i henhold til overenskomst for Akademikere i Staten med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer. Weekend- og aftenarbejde vil forekomme i begrænset omfang. Der vil være mulighed for at forhandle et individuelt tillæg efter kvalifikationer.

Tiltrædelse senest 15. januar eller 1. februar 2024. Stillingen er tidsbegrænset til og med 31. december 2024.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.



Vil du vide mere om stillingen?

Vi besvarer gerne spørgsmål til stillingsopslaget. Du er velkommen til at kontakte faglig koordinator Louise Lau Pedersen på tlf. 3532 8397 eller projektleder Marianne Bjerregaard på tlf. 3533 2370.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Koordinator
København
Koordinator
Hovedstaden
Andre erhverv
København
Andre erhverv
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Agreena

    Landwirtshaftlicher Feldvermesser (Leipzig, Germany)

    Fuldtid

    Langebrogade 3F, 1411 København K, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Langebrogade 3F, 1411 København K, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Nørregade 11, 1165 København K, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Deltid

    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job