Europaskolen søger en barselsvikar til et hold i Classical Studies undervist på engelsk samt et antal filosofihold undervist på både dansk og engelsk. Stillingen løber fra den 9. august til og med 23. november 2024 og svarer til en 88% ansættelse.nI Europaskolesystemet er filosofi et obligatorisk fag på enten standard (2 x 45 min ugentligt) eller advanced level (4 x 45 min ugentligt) i S6 (2g) og S7 (3g), mens Classical Studies (2 x 45 min ugentligt) er et valgfag i S6 og S7.
Da vi pt. har to danske og en engelsk klasse per årgang i gymnasiet, skal der derfor undervises i filosofi på både dansk og engelsk.
Du kan læse mere om pensum på holdene her:
Filosofi standard https://www.eursc.eu/Syllabuses/2019-01-D-51-en-2.pdf
Filosofi advanced https://www.eursc.eu/Syllabuses/2017-07-D-10-en-3.pdf
Classical Studies https://www.eursc.eu/Syllabuses/2019-05-D-17-en-2.pdf
Holdets nuværende lærer vil være behjælpelig med at lave en undervisningsbeskrivelse, som er klar før du starter i stillingen til august.
Udover undervisningen vil der være opgaveretning og en karaktergivning til 2.g-holdene i november.
Om skolen
- Europaskolen København åbnede i 2014 og er fortsat under udvikling. Når skolen er fuldt indfaset i 2024, vil skolen have ca. 1.000 elever. Det er derfor vigtigt, at du har mod på at indgå i det fortsatte udviklingsarbejde af Europaskolen.
- Europaskolen er en offentlig, international skole under Københavns Kommune. Skolen er den første Europaskole i Danmark.
- Eleverne på ESCPH undervises efter europæiske læreplaner.
- Europaskolen er en akkrediteret skole under det internationalt anerkendte Europaskole-system og tilbyder en europæisk uddannelse, som kombinerer Europaskolernes høje faglige niveau med danske pædagogiske principper.
- Elever på Europaskolerne afslutter deres skolegang med at tage en European Baccalaureate (Den Europæiske Studentereksamen). Den Europæiske Studentereksamen (EB) giver adgang til alle europæiske universiteter på lige vilkår med nationale ansøgere. Europaskolens første studenter blev færdige i 2023.
- Et kerneelement i uddannelsen er sprog, og elever har undervisningen i geografi og historie på deres første fremmedsprog (engelsk/tysk/fransk).
Vi forventer, at du
- altid har fokus på elevernes høje læring og trivsel i henhold til skolens værdier
- er iderig og har lyst til at være med til at udvikle et nye gymnasium
- trives med at samarbejde med internationale kolleger om læring og udvikling
- er selvstændig og robust og kan navigere i en omskiftelig hverdag
- har de rette uddannelsesmæssige kvalifikationer ift. at undervise i gymnasiet
Den ideelle ansøger
- finder det naturligt at samarbejde med kolleger om læring og udvikling
- har international erfaring eller kendskab til andre skolesystemer
- har gode it-kompetencer
- har gode sprogkundskaber i engelsk, der er skolens generelle arbejdssprog kolleger og administrationsansatte imellem
- har undervisningserfaring, gerne fra gymnasiet men det kan også være fra andre undervisningssammenhænge (pædagogikum er en fordel, men ikke et krav)
Vi kan tilbyde
- fokus på høj faglighed og talentarbejde kombineret med støtte til de elever, der har brug for det
- et levende og internationalt miljø, hvor du får mulighed for at bidrage til et spændende udviklingsprojekt, der kombinerer international uddannelse med dansk pædagogik og rammer
- en ny og moderne skolebygning, hvor der er gode faciliteter og rammer for læring
Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår efter GL-overenskomst. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Yderligere oplysninger
Du kan læse mere om skolen på vores hjemmeside www.escph.dk, og du er også velkommen til at kontakte Deputy Head of Upper Secondary Hans Bolvinkel på 2179 4930, hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest fredag den 17. maj 2024
Vi holder samtaler i løbet af uge 22.