1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Ballerup

Psykiatrisk Center Ballerup

Ledende overlæge ved Psykiatrisk Ambulatorium Ballerup

Fuldtid

Permanent

Maglevænget 16, 2750 Ballerup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2598133
|
Indrykket for 13 dage siden
Bliv leder for et stort udviklingsorienteret ambulatorium og bliv en del af den lægelige chefgruppe på det ambulante område



Ambulatoriet arbejder ud fra FACT-modellen og tilbyder individuelt tilpasset tværfaglig behandling til mennesker med sværere psykiske lidelser. Der er fire team med hver sin målgruppe, henholdsvis patienter med skizofreni og andre psykotiske lidelser, patienter med ikke-psykotiske lidelser, patienter med bipolar affektiv sindslidelse og patienter med dom til behandling.

Vi er omkring 40 medarbejdere fordelt på flere teams, herunder overlæger, specialpsykolog og yngre læger samt sygeplejersker, psykologer, recovery-mentorer, socialrådgivere og et sekretariat. Det faglige fællesskab spiller en vigtig rolle, og alle gør brug af hinandens kompetencer på tværs af teams.



Om stillingen
Som ledende overlæge har du et overordnet ansvar for udredning og behandling i afsnittet, herunder at behandling og patientforløb er i overensstemmelse med gældende lovgivning og vejledninger. Du varetager sammen med oversygeplejersken ledelsen af afsnittet. I skal sammen sikre effektiv og optimal arbejdstilrettelæggelse og ressourceanvendelse samt overholdelse af den økonomiske ramme og stå i spidsen for den faglige udvikling og kompetenceudvikling af personalet.

Omkring halvdelen af tiden går med kliniske opgaver, som kan omfatte behandlingsansvar for en patientgruppe i ambulatoriet, faglig sparring med de øvrige medarbejdere, deltagelse i behandlingskonferencer, visitation med videre.



Om centeret
Du får et spændende arbejde med ansvar og indflydelse i et velfungerende og udviklingsorienteret specialambulatorium. Du vil samtidig blive en del af Psykiatrisk Center Ballerup med ca. 750 medarbejdere, herunder omkring 45 speciallæger og lige så mange uddannelsessøgende yngre læger.

Det ambulante område og specialfunktionerne beskæftiger omkring 35 speciallæger, herunder 5 ledende overlæger, der arbejder sammen om tværgående og strategiske opgaver på centeret.

Vi har specialfunktioner for spiseforstyrrelser, traumatiserede flygtninge og PTSD. Der er fælles klinikker, konferencer og temadage for alle Psykiatrisk Center Ballerups læger.

Vi tilbyder attraktive og fleksible arbejdsbetingelser, videreuddannelse, deltagelse i faglige arrangementer, konferencer og lignende.



Kvalifikationer
Stillingen ønskes besat med en fagligt velfunderet og erfaren speciallæge i psykiatri med gode samarbejdsevner og interesse for ambulatoriernes målgruppe. Ledelseserfaring er ønskelig.



Løn og vilkår
Du ansættes i henhold til aftale for lægelige chefer.

Bedømmelse af ansøgere vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 kompetencer for speciallæger, hvorfor ansøgningen bedes udarbejdet i henhold til disse.



Kontakt og ansøgning
Kontakt cheflæge for ambulatorier og specialfunktioner, Jens Drachmann Bukh på tlf. 22622813 eller mail [email protected]

Ansøgning, CV, dokumentation af formelle og faglige kompetencer og andre relevante dokumenter sendes via linket på siden senest mandag den 20. maj 2024.



Læs mere om Psykiatrisk Center Ballerup her eller læs om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Ledende overlæge
Ballerup
Ledende overlæge
Hovedstaden
Ledelse
Ballerup
Ledelse
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

Søg efter andre job