Du vil få ansvaret for at lede, motivere og udvikle vores stærke kundecenterteam samt blive involveret i spændende og varierede arbejdsopgaver. Du vil få et globalt interface ud mod både kollegaer og kunder rundt om i hele verden.
Som Kundecenterleder bliver dine ansvarsområder derudover:
Sætte retningen for kundecenterteamet og aligne med BLÜCHERs globale salgsstrategi og målsætning - på både operationelt og strategisk niveau
Fokus på et tæt samarbejde med forskellige interessenter på tværs af afdelinger for at optimere og styrke nuværende processer
Sikre at vi igennem fokus på udvikling af den tekniske viden i teamet forbedrer kundens oplevelse, når de handler med os
Uddannelsesmæssigt kan din baggrund være mange, og vi forventer, at du har minimum fem års ledelseserfaring fra en lignende rolle.
Motivation, involvering og anerkendelse er kendetegnende for din ledelsesstil, og du forstår vigtigheden af at møde dine medarbejdere i øjenhøjde og tage den enkeltes trivsel og udvikling alvorligt. Du er derudover god til at kommunikere med forskellige typer mennesker og på forskellige niveauer.
Følgende kendetegner dig desuden:
Du har flere års erfaring som leder i et teknisk og projektorienteret miljø
Du er en inspirerende leder med høj grad af integritet og evne til at udvikle og sætte retning for et samarbejdende teammiljø
Du vægter samarbejde på tværs af afdelinger højt og kan kommunikere effektivt og konstruktivt på alle niveauer i organisationen
Du trives i et omskifteligt og foranderligt miljø, hvor du er med til at sætte retningen for fremtiden
Vi er en global organisation og det forudsættes derfor, at du mestrer engelsk i både skrift og tale på højt niveau.
Der må forventes rejseaktivitet i begrænset omfang.
Vi ser frem til at modtage dit CV indeholdende en kort introduktion af dig selv samt hvorfor du har valgt at søge netop denne stilling senest den 10. september 2023.
Ved eventuelle spørgsmål om stillingen, kan Michael Tønnesen kontaktes på 6155 6399.
BLÜCHER er en førende producent af afløbssystemer i rustfrit stål til det meste af verden inden for bolig, erhverv, industri og marine.
BLÜCHER er ejet af den amerikanske koncern Watts Water Technologies, Inc., som er verdens førende inden for fremstilling af innovative produkter til kontrol af effektivitet, sikkerhed og kvalitet af vand. BLÜCHER er en veletableret international virksomhed med omkring 375 ansatte og hovedkontoret ligger i Vildbjerg, Danmark.
Læs mere på .

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir