Er du vores nye landbrugspædagog?
Har du lyst til at være en del af et bæredygtig og socialøkonomisk landbrug, hvor dagsordenen er at skabe det gode liv, og hvor din faglige viden kan komme i spil? Motiveres du af at bringe dine pædagogiske kompetencer i spil og bidrage til, at vores elever opnår øget trivsel og mere mod i livet? Kan du arbejde med kødkvæg og køre med en mejetærsker? Kan du se, at arbejdet med køer, heste og mark er et pædagogisk redskab til opøvelsen af livsmestringskompetencer?
Du er uddannet pædagog og har erfaring i eller lyst til at arbejde med unge med forskellige udfordringer. Har erfaring fra STU eller andre sociale tilbud. Du kan motivere, se muligheder og kan anvende vores målgruppes interesse for dyr og landbrug, som et udviklende pædagogisk værktøj og løftestang mod uddannelse og beskæftigelse. Du har interesse i at varetage pasning af andre dyr. Du kommunikerer og formidler tydeligt mundtligt, og kan samarbejde på tværs af fagligheder. Du kan skrive statusbeskrivelse og forløbsplaner.
Vi en levende arbejdsplads, hvor du kommer tæt på natur og mennesker, hvor der ikke er langt fra idé til handling, og med et hold fantastiske kollegaer. Du skal indgå i den daglige landbrugsdrift, og samtidig være med til at sikre vores fælles mål i arbejdet med vores målgruppe. Der vil være dyrevagter ca. hver 4.-5. weekend 3-4 timer pr. vagt.
Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang. Det er derfor vigtigt at kunne skabe en tryg og tillidsfuld relation, skabe motivation, være fremadskuende og kunne se løsninger. Du skal sammen med dine kollegaer gå forrest, være den støttende og motiverende og derfor formå at være rummelig og tydelig i din kommunikation. Opgaven forudsætter at du kan arbejde struktureret med et godt overblik i det daglige. Du skal have et gyldigt kørekort.
Ansættelsesforhold
Yderligere oplysninger
Er du interesseret i at vide mere, kan du kontakte forstander Carsten Hansen tlf. 2159 1315
Du er også velkommen til at komme på besøg inden du sender din ansøgning. Kontakt forstander Carsten Hansen for aftale om besøg.
Sammen med din ansøgning beder vi dig sende CV og uddannelsesbevis.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir