Har du lyst til at være med i front for kvalitetsarbejdet på Klinisk Mikrobiologi, AUH, så har du nu mulighed for at søge en spændende stilling som afdelingens kvalitetsansvarlige bioanalytiker, der i samarbejde med afdelingsledelsen, den kvalitetsansvarlige overlæge og den øvrige kvalitetsorganisation, har ansvaret for at opretholde og udvikle kvalitetsarbejdet i en akkrediteret afdeling. Du skal medvirke ved intern audit og være superbruger i Qreg, så du kan udtrække data til brug for kvalitetsudvalget og Ledelsens Evaluering.
Som en del af opgaven er du desuden ansvarlig for afdelingens lagerstyringssystem LabLog+, samt overordnet ansvarlig for varelogistikken (bestilling, udpakning, registrering etc.) i afdelingens bakteriologiske afsnit i samarbejde med overbioanalytikere og ressourcepersoner.
Om dig
Afdelingen udfører mikrobiologisk diagnostik og rådgivning inden for bakteriologi, mykologi, virologi, serologi og parasitologi for sygehuse og primær sektor i hele Region Midtjylland og rummer desuden en infektionshygiejnisk enhed og den regionale MRSA-enhed.
Vi er, med knap 900.000 årlige analyser og ca. 150 ansatte fordelt på mange faggrupper, én af landets største klinisk mikrobiologiske afdelinger.
Afdelingen varetager uddannelse af bioanalytikerstuderende, samt læger i speciallægeuddannelse.
Vi har et rigtig godt tværfagligt samarbejde blandt læger, bioanalytikere, molekylærbiologer, sekretærer, hygiejnesygeplejersker, m.fl. Som afdeling arbejder vi hele tiden på at udvikle os efter rekvirenternes og samfundets behov.
Stillingen ønskes besat 1. oktober 2024. Der er tale om en vagtfri, fuldtidsstilling.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til forhåndsaftale mellem AUH og dbio.
Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til chefbioanalytiker Birgitte Tønning på telefon 2477 9926.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir