1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Roskilde
UDLØBET

Region Sjælland

Lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator til Plastik- og Brystkirurgisk Afdeling, SUH , til nyoprettet stilling

Deltid

Permanent

Sygehusvej 10, 4000 Roskilde, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2639766
|
Indrykket for 133 dage siden

Vi udvider og søger derfor en lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator til nyoprettet stilling i brystkirurgisk afsnit per 1. september 2024.

Er du klar til en hverdag, hvor stort set ingen dage er ens, og hvor teamwork, humor og høj faglighed går hånd i hånd? Så er vi måske det rette sted for dig! Plastik- og Brystkirurgisk Afdeling er en dynamisk og engageret afdeling, der arbejder målrettet for at give vores patienter den bedst mulige behandling og pleje.

Vi er ca. 100 medarbejdere i afdelingen, der varetager al plastik- og brystkirurgi i Region Sjælland. Vores opgaver spænder fra behandling af brystkræft og hudkræft til brystrekonstruktioner og fjernelse af overskydende hud efter større vægttab. Vi foretager ikke skønhedskirurgi.

Afdelingen er i rivende udvikling og det gode arbejdsliv og arbejdsmiljø vægtes højt. Og selv på de travleste dage, sørger vi for at der er plads til humor og et godt grin. Vi er 18 sekretærer (lægesekretærer, kontorassistenter, studentermedhjælpere, afdelingsledelsessekretær og ledende lægesekretær), og vi er altid klar til at hjælpe hinanden.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:

  • Koordinere patienternes vej fra A-Z
  • Opfølgning på arbejdslister i Sundhedsplatformen (kodning og sikring af korrekt registrering).
  • Besvare telefoner og kommunikere med patienter og deres pårørende med et smil i stemmen.
  • Sekretær ved tværfaglig konference
  • Visitation og henvisninger
  • Klargøring til og opfølgning på tværfaglig konference

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator (superheltecertifikat er også velkomment).
  • Er serviceorienteret og imødekommende - vores patienter skal føle sig trygge og godt tilpas
  • Er mødestabil og har "ja-hatten" på
  • Kan arbejde selvstændigt og som en del af vores skønne team og tværfagligt
  • Er fleksibel og omstillingsparat, og du er klar til at hjælpe på tværs ved sygdom og/eller ferie
  • Og måske har du en helt særlig kompetence eller idé til opgaveløsning, som gør dig helt speciel.

Vi tilbyder:

  • Introduktionsprogram og individuel tilpasset oplæring
  • En arbejdsplads hvor du kan udvikle dig fagligt og personligt
  • Engagerede kolleger, som støtter hinanden og har det sjovt sammen
  • En hverdag fuld af spændende og varierede opgaver
  • Dagligt morgenmøde
  • Fleksible arbejdsvilkår og et godt arbejdsmiljø, som vi løbende arbejder på at gøre endnu bedre
  • Frihed under ansvar
  • Tæt samarbejde med forskellige faggrupper i et tværfagligt miljø
  • Løbende undervisning om sygdomme og registrering

Har ovenstående vakt din nysgerrighed, og vil du gerne vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte mig, ledende lægesekretær Helle Prüssing på mail [email protected] eller på telefon 22156687. Du er også velkommen til at komme forbi til et uforpligtende besøg, men vi bliver glade, hvis du ringer først, så vi kan nå at have kaffen klar.

Samtaler vil blive holdt løbende.

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Lægesekretær
Sjælland
Lægesekretær
Roskilde
Sekretær
Sjælland
Sekretær
Roskilde

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    DTU-RISØ

    Administrativ assistent til Projektsupport hos DTU Vind og Energisystemer (deltid)

    Deltid

    Frederiksborgvej 399, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Havnevej 7, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

Søg efter andre job